Snak

Årets cykelrytter:
Primoz Roglic. GT-sejr, vinder af et monument, vinder af fem etaper samlet i GT. Toer i TdF.
Alternativer: Van Aert og Pogacar

Årets talent/gennembrud
Marc Hirschi. Vild sæson. Etapesejt i TdF, vinder af Fleche-Wallone. Toer i Liege og VM-bronze.
Alternativer: Jay Hindley og Joao Almeida

Årets klassikerrytter
Wout van Aert. Sejre i Strade, MSR, toer i Flandern og til VM
Alternativer: Alaphilippe og Van der Poel

Årets bjergrytter
Tadej Pogacar: Hans TdF-sejr blev primært skabt opad, så uden tvivl.
Alternativer: Primoz Roglic og Richard Carapaz

Årets sprinter
Arnaud Demare: Fik ikke lov i TdF, men ryddede bordet i Giroen, og vandt derudover flere andre sejre, deriblandt Milano-Torino.
Alternativer: Sam Bennett og Caleb Ewan

Årets hjælperytter
Rohan Dennis. Manden bag Geoghehan Hart sejren i Giroen. Det var vildt, hvad han fik lavet.
Alternativer: Wout van Aert og Sepp Kuss.

Årets hold: DQS. Flest sejre og bare et fedt hold med offensiv kørsel.
Alternativer: Jumbo-Visma og UAE.

Årets dansker
Jakob Fulgsang: Konstant hele året. Vinder et monument og i Andalusien. Skuffede i Giroen, men hans niveau over en hel sæson er voldsomt højt.
Alternativer: Søren Kragh og Mads P.

Årets løb
Gent-Wevelgem. Tager de nationale briller på, og Mads P. sejr var et taktisk mesterværk, og en cementering af hans niveau.
Alternativer: Kuurne-Bruxelles-Kuurne for Asgreens vilde soloridt, hvor afstanden aldrig var stor, og den afsluttende enkeltstart i TdF.

Tillader mig lige at smide en ekstra kategori ind:

Årets enkeltstartsrytter
Filippo Ganna. Det var en vanvittig præstation i Giroen.
Alternativer: Evenepoel og Pogacar.

Jeg havde fuldstændig glemt Demare i mit indlæg. Jeg har aldrig rigtigt brudt mig om han, men han fortjener klart titlen som årets sprinter. Specielt for hans sejr ved de franske mesterskaber.

Årets cykelrytter:
Primoz Roglic. Ingen tvivl for mig her. Han vinder vueltaen, vinder fem etaper i GT, nr. 2 i Tour de France. Derudover snupper han også lige et monument (samme antal som året klassiker rytter Van Aert)
Alternativer: Van Aert og Pogacar

Årets gennembrud
Marc Hirschi. Den er svær, men Hirchi vinder fordi han har præsteret over så mange løb, mens Hindlet og Almedia primært er i betragning pga. deres flotte Giro.
Alternativer: Jay Hindley og Joao Almeida

Årets klassikerrytter
Wout van Aert. Sejrene taler for sig selv her
Alternativ: Van der Poel

Årets sprinter
Arnaud Demare: Den er tæt med Bennet, men han vinder den pga. af hans suveræne Giro.
Alternativ: Sam Bennett

Årets hjælperytter
Rohan Dennis. Den mest afgørende hjælperytter i årets Grand Tours. Han var manden bag Teos sejer.
Alternativ: Sepp Kuss

Årets hold: Jumbo-Visma suveræne både i GT og klassikere.
Alternativer: UAE og Sunweb (fordi de overrasket)

Årets dansker
Jakob Fulgsang: Vinder som den første dansker Lombadiet rundt og ender højeste på verdensrangslisten af danskerne.
Alternativ: Søren Kragh

- Årets cykelrytter:
Vinder: Wout Van Aert

Enhver kan jo PCS´e hans resultater og notere sig, at han vandt Milano-Sanremo, Strade Bianche, to etaper i Touren, en i Dauphiné, blev belgisk mester, vandt sølv ved VM både i enkeltstart og linjeløb og i Flandern Rundt, og hvis man er til den slags, er det svært at argumentere fornuftigt for, at Roglic med en samlet sejr i Vueltaen, en andenplads i Touren og en sejr i LBL ikke skulle overgå ham, da Grand Tours jo ofte tillægges mest vægt i en sådan sammenhæng.

Men når Van Aert så samtidig fungerede som Roglic´s vigtigste hjælperytter i Touren, hvor det blandt andet blev til en helt sindssyg tredjeplads på en bjergetape, hvor han kom hjem i en gruppe, hvor blandt andet klassementets nummer fem og seks på daværende tidspunkt ikke havde benene til at være med, og man samtidig efterlades med en klar fornemmelse af, at han havde været den klare favorit til at vinde det Paris-Roubaix, der aldrig blev, så synes jeg, han bliver umulig at komme udenom.

Det skyldes også, at jeg ikke kan tilskrive Roglic den Liège-sejr alt for meget. Hvis Alaphilippe ikke havde lavet sit stunt, ville Roglic aldrig have vundet det løb. Det er svært at vurdere, hvem der havde gjort det ellers, men Pogacar kunne meget vel have endt med den også, og det er en tynd måde at "udligne" Roglic´ sæson over for Pogacars - og tænk, hvis Pogacar også havde vundet her og faktisk givet VM en chance i stedet for at gå på et tosset soloudbrud på næstsidste omgang - så ville han jo have vundet denne afstemning. At vinde Vueltaen er knapt så tyndt, og det viser også, hvor vild en mentalitet, Roglic er i besiddelse af.

Så er der også Alaphilippe. Han var få tilfældigheder fra at stå med en VM-guldmedalje og tre monumentsejre i en sæson, men han var en postgang for langsom mod Van Aert i Milano-Sanremo, han kørte som en, der var på stoffer i Liège, og så styrtede han ud af Flandern-finalen. Og nej, han ville næppe have slået crossrytterne i en direkte duel, men ville de have kunnet blive enige om at lukke ham ned, hvis han forsøgte et angreb i finalen?

Well, det bliver for meget lige ved og næsten med ham, men hans niveau var også sindssygt højt i 2020. Dog trækker det noget ned, at han var så relativt underpræsterende i store dele af Touren (efter en fin etapesejr og så et nyt gult eventyr, som blev stoppet på den mest åndssvage måde, man kan forestille sig).

Honourable mentions: Primoz Roglic, Tadej Pogacar, Julian Alaphilippe

- Årets talent/gennembrud
Vinder: Marc Hirschi

Tja, jeg synes denne kategori er lidt svær at fortolke på grund af skråstregen. Havde vi skullet kåre årets talent, ville jeg have peget på Remco eller Pogacar, men de fik begge deres gennembrud med WorldTour-sejre i 2019. De er dog de største talenter, jeg mindes at have set, når man tager alder i betragtning (som man selvfølgelig gør).

Havde jeg skullet pege på årets gennembrud ville jeg nok have peget på enten Tao Geoghegan Hart eller João Almeida, da de begge tog et gigantisk skridt op i denne sæson (Geoghegan Hart var selvfølgelig etableret på WorldTouren, men der var stadig temmelig langt til pludselig at vinde Giroen, mens Almeida går fra at være et no-name til pludselig at køre klassement i Giroen, hvor han var klædt i lyserødt i 14 dage - manden virker til at kunne alt bortset fra at vinde cykelløb (der står stadig et stort rundt nul ud for hans sejrskonto), men jeg forestiller mig, at der bliver lavet om på det i næste sæson)). Og nu vi er ved Giro-folk, skal Jai Hindley selvfølgelig også kort nævnes. Jeg havde ikke lige spået ham til et Grand Tour-podie forud for sæsonen.

Hirschi ender jeg imidlertid på. Han havde også vist sig frem i 2019, hvor han som 20-årig blev nummer tre i Clásica San Sebastián - det blev der bare ikke lagt mærke til, da løbet blev vundet af en teenager. I år var han mildest talt usynlig før corona-pausen, og så skal jeg ellers love for, at det tog fart efter Dauphiné. Nogle voldsomme solo-præstationer i Touren med niende etape som højdepunktet. Det var virkelig synd, han ikke vandt den. Men så tog han 12. i stedet for, vandt bronze ved VM, vandt Flèche Wallonne og endte med en andenplads i Liège, hvilket måske kunne være blevet til mere, hvis Alaphilippe havde teet sig normalt.

Jeg er ikke overbevist om, at ovenstående sondring giver helt mening, for Almeida og Geoghegan Hart er selvfølgelig også talenter begge to.

Honourable mentions: Tadej Pogacar, Remco Evenepoel, Tao Geoghegan Hart, João Almeida, Jai Hindley, Daniel Felipe Martínez, Lennard Kämna.

- Årets klassikerrytter
Vinder: Wout Van Aert
Se Punkt 1 og kombinér med, at han overvejende begik sig i klassikerne.

Honourable mentions: Julian Alaphilippe og Mathieu van der Poel (sejr i Flandern Rundt, top 13 i alle årets monumenter, heraf en sjetteplads i Liège dagen efter et 70 kilometer langt solotogt, der sikrede ham den samlede sejr i BinckBank Tour. Han var ikke flyvende fra start, men i oktober var han skræmmende).

- Årets bjergrytter
Tadej Pogacar
Bedste mand i bjergene i det løb, hvor klatreniveauet var højest.

Honourable mentions: Primoz Roglic, Miguel Ángel López, Tao Geoghegan Hart.

- Årets sprinter
Arnaud Démare

Kontroversielt, når han nu ikke var med i Touren? Måske. Der var ikke rigtig nogen, der skilte sig ud. Det er egentlig meget rart med lidt spænding i spurterne.

Honourable mentions: Caleb Ewan, Sam Bennett. Elia Viviani var den dårligste sprinter i sæsonen. Imponerende så ringe man pludselig kan blive ved at skifte hold (selvom det selvfølgelig også er et markant niveau ned at gå fra Deceuninck til Cofidis).

- Årets hjælperytter
Rohan Dennis

Det er muligt, det kun var to dage, men det var også jævnt voldsomt, som han fuldstændigt kunne rive Giroen op ved rode på egen hånd. Ret fin måde at vise, at han også havde sin berettigelse, selvom han ikke kunne slå Ganna på enkeltstarterne. Og jeg vælger ham, fordi han var mere løbsafgørende på egen hånd, end Jumbo-gutterne. Uden ham ville Geoghegan Hart have været i en yderst prekær Sunweb-sandwich, som jeg ikke tror, han havde kunnet slippe sejrrigt fra.

Honourable mentions: Sepp Kuss, Wout Van Aert.

- Årets hold
Team Jumbo-Visma

Det er muligt, de var irriterende at se på, men det er svært for alvor at argumentere udenom dem. Men det trækker ned, at de trak sig fra Giroen, fordi Kruijswijk blev testet corona-positiv. Det var ikke efter de spilleregler, som alle parter var blevet enige om på forhånd.

Honourable mentions: Team Ineos (primært for Giroen, men samlet sejr, syv etapesejre til tre forskellige ryttere og samtlige otte ryttere med mindst en fjerdeplads på en etape er dog noget af det voldsomste, man nogensinde har set), Team Sunweb (flot Tour med tre etapesejre efter tvivlsom holdudtagelse og derefter to mand på podiet i Giroen - men jeg synes stadig, Matthews blev urimeligt behandlet), Deceuninck (Alaphilippe, Bennett, Evenepoel og Almeida var vel ikke helt urimeligt kørende).

- Årets dansker
Jakob Fuglsang

Sejr i Lombardiet, en præstation i Strade Bianche, der var lidt for overmodig, men gav indtryk af, at han var løbets bedste mand, overlegne præstationer for corona-pausen, som ellers kom lige i kølvandet på DR´s "dokumentar", en femteplads ved VM (hvor han altså var ret tæt på at kunne følge Alaphilippe, da han angreb) og så en sjetteplads i Giroen, som ikke fik nogen op af stolene, men som dog stadig vidner om stabilt højt niveau.

Honourable mentions: Mads Pedersen (sejr i Gent-Wevelgem, etapesejre i Polen og BinckBank, hvor han var for isoleret på finaledagen til at kunne forsvare førertrøjen og et flot Tour de France, hvor han pludselig kunne klatre bedre end nogensinde før), Søren Kragh Andersen (to etapesejre i Touren, tæt på samlet sejr i BinckBank Tour, men måtte se sig besejret af van der Poel efter en af årets bedste løbsdage). Og nåh ja, så vandt Kasper Asgreen Kuurne og Casper Pedersen Paris-Tours. Der skal meget til for at blive nomineret her (sorry Magnus).

- Årets løb(sdag)
10. etape af Giro d´Italia

I troede vel ikke, at jeg kunne skrive så lang en besked helt uden at nævne Sagan eller Valverde?

Bare rolig. Sagans etapesejr i Giroen var for mit vedkommende den bedste løbsdag i år. Jeg er med på, at det "bare" var en Giro-etape, men det var skrald på fra start til slut. Startende med Sagan og Ganna på eventyr i begyndelsen af etapen, herefter med en intens jagt mellem udbrud og Groupama i feltet, som til sidst knækkede helt. Bedst som man troede, udbruddet bare ville få lov at sejle hjem, samlede UAE og derefter NTT handsken op, og det betød, at Sagan pludselig skulle finde sine klatreben frem, som man ellers troede, han for længst havde smidt ud. Men det gjorde han så, og selvom Pello Bilbao var tæt på ham i bunden af den sidste stigning, og han havde været primus motor i udbruddet hele etapen igennem, kunne Sagan pludselig skrue tiden tilbage og køre lige så hurtigt op af den stigning som favoritterne. Og så var resten af turen hjem en formsag. Samlet set står den etapesejr for mig som en af Sagans mest imponerende præstationer, og den kom efter omkring 450 sejrsløse dage, da man mindst ventede, at han kunne hive sådan en kanin op af hatten. Det er klart den dag, jeg har været mest oppe at ringe over cykling i år, og jeg kunne ikke være mere ligeglad med Fuglsang, da han punkterede på sidste nedkørsel.

Men det er selvfølgelig også en lidt mere fri fortolkning af kategorien, der jo specifikt gik efter løb, og det kan en enkelt etape jo ikke kaldes.

Så, hvis jeg skal holde mig til bedste løb, vil jeg sige Strade Biance, selvom vi igen ikke fik lov at se det fra et tidspunkt, der yder løbet retfærdighed.

Jeg synes ikke, at nogen af monumenterne var decideret fabelagtige i år. I Flandern Rundt endte vi selvfølgelig med den fede duel mellem crossrytterne, men Alaphilippes styrt ødelagde lidt løbet, der blev meget statisk efterfølgende, hvor der ikke var nogen chance for, at det ikke ville ende med tomandsspurten. Liège var underholdende de sidste 20 kilometer og havde selvfølgelig en uforglemmelig afslutning.

Der var heller ingen af de tre Grand Tours, der var fantastiske i år, synes jeg. De havde bestemt alle deres højdepunkter, men Jumbo låste Touren og Vueltaen lidt for meget, og i Giroen trak det jo nok en anelse ned, at man sad med en fornemmelse af, at det ikke var sportens allerbedste ryttere, der duellerede om sejren (selvom watt-tallene viste en anden historie).

Honourable mentions til bedste løb(sdag): 18. etape af Giroen (over Stelvio), sidste etape af BinckBank Tour (med van der Poels psyko-solotur), 20. etape af Touren (selvfølgelig - Pogacars totalsmadring af Roglic), niende etape af Touren (Hirschis solotur, som Pogacar endte med at tyvstjæle).

Honourable mentions til bedste endagsløb: Gent-Wevelgem.

Honourable mentions til bedste etapeløb: Giroen vinder her, men Paris-Nice var også et fedt løb, som huskes som løbet, der ikke ville dø i en uge, hvor alt liv ellers gik i stå alle andre steder i Europa (bortset fra All England).

Jeg vil lige sige, at jeg ikke havde læst nogen af de andre brugeres svar, før jeg skrev mit, men det er lidt sjovt, hvor meget mit indlæg minder om UAB´s.

Jeg vil gerne tilføje Mørkøv til listen over kandidater til årets hjælperytter.

Jeg må også hellere selv få smidt mine stemmer i kassen.

Årets cykelrytter:
Primoz Roglic. Han vinder Vueltaen og Liege, og havde det ikke været for måden, han "tabte" Tour de France på, var han sandsynligvis blevet hypet meget, meget mere end tilfældet er for den her sæson. Fire etapesejre i Vueltaen, én i Touren, én i Dauphine og 2 i l´Ain er vanvittigt.
Nominerede: Wout van Aert (som er ustyrligt tæt på) og Tadej Pogacar.

Årets talent/gennembrud
Marc Hirschi. Kæft, han er fed. Vi vidste godt, han var god og ville blive endnu bedre, men det han satte sammen fra Touren til og med Liege, var virkelig godt. Jeg er i øvrigt 99% sikker på, han havde stået som Monument-vinder, hvis det ikke havde været for Allans svaj.
Nominerede: Joao Almedia, Geoghegan Hart og Jai Hindley (Giroen leverede mange gennembrud i år).

Årets klassikerrytter
Wout Van Aert. Helt uden nævneværdig konkurrence.
Nominerede: Mathieu van der Poel og Allan.

Årets bjergrytter
Tadej Pogacar. Som allerede fremhævet af andre, var han bedst, der hvor niveauet var klart højest og det skal selvfølgelig belønnes.
Nominerede: Sepp Kuss, Primoz Roglic og Hugh Carthy.

Årets sprinter
Arnaurd Demare. Han trampede henover Giroens sprinterfelt efter behag og vandt et hav af etaper og løb i opstarten efter Corona-pausen. Han profiterer af at have et vanvittigt (!) tog, men man skal altså selv tage position, kunne følge med og træde den hjem og jeg synes, han har været virkelig imponerende i år. Og så har jeg et svagt punkt for ham.
Nominerede: Sam Bennett og Caleb Ewan.

Årets hjælperytter
Wout Van Aert. Av, han var god i Touren.
Nominerede: Michael Mørkøv og Sepp Kuss.

Årets hold
Jumbo-Visma. Money talks.
Nominerede: Team Inoes og Sunweb.

Årets dansker
Søren Kragh Andersen. Den er virkelig tæt med Fuglsang, men de to etapesejre i Touren var topklasse og så glemmer man lidt, han gik på podiet i Omloop og vandt enkeltstarter i både Paris-Nice (hvor han blev 10 samlet!) og BinckBank. Han har været vanvittig i år.
Nominerede: Jakob Fuglsang og Mads Pedersen.

Årets løb
Tour de France. Afgørelsen og de danske sejre gør det for mig, men jeg sidder også med en fornemmelse af, at kvaliteten i især udbrud generelt var højere end tidligere, sprinterduellerne var lidt under middel, men klassementet og Wout Van Aert var også spændende. Godt løb i år.
Nominerede: Flandern Rundt og Giro d´Italia.

Jeg tæller stemmer op engang efter jul.

Mudderbad på tv2 sport lige nu. Cykelcross fra Belgien ligesom det skal være.

Søren Kragh blev årets danske cykelrytter.
Det virker da nærmest umuligt for Fuglsang at blive årets danske cykelrytter Sidste år endte han som nr 3 på verdensranglisten og i år nr 5. Ingen af årene bliver han årets cykelrytter.

Sidste år var det forståeligt pga. Mads Ps. VM.

Der er i høj grad tale om en generationskløft. Den nye generation af ryttere har ikke den store sympati for Fuglsang, og eliten i dansk cykelsport er stadig så smal at alle kender alle.