Jeg er sådan set enig i, at Casper P. ikke har vist alverden i denne sæson, men det er godt nok en hård dom, du giver ham, SotD. Han brækkede kravebenet i Gent-Wevelgem og var derfor ude hele april måned, hvor jeg går ud fra hans første formtop skulle ligge. Derefter var der selvfølgelig Touren, som tobi har redegjort for. Det kan man selvfølgelig ikke klandre holdet for, men det er ikke nemme forudsætninger at køre resultater hjem under.
Som jeg også nævnte så er det som ikke fordi jeg vil sætte ham på en stol sammen med andre der har sjoflet en mulig god sæson væk. Jeg er helt med på, at det ikke har været hans sæson, men holdet kan jo ikke klandres for at vælge ryttere til og fra afhængig af hvor deres form er. Og han viste i Paris-Roubaix at formen næppe var til at genvinde Paris-Tours. Han siger sågar selv at han ikke havde gode ben efter Paris-Tours, og at han næppe havde kørt finalen igen. Men det er som om, at han skulle have haft en fribillet og pr. definition været foran Cees Bol i køen bare fordi han vandt sidste år - uagtet at han slet slet ikke var samme sted formmæssigt.
Det, jeg så slet ikke forstår, er at han i et løb som Danmark Rundt igen bliver låst fuldstændig i en hjælperrolle. Han kæmper sig igennem Touren og kommer faktisk godt igennem, melder om fremragende form op til løbet, og det er et cykelløb som han tidligere har gjort det godt i og som i den grad lægger op til et fladere hierarki. Hvorfor skal han så dedikeres 100% til en hjælperrolle, endda for to ryttere (Bol og Kragh) som ikke havde vist skyggen af form optil?
Det kan jeg da også godt synes er underligt, men det er jo bare ikke specielt relevant for Paris-Tours situationen. Manden udgik som tobi også skrev af løbet, og det har selvfølgelig ikke gjort noget godt for hans muligheder for egne chancer at han har været skadet 3-4 gange i løbet af sæsonen.
Det er måske bare mig, men jeg synes det giver rigtig god mening at man valgte at køre for Søren Kragh i Post Danmark Rundt, selvom han ikke var i form. Hans pakke i forhold til den samlede sejr er ganske glimrende, og han har et kæmpe navn i Danmark i modsætning til Casper P., som man jo nok skal være lidt cykelnørdet for rigtigt at kende.
Det må sgu da være utroligt demotiverende. Styrtet på kongeetapen er selvfølgelig bare møguheldigt, når nu han endelig sad i en position han rent faktisk kunne bruge til noget. At man som forsvarende vinder af Paris-Tour skal ofres på de første 100 km, fordi man ugen inden ikke har kørt tilfredsstillende i den hårdeste og vådeste udgave af Roubaix i mands minde giver jo heller ingen mening.
Næ, måske ikke hvis man isolerer det til det, men man kunne måske foranlediges til at tro, at folk omkring holdet ved en lille smule om rytternes aktuelle form. Man kan modvise hvad som helst hvis man partout vil, men jeg synes bare ikke der er noget specielt godt argument for at Casper P. skulle køre det løb som hverken fri eller kaptajn når man ser på hans sæson. Og jeg forstår da udmærket at han var frustreret over at agere hjælper, men når han selv siger at han ikke havde benene, hvorfor skal holdet så køre for ham? At Cees Bol heller ikke havde benene er selvfølgelig røvtur, men
Det er den slags beslutninger, sammenholdt med hvad der ellers er sket på holdet (situationen omkring Van Wilder er også absurd), der giver én indtrykket af at ledelsen på holdet har tabt sutten fuldstændig.
Enig. Men jeg synes godt man må adskille skidt fra kanel. At et hold gennemgående har lavet nogle usympatiske og dumme beslutninger betyder jo ikke, at ALT hvad de foretager sig pr. definition er hamrende dumt, og handler om en fast plan, der bare ikke må rokkes ved. Det virkede eksempelvis ret fornuftigt at give Michael Storer fri til at tage en etapesejr på. 7 etape i Vueltaen, selvom man åbenlyst havde spillet ud for at Bardet skulle vinde etapen efter hans styrt et par dage forinden. De var jo begge godt kørende, og Storer tog nogle føringer for Bardet undervejs, indtil man sadlede om, og kørte for Storer som var i hopla i dét løb (ligesom Bardet i flere omgange i øvrigt).