Snak

Mere indhold efter annoncen
moderator
Ærgerligt for løbet. Der står godt nok Roglic med stor fed skrift på dagens løb. Pilen plejer ikke at være et specielt interessant løb. Alt afgøres på de sidste 1,3 km. op af Muren.
Håber, vi kan få et par interessante udbrud undervejs, som eks. Vansevenant, der fik sit gennembrud her sidste år.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
Enig, Roglic bliver svær at bide skeer med på muren. Alaphilippe var der ikke helt i Amstel men er vel alligevel noget der minder om 1. udfordrer. Cosnefroy som kørte på 2. pladsen sidste år har ingen nævneværdige resultater i denne sæson (I hvert fald ikke på niveau med sidste sæson). Man kan selvfølgelig ikke underkende podiet fra Amstel, men jeg kan oprigtigt ikke finde en fuldgod udfordrer.

Det bliver spændende at se om Jakob Fuglsang er hvor han skal være, eller om det endnu en gang bliver Aranburu der leverer bedste Astana-resultat. Og så glæder jeg mig personligt rigtig meget til at se om Vingegaard kan bruges taktisk til at køre "kontra"/markere dem der går efter Roglic og dermed måske kan lande et godt resultat. Jeg kan godt se for mig, at han kunne ende i lejet 5-10. Det tror jeg desværre også maksimalt Fuglsang kan. Så Valgren er vel det store spørgsmålstegn.

Andetsteds viser Tour of the Alps at træerne trods alt ikke gror ind i himlen. Mattias Skjelmose smed godt 3 minutter til etapevinder Simon Yates i går og ligger dermed pænt udenfor top 20. Der er dog også nogle ret stærke navne i løbet. Foruden Yates er der Dan Martin, Sivakov, Vlasov, Hindley, Carthy, Bilbao, Quintana, Bardet, Sosa, Martinez mfl. Der er dog et par gode dage til potentielt at vise sig frem.
Silkeborg IF
Det lykkedes sgu alligevel for Alaphilippe. Imponerende præstation.

I den modsatte ende af spektret viser Jakob Fuglsang at han afgjort ikke er hvor han skal være, selvom han selv påstår det modsatte.

Noget helt andet: Hvem helvede er Ben Tulett?

Vimser lige frem og bliver nr. 12, efter at være blevet nr. 17 i Amstel forleden. Manden har jo ikke et ærligt resultat, hverken som senior eller ungdomsrytter (af hvad jeg lige kan se) udover nogle "hæderlige" resultater og en juniortitel som britisk mester.

Det er sgu noget af en scene at brage ind på med top 20 placeringer.
Silkeborg IF
Urutineret af Roglic, der åbner alt for tidligt. Ikke at det skal tage noget fra Allan, der igen imponerer stort på den her stigning.

Slap af, et lorteløb ellers.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
SotD, forklaringen er, at Tulett er crossrytter ;)

Nu skal vi ikke glemme, at Fuglsang ikke er en rytter, man kan forvente vil slutte i top 10 hvert år i det her løb, for det har han ikke accelerationen til. Og jo ældre han bliver, jo dårligere burde han også klare sig. Det er noget andet i LBL, hvor han næppe er på samme niveau som i 2019, men hans chancer er under alle omstændigheder bedre.

Valverde tabte i positionskampen. Det havde ellers været spændende at se ham virkelig kæmpe med om sejren.

Mere indhold efter annoncen
Annonce
Ja, Valverde kom helt skævt ind på stigningen, men hans manøvre på fortovet, der bragte ham frem var ret elegant, og han blev klart udklasseret, så jeg tænker egentlig ikke, det havde nogen indflydelse på hans resultat. Men skarpt nok at lande på podiet som 40-årig.

Jeg er desuden ikke enig i, at Roglic åbnede for tidligt. Hvis han havde åbnet senere, ville Alaphilippe vel bare have kørt med ham med det samme i stedet for og stadig vundet. Jeg kan ikke se, hvordan en kortere spurt skulle have været til Roglic´ fordel.
Med det ryk Alaphilippe havde til sidst, så tror jeg heller ikke, Roglic kunne have slået ham i en mere klassisk spurt, men det finder vi jo så aldrig ud af.

Hvis han venter, har han alt andet lige mere power tilbage i hvad der så formentligt var blevet en spurt mellem ham og Allan.
Det er ikke givet, han kan følge et ryk, men i og med, han åbner et hul så let som ingenting, synes jeg det virker ok sandsynligt.

Han dør jo 75m fra stregen i dag.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Froome watch: Tidstab på 8.07 i dag og nu samlet 27 minutter efter.

I morgen er der kæmpe etape, så måske et rerun af 19. etape i Giroen 18?
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Man skal passe på, at man ikke bliver afhængig af denne daglige opdatering.
Kopieret fra Liverpool-tråden d. 17. maj 2025 : "Her fra skal i øvrigt lyde et tillykke og et tak til Barcelona for at redde fodbolden."
Annonce