Snak

Monumenterne burde være større ja, men jeg har personligt ikke Lombardiet Rundt over hverken Amstel Gold Race eller Fleche Wallonne, selvom det burde være det. Det handler måske lidt om, at ardenner-ugen for mig hænger sammen, og at de absolutte top puncheurs typisk ønsker at toppe der. Du nævner også selv Lombardiet som et lidt overset løb. Det er det jo i min optik fordi prestigen er større andetsteds. At det i mange år virkede til at italienerne prioriterede det langt højere end alle andre synes jeg egentlig er med til at underbygge det. Fra 1996 til 2008 blev løbet udover 3 tilfælde udelukkende vundet af italienere. Oscar Camenzind og Raimondas Rumsas kørte begge på italienske hold, så eneste "odd man out" var Laurent Jalabert.

I nyere tid har det måske nok været mere anerkendt, men for mig er Lombardiet Rundt det største italienske endagsløb, men samlet set, er det ikke foran de store ardennerløb.

I forhold til Paris-Roubaix er jeg sådan set ikke i tvivl. Det er med afstand det største endagsløb på World Tour kalenderen. Også selvom jeg selv bedre kan lide Flandern Rundt.

OL tog jeg som sagt ud, fordi det ikke er en del af årskalenderen. Det kan svinge meget over en 4-årig periode hvor aktuelt løbet er. Det kommer også an på ruten osv., VM vil altid have større bevågenhed.

Verden er i øvrigt blevet lille. Før i tiden var det Belgien, Italien, Frankrig og i nogen grad Holland, Schweiz, Spanien og England der stod for at vinde de her endagsløb. Alene de sidste 5 år har vi haft vindere fra:

Polen
Italien
Frankrig
Belgien
Holland
Danmark
Australien
Slovakiet
Luxembourg
Slovenien
Columbia
Spanien

Og lidt tilbage kan vi inkludere Schweiz, Norge, Tyskland, Kazakhstan og Irland også.

Set i lyset af hvor stort et cykelland Spanien er, er det så ikke lidt vildt, at de samlet set kun har vundet 11 monumenter siden 1892? Det er det samme som Irland. Til sammenligning har vi i Danmark vundet 5. Valverde har alene vundet 4, og er den mest vindende aktive rytter. (GILBERT, OKAY!)

Gilbert har mig bekendt vundet 5.

Gilbert har mig bekendt vundet 5.

Jeg aner ikke, hvad du snakker om ;)

Jeg troede faktisk at Gilbert havde stoppet karrieren efter Tour de France, min fejl :)

At Lombardiet Rundt blev domineret af italienere skyldtes i høj grad at verdens med længder bedste punchers i perioden fra sluthalvfemserne til slutnullerne alle var italienere: Bartoli, Rebellin, Di Luca, Cunego og Bettini. Efter at Gilbert og Valverde fik overhånden har de jo ikke ligefrem overset løbet.

Jeg kan simpelthen ikke se argumentet for at M-SR og L-R ikke skulle være klart større løb end G-W, FW, C-SS eller Amstel. Rytterne selv virker til at være mere interesserede i dem, medieopmærksomheden er større og de giver flere UCI-point.

Meget sjov øvelse.

Mit personlige bud.

1. Tour de France
2. VM
3. Paris - Roubaix
4. Flandern Rundt
5. Giro d´Italia
6. Liege-Bastogne-Liege
7. Vuelta a España
8. Milano - San Remo
9. Amstel Gold Race
10. Fleche Wallonne
11. Giro di Lombardia
12. Criterium du Dauphine Libere
13. Strade Bianchi
14. Gent Wevelgem
15. Paris-Nice

Jeg har udeladt OL da det jo ikke er en del af den normale cykel kalender.

At Lombardiet Rundt blev domineret af italienere skyldtes i høj grad at verdens med længder bedste punchers i perioden fra sluthalvfemserne til slutnullerne alle var italienere: Bartoli, Rebellin, Di Luca, Cunego og Bettini. Efter at Gilbert og Valverde fik overhånden har de jo ikke ligefrem overset løbet.

Jo, det kan man sige, men hvor de nævnte ryttere vandt 11/14 udgaver af Lombardiet Rundt, så tog de immervæk "kun" 6/13 Liege-Bastogne-Liege, som også blev dundet af Gianetti, Richard, Vandenbroucke, Hamilton, Vinokourov og Valverde.

Amstel blev også vundet af Riis, Järmann, Boogerd, Dekker og Schleck, mens Fleche Wallone også kunne tilføre Jalabert, Armstrong, Hamburger, Verbrugghe, Aerts og Astarloa.

I den nævnte periode vandt Italien kun VM 4 gange (Cipollini i 2002, Bettini i 2006-2007 og Ballan i 2008). Det blev jo også vundet af navne som Olano, Museeuw, Brochard, Camenind, Freire og Astarloa.

Så ja, de var dominerende, men jo ikke altopslugende. I Lombardia var det ikke de navne ovenfor som kom "tæt på". Det var i stedet ryttere som Nardello, Jeker, Lanfranchi, Puttini, Casagrande, Mazzoleni, Axelsson, Figueras, Lopeboselli, Frigo, Simoni, Ricco og Basso. Der tegner sig da et billede synes jeg, selvom Michael Boogerd havde nogle podieplaceringer.

Jeg kan simpelthen ikke se argumentet for at M-SR og L-R ikke skulle være klart større løb end G-W, FW, C-SS eller Amstel. Rytterne selv virker til at være mere interesserede i dem, medieopmærksomheden er større og de giver flere UCI-point.

Milano San Remo har jeg helt klart også højt oppe. Også foran FW og Amstel. Måske fordi det er en lidt anden type løb også, som tiltaler både de samme, men også favner sprinterne.

Når jeg vurderer Lombardiet lavere end de andre, så er det bl.a. fordi jeg kigger mod en rytter som Alaphilippe. Han har kontinuerligt leveret top resultater i ardennerugen siden 2015, og han har også givet den alt hvad den kunne trække i Milano San Remo. Alligevel har han kun kørt Lombardiet Rundt 3 gange. To gange uden resultater og en enkelt gang med en 2. plads. Sidst han kørte løbet var i 2017.

Når en oplagt vinder af løbet åbenlyst nedprioriterer det til trods for dets "Monument-status" og mange point, så tænker jeg at det handler om at løbet måske ikke er helt så høj-status som de andre. Han tilrettelægger selvfølgelig sin sæson efter nogle løb, men Lombardiet kan jo godt kombineres med Ardenner-ugen og Tour de France + VM.

Pogacar har også endnu til gode at køre Lombardiet Rundt trods to podiepladser i Liege-Bastogne-Liege. Han har også prioriteret at køre FW, AGR og MSR og sågar VM, OL og Strade Bianche...

Valverde er først rigtig begyndt at prioritere løbet relativt sent (2013 og frem).

Roglic har forsøgt sig nogle gange, men uden rigtigt at prioritere at ramme løbet i topform.

Italienske løb har i mange år været meget italienske... Her har Milano San Remo nok for mig skilt sig mest ud, som et løb med mere international fokus og interesse, hvor Lombardiet Rundt ligeså godt kunne have heddet Milano-Torino, Trofeo Matteotti, Giro dell´Emilia eller Coppa Sabatini i en årrække - Det har klart ændret sig, men det tager nok flere år før jeg for alvor får Lombardiet ind på min radar af top top relevante løb.

Jo, det kan man sige, men hvor de nævnte ryttere vandt 11/14 udgaver af Lombardiet Rundt, så tog de immervæk "kun" 6/13 Liege-Bastogne-Liege, som også blev dundet af Gianetti, Richard, Vandenbroucke, Hamilton, Vinokourov og Valverde.

Amstel blev også vundet af Riis, Järmann, Boogerd, Dekker og Schleck, mens Fleche Wallone også kunne tilføre Jalabert, Armstrong, Hamburger, Verbrugghe, Aerts og Astarloa.

I den nævnte periode vandt Italien kun VM 4 gange (Cipollini i 2002, Bettini i 2006-2007 og Ballan i 2008). Det blev jo også vundet af navne som Olano, Museeuw, Brochard, Camenind, Freire og Astarloa.

Så ja, de var dominerende, men jo ikke altopslugende. I Lombardia var det ikke de navne ovenfor som kom "tæt på". Det var i stedet ryttere som Nardello, Jeker, Lanfranchi, Puttini, Casagrande, Mazzoleni, Axelsson, Figueras, Lopeboselli, Frigo, Simoni, Ricco og Basso. Der tegner sig da et billede synes jeg, selvom Michael Boogerd havde nogle podieplaceringer.

Jeg tror vi ser lidt forskelligt på det her. Personligt mener jeg at løbet skaber rytterne og ikke omvendt. Hvis en stor stjerne undlader at køre et stort løb er det stjernen der bliver mindre, ikke løbet. Når det så er sagt, så når en lang række af de nævnte jo ikke de italienske stjerner til sokkeholderne. At Astarloa og Hamburger har vundet et løb gør det jo ikke prestigiøst, snarere tværtimod. Men du hopper også noget rundt i årene: Tidligere i halvfemserne blev Lombardiet vundet af Sean Kelly, Tony Rominger og Pascal Richard. Er det store nok navne for din smag? Du må i det hele taget have skimtet Lombardiets sekundære placeringer ret overfladisk. I 2007 vandt Cunego for eksempel foran Ricco, Samuel Sanchez, Andy Schleck, Rebellin og Evans. Det er da en parade af tidens absolut største navne i det terræn.

Når jeg vurderer Lombardiet lavere end de andre, så er det bl.a. fordi jeg kigger mod en rytter som Alaphilippe. Han har kontinuerligt leveret top resultater i ardennerugen siden 2015, og han har også givet den alt hvad den kunne trække i Milano San Remo. Alligevel har han kun kørt Lombardiet Rundt 3 gange. To gange uden resultater og en enkelt gang med en 2. plads. Sidst han kørte løbet var i 2017.

Når en oplagt vinder af løbet åbenlyst nedprioriterer det til trods for dets "Monument-status" og mange point, så tænker jeg at det handler om at løbet måske ikke er helt så høj-status som de andre. Han tilrettelægger selvfølgelig sin sæson efter nogle løb, men Lombardiet kan jo godt kombineres med Ardenner-ugen og Tour de France + VM.

Pogacar har også endnu til gode at køre Lombardiet Rundt trods to podiepladser i Liege-Bastogne-Liege. Han har også prioriteret at køre FW, AGR og MSR og sågar VM, OL og Strade Bianche...

Som sagt taler det for mig at se kun Alaphilippe, og ikke Lombardiet, ned at han har valgt at springe løbet over så ofte. Det kan dog hænge sammen med at han plejer at starte sin sæson endeog meget tidligt og ofte undlader at holde pause indtil Tour de France er overstået. Det kan sagtens tænkes at han ikke kan nå en ny formtop omkring Lombardiet.

Hverken Roglic eller Pogacar ser jeg som umiddelbare favoritter til løbet. At klassementfolk springer det over er jo hvad det er. Det er nok nemmere for dem at finde plads til Ardennerne i kalenderen, da de alligevel kører de spanske etapeløb og Romandiet i omtrent samme periode. Her skal man planlægge lidt anderledes for at få plads til Lombardiet.

Valverdes fravær fra Lombardiet skyldtes i øvrigt ikke at han ringeagtede løbet, men at han i perioden 08-12 havde en twist med de italienske antidopingmyndigheder.

1. Portugal Rundt
2. TdF
3. VM
4. PR
5. Flandern
6. Giroen
7.LBL
8. MSR
9. Vueltaen
10. Lombardiet
11. Amstel
12. Strade Bianchi
13. Gent-Wevelgem
14. Dauphine
15. Fleche

Jeg tror vi ser lidt forskelligt på det her. Personligt mener jeg at løbet skaber rytterne og ikke omvendt. Hvis en stor stjerne undlader at køre et stort løb er det stjernen der bliver mindre, ikke løbet.

Ja, den del ser vi afgjort forskelligt på. Når Caruso kan blive nr. 2 i Giro d´Italia (og sidste år med en top 3 med Geoghegan Hart, Hindley og Kelderman) så er det jo ikke fordi de nævnte ryttere pludselig tilhører verdenseliten, men derimod en udtalt mangel på de allerstørste navne.

Rytterne prioriterer jo de største løb for dem (eller hvor de vurderer at have størst chance for at levere et resultat). Når Roglic, Pogacar, Thomas mfl. stiller til start i Tour´en, så gør de det fordi de er de største ryttere og Tour´en er større end Giro´en - slet og ret. Vuelta´en har i dét spil en lidt heldig placering, som gør at de store navne der måtte skuffe i Tour´en eller udgå pga. sygdom/skader, kan prøve igen. Men Giro´en er jo et decideret fravalg. På samme måde ser jeg Lombardiet Rundt.

Når det så er sagt, så når en lang række af de nævnte jo ikke de italienske stjerner til sokkeholderne. At Astarloa og Hamburger har vundet et løb gør det jo ikke prestigiøst, snarere tværtimod.

Modsiger det ikke fuldstændig det første du nævnte? Og så ser vi måske bare forskelligt på Astarloa (Hamburger er jeg helt med på). Astarloa var måske ikke på niveau med de helt store (eller det var han ikke), men han slog dem altså med jævne mellemrum.

Men det var jo også årsagen til, at jeg nævnte hvem de store italienere slog (bl.a. Nardello, Jeker, Lanfranchi, Puttini, Mazzoleni, Lopeboselli, Figueras mfl.). Det er altså i Lombardiet at de navne er kørt top 3, ikke Liege-Bastogne-Liege. Så det må åbenlyst have været lettere at levere et topresultat i den givne periode i Italien end i Belgien.

Men du hopper også noget rundt i årene: Tidligere i halvfemserne blev Lombardiet vundet af Sean Kelly, Tony Rominger og Pascal Richard. Er det store nok navne for din smag?

Gør jeg? Jeg synes ret specifikt at jeg nævner 1995 (eller skrev jeg ´96) frem til 2008, fordi:

1) Der var tendensen mest tydelig og

2) Det var der jeg så allermest cykelløb, hvilket åbenlyst præger min vurdering af løbene.

At Sean Kelly vandt 4 år tidligere (og før jeg begyndte at se cykelløb) er uinteressant for min vurdering. Det er ikke utænkeligt at Lombardiet historisk set har været ligeså højt rangeret som eksempelvis Liege-Bastogne-Liege, det er bare ikke tilfældet i min "levetid".

Du må i det hele taget have skimtet Lombardiets sekundære placeringer ret overfladisk. I 2007 vandt Cunego for eksempel foran Ricco, Samuel Sanchez, Andy Schleck, Rebellin og Evans. Det er da en parade af tidens absolut største navne i det terræn.

Nej, det har jeg egentlig ikke, men jeg har jo ikke gået i dybden med hver enkelt udgave. Det var tendensen der var interessant og ikke om Lombardiet i 2007 var bedre besat end Fleche Wallone i 1998. At der var enkeltstående år med høj kvalitet ændrer jo ikke på, at alle dem jeg nævnte har kørt på podiet i samme tid.

Der er også nogle "bastarder" imellem i såvel AGR, LBG og FW, men volumen er bare kun halvt så høj (i bedste fald). Hvis vi kigger ned over LBL, så skal man altså skele langt efter ryttere der ikke hørte til blandt den absolutte top. Det er vel kun Gabriele Colombo, Rodolfo Massi, Maarten den Bakker og hvis vi strammer den, Jens Voigt der skiller sig ud. Resten er i værste fald navne som David Etxebarria, Iban Mayo og Michael Boogerd som jeg bestemt ville mene hørte til blandt outsiderne inden løbet.

Amstel Gold Race har lidt flere af de her, men har jo også skiftet rute noget oftere. Her er det navne som (igen) Den Bakker, Järmann, Missaglia, Baguet og Wesemann der skiller sig ud. Ivanov og Tafi måske hvis man skruer bissen på. To klasseryttere.

Fleche Wallonne har Bo Hamburger, Alberto Elli, Den Bakker (igen igen), Aerts, Jaksche, Shefer, Unai Etxebarria og Unai Osa som skiller sig ud.

Ser man på den periode jeg har nævnt (og for min skyld kan du godt spole helt frem til i dag), så synes jeg at tendensen er, at det er større navne der pryder podierne i de 3 ardennerløb end Lombardiet Rundt.

Hvis du bare lige kigger de sidste 10 års Fleche Wallonne, så er det jo en opvisning af navne: Alaphilippe, Roglic, Valverde, Hirschi, Fuglsang, Martin, Ulissi, Kwiatkowski, Gilbert, Woods, Purito og Sammy Sanchez.

Krydret med nogle af tidens mest formstærke navne som Teuns, Albasini, Betancur, Henao, Dani Moreno og Cosnefroy. Den eneste der for alvor stikker ud er Jelle Vanendert siden Kim Kirchen vandt i 2008. Og Vanendert var altså i hopla i 2012-2014, hvor han også kørte på podiet i AGR.

Amstel Gold Race har van Aert, Pidcock, van der Poel, Fuglsang, Kwiatkowski, Gilbert, Colbrelli, Valverde, Matthews, Gerrans, Sagan og Purito. Her dukker dog et par navne op som Michael Valgren, Simon Clarke og duoen Gasparotto og Kreuziger der lavede den her besynderlige "double" bag Valgren efter begge at have vundet løbet tidligere.

De fleste podieryttere fra Lombardiet kunne også have kørt på podiet i ardennerne i nyere tid, men ryttere som Bennett, Vlasov, Moscon, Rosa og Zaugg kunne nok retfærdigvis ikke.

Som sagt taler det for mig at se kun Alaphilippe, og ikke Lombardiet, ned at han har valgt at springe løbet over så ofte. Det kan dog hænge sammen med at han plejer at starte sin sæson endeog meget tidligt og ofte undlader at holde pause indtil Tour de France er overstået. Det kan sagtens tænkes at han ikke kan nå en ny formtop omkring Lombardiet.

Men det hænger vel sammen? Altså at verdens bedste ardennerrytter aktivt fravælger Lombardiet for at køre andre løb? At han hellere vil køre løb i Columbia og Dubai i februar end at vinde Lombardiet i oktober, synes jeg da er meget sigende. Han har ikke haft noget problem med at være klar til VM i slut september, men Lombardiet i start/midt oktober vil han ikke.

I min optik tegner rytternes interesse i løbene sig for langt størstedelen af hvor profileret et løb kan kalde sig. Det er da deltagelse af ryttere som Cavendish, Groenewegen, Affini, Bol og Evenepoel i Danmark Rundt der gør løbet interessant, ikke de mange danskere der gerne vil køre "hjemme". Jo flere topryttere, desto mere interesse.

Hverken Roglic eller Pogacar ser jeg som umiddelbare favoritter til løbet. At klassementfolk springer det over er jo hvad det er. Det er nok nemmere for dem at finde plads til Ardennerne i kalenderen, da de alligevel kører de spanske etapeløb og Romandiet i omtrent samme periode. Her skal man planlægge lidt anderledes for at få plads til Lombardiet.

Det forstår jeg ikke helt. For mig at se har Lombardiet en gaveplacering som det eneste rigtigt interessante løb i kalenderen efter Vuelta´en. Der er VM, og så er der Lombardiet. Hvis man satser på VM, så satser man vel også på Lombardiet, hvis VM ruten ellers er til den lidt hårde side. Og er man kommet godt ud af Vuelta´en så kører man vel Lombardiet i god form? Har man ikke deltaget i Vuelta´en, hvorfor så ikke finde en sidste formkurve til VM og Lombardiet, inden sæsonen lukker ned?

Valverdes fravær fra Lombardiet skyldtes i øvrigt ikke at han ringeagtede løbet, men at han i perioden 08-12 havde en twist med de italienske antidopingmyndigheder.

Noteret, det var jeg ikke klar over.

Anyway - Hvis jeg var toprytter så ville jeg hellere vinde Fleche Wallonne eller Amstel Gold Race end Lombardiet Rundt :)

Lombardiet er et monument, så der er større end b0de Amstel og Fleche.