Desuden var han netop fyldt 20 år, da han vandt Algarve samlet ved at slå Schachmann, Dan Martin og Lopez blandt andre på den første bjergetape og blive nr 3 efter Lopez og Martin på Malhao. I Burgos sidste år vandt han også en bjergafslutning, hvor han satte Landa, Bennett, Carapaz m.fl. til vægs. Godt nok blev han slået af Sosa og Landa på løbets anden bjergetape, men han vandt stadig samlet. Derudover vejer han 60 kg og har været en af verdens bedste enkeltstartsryttere siden han var teenager. Den kombination i sig selv er jo nok til at drømme om grand tours og gule trøjer i lange baner.
Algarve er altså bare heller ikke et bjergløb. På den første "bjergetape" kom man op i 314m højde, i øvrigt ret tidligt på etapen.
Malhao-stigningen har godt 150 højdemeter, hvilket man jo nærmest kan finde i Danmark.
Burgos er selvfølgelig lidt mere derhenaf, men stadig i den lidt nemmere ende (relativt i forhold til store GT-etaper). Og på den sidste etape taber han altså også 11 sekunder til Sosa.
Vi har heller ikke set hvordan kan klarer 3 uger endnu (jeg er i øvrigt enig i at Giroen ikke kan bruges til noget som helst).
Talentet er uomtvisteligt og det ville overraske mig, hvis han ikke vinder flere grand tours i karrieren, men det er altså for tidligt at sætte ham i den samme kategori som Bernal og Pogacar, når det kommer til grand tours. De to andre har bevist deres værd med 2 sejre allerede, mens Remco stadig er uafprøvet. Dermed ikke sagt, at han ikke kan vinde dem.