Jeg tror ikke jeg forstår cykling. Sidste år skulle man holde med den sympatiske Andy Schleck og hade übermennesket Contador, som både var en snyder der kørte mens Andy havde defekt, og for øvrigt også var dopingmistænkt. Så går der et år, og så har de fået nye sponsorer samtidig med at Bjarne Riis nu kører Contadors service bil i stedet for Andys, og så skal man nu holde med Contador?
Ja ja, jeg ved godt det langt fra er så simpelt, jeg synes bare det er lidt bizart at medierne (og "pøblen") sådan vender i støtten i en så individuel sport som cykling.
For mig er det nu mest måden de forsvandt på. To af Bjarne Riis´ nærmeste ansatte og trofaste gik bagom ryggen på ham og stablede et ben på holdet baseret på 80% af det samme hold. Det forekommer mig ikke videre sympatisk, og selvom rytterne jo har været fri til at skifte, virker det mig også en smule usympatisk og måske lidt svinsk at man skifter hele banden til et identisk hold, med en anden sponsor og hvor den eneste reelle forskel er chefens navn og sponsornavnet.
Jeg har aldrig haft noget imod Carlos Sastre, som gerne ville prøve noget andet efter Tour sejren. Og det samme gør sig gældende for alle andre ryttere der er skiftet videre. Det er en helt naturlig del af sporten. Det stunt, som blev etableret virker mest af alt som en likvidering, som gik galt.
Derfor får man helt automatisk en sympati for ofret, selvom denne måske selv har været usympatisk førhen.
Personligt holder jeg også med Contador, men primært pga. hans kørestil. Jeg har intet imod hverken Andy eller Fränk som ryttere, men jeg synes de ødelægger hinanden og så så jeg egentlig gerne at Jakob Fuglsang fik chancen selv på et mindre hold, ikke at man kan klandre holdet det :)
Foruden Contador så har jeg en forkærlighed for en rytter som Jurgen van den Broeck og Samuel Sanchez, mens jeg også ønsker al mulig held til Robert Gesink og så har jeg fået stigende respekt for Cadel Evans, som i de senere år har taget skeen i den anden hånd. Det er et virkelig flot karakterskift han har gennemgået, fra at være den bitre, indelukkede og defensive rytter, til at være helt utrolig aggressiv og meget mere presse-/publikumsvenlig.