Men jeg forstår bare ikke relevansen af diskussionen. Geoghegan Hart, Porte og Thomas blev jo siet fra tidligt på grund af uheld, og så havde Carapaz ikke niveauet til at vinde løbet på egen hånd.
Det virker lidt søgt. Thomas kunne inden styrtet ikke følge med et 27 mand stort felt på en kategori 3-stigning. Hart og Porte blev måske sat tilbage af styrt i starten, men de viste efterfølgende begge to, at de var meget langt fra formen. Jeg har i hvert fald ikke hørt noget om at de var mærkede af styrt.
Sponsoratet fra Ineos er jo i sidste ende baseret på synlighed, og Ineos var ganske synlige i touren, hvorfor sponsoratet jo i virkeligheden har fået rigeligt valuta for pengene.
Sjovt, jeg synes ikke de var specielt synlige. Jovist, de sad da og trak på nogle bjergetaper, men det tænker jeg ikke at en sponsor, der smider 50 mio. euro efter holdet er tilfredse med. Det havde måske været ok for et af de mindre hold på WorldTouren.
Ydermere havde Ineos ikke deres største klassementshåb, Bernal, med, hvorfor man også kan argumentere, at 1. pladsen i touren ikke er et helt overskyggende mål for holdet.
Han har jo været skadet og man har - inden sæsonstarten - ikke anet hvor han var henne. Samtidigt ville man gerne undgå at lægge for stort pres på ham. Jeg tror ikke at ledelsen i vinters har set Bernal som det største klassementshåb - og i hvert fald ikke et sikkert et af slagsen.
Denne her diskussion går reelt kun ud på at måle Ineos´ klassementssatsning op mod Pogacar, og det er for kort vej at gå.
Det synes jeg egentlig ikke jeg giver udtryk for. For mig handler det også om måden man blev slået på. Og man blev blandt andet sat så eftertrykkeligt på plads at langt de fleste af holdets ryttere bare valgte at trille hjem på den sidste enkeltstart.
For otte måneder siden leverede de nok den mest helstøbte holdpræstation jeg kan huske i en GT, da de vandt syv etapesejre, den samlede sejr og holdkonkurrencen. For to måneder siden vandt de Giroen igen, denne gang med fire etapesejre, og igen med holdkonkurrencen. Ud over det er det nok det mest fremtidssikrede hold med Bernal, Sosa, Sivakov, Pidcock, Martinez og Tao Hart.
Nu var min pointe, at det ikke handlede om hvordan de tidligere har klaret sig.
I øvrigt heller ikke om hvordan det kommer til at gå i Vueltaen eller Touren 2026.
Når man tænker på hvilke superlativer, du så gerne ville sende i Vingegaards retning, forstår jeg slet ikke denne vurdering af Carapaz´ Tour. Man må gerne synes, at Vingegaards 2. plads var voldsom - men konsistensen halter altså. Og uanset nærmer det sig det overdrevne at kalde Carapaz´ Tour anonym.
Kontekst. Carapaz kom ind til Touren med en Giro-sejr og et Vuelta-podie i bagagen. Vingegaard har kørt en Vuelta som hjælper, hvor han blev 46. Carapaz som (sandsynlig) kaptajn for sportens rigeste hold. Vingegaard som hjælper for Roglic.
Med anonym præstation mener jeg, at jeg ikke synes det var specielt meget man så til ham (dermed ikke sagt at det var en dårlig præstation). Var han i offensiven to gange i hele løbet? På de sidste to bjergetaper skulle han hente mindst et minut på Vingegaard og det eneste han formåede var et stærkt ryk 1 km fra toppen af Col du Portet. På Mont Ventoux brugte de holdet op hele dagen og da sidste mand slog ud, prøvede han ikke engang selv med en forcering, men tog en kort føring hvorefter han slog ud, kiggede på de andre og så blev sat eftertrykkeligt på plads af netop Vingegaard.
Enig. Men hvad har UAE egentlig af imponerende resultater, som ikke har Pogacars navn ud for sig?
Ikke umiddelbart det store, nej.
Begge hold er nok tilfredse eller mere med 2021. Men Ineos er da lykkelige so far. De har da heller ingen grund til andet. Særligt ikke hvis Ganna tager en OL-guld mere (og hvem ved, om han tager to), og de tager Vueltaen. To store hvis´er, I know, men de er da i den allerhøjeste grad på sporet.
Som sagt tænker jeg også at INEOS er rimeligt tilfredse med sæsonen. Om de er "lykkelige" ved jeg ikke. Det kommer nok også an på om man vægter OL højt ift. holdet og sponsorer, hvilket jeg personligt ikke gør.
Hvis man vinder Vueltaen, så er det selvfølgelig et andet billede. Det vil give sæsonen et stærkt nøk opad.
Men at neglicere store resultater i Giroen, og andre er jo helt vildt nedladende over for alle de andre konkurrencer der er.
Jeg ved ikke om det er mig du hentyder til, men synes ikke jeg neglicerer Giroen. Men man må bare erkende, at Touren er så vanvittigt meget større end de andre Grand Tours, især når man snakker sponsorer og eksponering. Egentlig ærgerligt for jeg kan personligt meget bedre lide Giroen som løb.