Enig, det er ikke kun Jumbos fortjeneste, det går galt for UAE i dag. De laver en række rimelig elementære fejl og får vist, at de trods Tour-sejren sidste år, har ting, der kan arbejdes på.
Roglic dribler med, da Astana sætter pres på en nedkørsel, hvor de fuldstændig sover og i øvrigt mister både Ulissi og Majka uden videre.
På dalstykket skal, som tobi vist også har været inde på, McNulty selvfølgelig føre, når de trækker Hirschi ned - hvilket i øvrigt skete for sent, synes jeg.
Får de ikke lukket, bør Pogacar selv kunne gøre arbejdet færdigt på Krabelin, hvorefter han kunne have kørt væddeløb mod Roglic i stedet for at sidde med et Vingegaard-anker på de afsluttende opkørsler.
Ikke at det skal tage noget fra, at Jumbo spiller den godt i dag. Men hvis man vil prøve at bilde os ind, at det var planen torsdag morgen, står jeg af.
Som skrevet tidligere, tror jeg i øvrigt ´kun´, Vingegaard er en nogenlunde fornuftigt Ardenner-kampagne fra deres Tour-hold. Roglic har til gode at tabe med ham på holdet, har haft travlt med at rose ham i løbet af ugen og Vingegaard selv har virkelig taget et kæmpe skridt op i denne sæson.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.