Snak

Hvordan dælen skulle han have fået en medalje i 2019, når hans holdkammerat lå ude foran og han var fuldstændig låst taktisk?

Og en 11. plads på en rute med næsten dobbelt så mange højdemeter som årets rute siger vel heller ikke det store. Ellers skal vi vel også til at afskrive Mads P og Asgreen som vindere af Paris-Roubaix siden de aldrig har været i nærheden af top-10 i en Grand Tour.

I øvrigt synes jeg det er lidt hårdt at sige han intet har vist. Ingen tvivl om at han var langt under niveau hos Dimension Data, men i år styrtede han ud af Flandern (helt uden skyld) hvor han egentlig så ret godt ud så vidt jeg husker. Og det endda på trods af han lige var vendt tilbage fra en skade. I Touren var han meget begrænset af, at han var udset som Urans oppasser, men synes da han så fornuftigt kørende ud.

Jeg har konkluderet at han skal være på 2018 niveau for at vinde VM. Det gør han altså ikke med de VM præstationer han har vist hidtil. Så havde han selvfølgelig fået en medalje og ikke en 6. plads og 11. plads.

Useriøs analyse.

Alene at 6. pladsen i 2019, hvor han lukker Sagans desperate angreb mod slut ned, og hvor Mads P sidder foran og bliver verdensmester, skal fremstilles på den måde; som et argument for, at det er umuligt at vinde, når han er i den form. Det giver jo ganske enkelt ingen mening.

Hvordan dælen skulle han have fået en medalje i 2019, når hans holdkammerat lå ude foran og han var fuldstændig låst taktisk?

Det ved jeg ikke, men du kan da heller ikke bruge den omvendte argumentation, at "bare" fordi han kunne sidde og bakke af, så ville han også kunne have vundet løbet eller fået en medalje. Hele løbsbilledet havde jo været et andet, hvis ikke gruppen havde siddet ude foran.

Det kan ikke pure afvises, at han ville kunne have taget en medalje - men det kan da heller ikke konkluderes.

Og en 11. plads på en rute med næsten dobbelt så mange højdemeter som årets rute siger vel heller ikke det store. Ellers skal vi vel også til at afskrive Mads P og Asgreen som vindere af Paris-Roubaix siden de aldrig har været i nærheden af top-10 i en Grand Tour.

Nææ, men nu var det jo heller ikke mig der havde travlt med at fremhæve de to VM resultater som et argument for at han er en potentiel vinder i år. De to VM resultater skinner sig igennem som to af ganske ganske få "gode" resultater.

Jeg ved ikke lige hvor Mads P. og Asgreen kom ind i billedet her? Er det bare for at skrive et eller andet?

I øvrigt synes jeg det er lidt hårdt at sige han intet har vist.

Men det har han jo ikke. Hans bedste resultat siden 2018 er en 4. plads ved Bretagne Classic i 2019. Så kan det da godt ske, at han sporadisk har siddet flot på cyklen eller set stærkere ud end resultaterne giver kredit for - men det har altså sjældent været tilfældet.

Ingen tvivl om at han var langt under niveau hos Dimension Data, men i år styrtede han ud af Flandern (helt uden skyld) hvor han egentlig så ret godt ud så vidt jeg husker.

Tjo, men er det et argument for at han skulle kunne køre med om medaljer i år, at han styrtede ud af Flandern Rundt? Han sad jo ikke i den absolutte finale og lignede en mand der med sikkerhed ville tage en podieplads?

Og det endda på trods af han lige var vendt tilbage fra en skade. I Touren var han meget begrænset af, at han var udset som Urans oppasser, men synes da han så fornuftigt kørende ud.

Ja, det var da også ganske fornuftigt, men jo altså ikke mere fornuftigt end at han havde meget svært ved at ramme udbruddene i modsætning til snart sagt alle andre ryttere på holdet. Higuita, Guerreiro og Cort præsterede alle på højere niveau end Valgren trods arbejdet omkring Uran.

Det var jo heller ikke sådan, at han lige fyrede en flot enkeltstart af eller lignende som han sagtens kan. Han blev nr. 45 i den sidste enkeltstart hvor Uran ikke havde noget behov for oppasning. Men den kan selvfølgelig dækkes ind under at han var i udbrud dagen før.

Jeg vil ikke sidde og sige, at han ikke var i god form under Tour´en, men jeg synes godt nok man leder dybt i argumentationskassen, hvis sådanne præstationer skal tale for at han kan vinde en VM medalje. Han viste ikke ligefrem storform til OL kort efter Tour´en, og Bretagne Classic som jo åbenlyst passer ham godt var heller ikke godt. Han poppede lige frem og leverede hæderligt til Amstel (som han jo vandt i ´18) ved at få en 13. plads.

Men altså alle tendenser er jo, at han ikke er på et niveau der bare tilnærmelsesvist gav ham de gode resultater fra 2018 - hvor han ville have været en oplagt outsider/vinderkandidat på en VM rute som den i år.

Noget helt andet.

Jeg sad sammen med en kammerat den anden dag, og snakkede om hvilke cykelløb der var mest prestigefyldte at vinde, fordi han havde prøvet at forklare en kollega hvorfor Valgrens Amstel sejr var så stor. Hvad gør store cykelløb store, og hvordan rangeres de egentlig? Hvad er jeres bud på en top 15 over de mest prestigefyldte løb i verden? Ikke kun målt på point, men også i forhold til hvordan rytterne måske vurderer dem (velvidende, at de har forskellige præferencer afhængig af egne kvaliteter).

Jeg har forsøgt at prioritere efter prestige, men det er jo "bare" mit bud:

1. Tour de France
2. VM
3. Paris - Roubaix
4. Giro d´Italia
5. Vuelta a España
6. Liege-Bastogne-Liege
7. Flandern Rundt
8. Milano - San Remo
9. Amstel Gold Race
10. Fleche Wallonne
11. Giro di Lombardia
12. Paris - Nice
13. Criterium du Dauphine Libere
14. Gent Wevelgem
15. Tirreno - Adriatico

* Jeg har udeladt OL fordi det ikke køres årligt, og Strade Bianche fordi det er for "ungt" et løb.

1: Tour de France
2: Giro d´Italia
3: Paris-Roubaix
4: VM
5: Flandern Rundt
6: OL
7: Vuelta a España
8: Milano-Sanremo
9: Liège-Bastogne-Liège
10: LOMBARDIET RUNDT, OKAY!
11: Amstel Gold Race
12: Gent-Wevelgem
13: Strade Bianche
14: Flèche Wallonne
15: Paris-Nice

8: Milano-Sanremo
9: Liège-Bastogne-Liège
10: Milano-Sanremo

Milano San Remo er åbenbart både vigtigere og knap så vigtigt som Liege-Bastogne-Liege :)

Det er svært at sammenligne endagsløb og etapeløb, så det lader jeg andre om.

Når det kommer til endagsløb, så lyder det på rytterne selv som om at de ser VM som det største. OL er tiltaget meget i prestige de sidste ti år, men har tidligere været lidt overset, så jeg ville stadig rangere det under monumenterne. De fem monumenter er helt entydigt større end nogen andre endagsløb (VM undtaget). Hvilket af dem der så er størst er nok noget franskmænd, belgiere og italienere kan skændes længe om. Min mavefornemmelse siger at Paris-Roubaix lige er en my foran de andre fire da det virker til at have en lidt større international bevågenhed, og samtidig også har en ret unik status som brostensklassikeren. Samtidig er Lombardia måske også lidt mere overset da det ligger anderledes i kalenderen. Dette kan dog også være en fordel, da det for alle dygtige klatrere og puncheurs er efterårets helt store mål (sammen med VM).

Milano San Remo er åbenbart både vigtigere og knap så vigtigt som Liege-Bastogne-Liege :)

Jeg aner ikke, hvad du snakker om ;)

1: Tour de France
2: Giro d´Italia
3: OL
4: VM
5: Paris-Roubaix
6: Vuelta a España
7: Flandern Rundt, Liège-Bastogne-Liège,Lombardiet Rundt
8: Critérium du Dauphiné
9: Milano-Sanremo
10: Paris-Nice
11: Flèche Wallonne
12: Tour de Suisse
13: Baskerlandet rundt,
14: Strade Bianche
15: Gent-Wevelgem, Catalonien rundt, Clasica san sebastian, Amstel

De italienske løb får åbenbart ikke meget kærlighed heromkring