Snak

Mere indhold efter annoncen
Det var mere end 1 sekund, og Vingegaard har en klar pointe i at jagten havde set anderledes ud hvis han havde været der. Så havde det ikke kun været sprinterholdene der havde jagtet, og så havde man risikeret at smide sejren. For en potentiel gevinst på 10-15sek.
Silkeborg IF
Jeg så heller ikke meget merchandise i Sønderborg, men er det ikke netop dejligt, når det hele ikke blot går ud på at tjene penge og bliver alt for kommercielt.

Der var næsten ingen boder, og næsten intet at købe at spise, men det oplevede jeg som befriende.

Og merchandise ude på ruten...folk vil så gerne have et eller andet gratis, men det kan man da ikke forvente, at man kan få.

Jeg synes, at det var dejligt at komme tæt på rytterne, uden at det skulle gå op i alt muligt andet.
Kopieret fra Liverpool-tråden d. 17. maj 2025 : "Her fra skal i øvrigt lyde et tillykke og et tak til Barcelona for at redde fodbolden."
Man kan argumentere for begge dele, og trådet blev da også en anelse tungere for Wout på de sidste kilometer. Havde Vingegaard og Yates være med i front, så var jagten nok blevet mere intens, ligesom forspringet havde været 3-4 sekunder mindre på toppen.

Det var måske også lykkedes at køre til mål, hvis han havde ventet, men beslutningen om at WvA ikke venter, kan jeg ikke for alvor se det forkerte i. Det er lidt valget mellem en 95% sikker sejr til en af cykelsportens største stjerner i den gule trøje, og så en halvering af sandsynligvis for etapesejr med meget begrænset tidsmæssig gevinst for Vingegaard.
Forstår da fint beslutningen

En sejr til holdet og Wout var blevet stiktosset hvis feltet havde sat turbo på og fanget ham fordi Vinge var med.
From where you are now i dont think you can go wrong.
Og så må man jo lette på hatten over Wout van Aerts majestætiske start på TdF. Undgår Roglic og Vingegaard rød alarm i dag, der kan sende ham på overarbejde, så er det svært at se, at han ikke også kører top 2 i dag.

Det er vel først på Planche des Belles Filles showet stopper. Det er vildt.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Helt enig. Og hvis han vitterligt vil, kan han jo også godt forsvare den gule trøje på Planche des Belles Filles. Men der skal han trods alt nok bruges til at sende Vingegaard og Roglic afsted.

Etapen til Chastreix-Sancy i Dauphine viste han i hvert fald at han sagtens kan køre opad. Det var en afsluttende stigning på 6,2km af knap 6%. Belles Filles er tanden længere og hårdere, men han behøver jo heller ikke at blive nr. 2 eller komme ind i samme tid som de andre for at holde trøjen. Et halvt minut + hvad han måtte tage på Pogacar i dag er muligt at holde - hvis han vel at mærke vil og må.

Jeg synes i øvrigt etapen i dag er svær at blive klog på. På brostensetapen i 2010 var der 7-8 klassmentsryttere blandt de 15 bedste. I 2014 var Fuglsang og Nibali blandt de bedste, mens der i 2018 var en klassisk parade af brostensfolk. Men dengang lå brostensetapen også sent, så klassementet i nogen udstrækning havde sat sig. I dag er der jo virkelig mange der potentielt kan drømme om en gul trøje. Vi kan vel gå helt ned til nr. 17 Vermeersch som er under et minut efter van Aert. At det så kun bliver aktuelt hvis Roglic og Vingegaard styrter er en anden sag.
Silkeborg IF
Ekstremt spændende etape i dag. Og sjældent har flosklen "man kan ikke vinde Tour de France i dag, men man kan i den grad tabe dét" været mere gældende.

Jeg tror, at det bliver meget vildere, end man egentlig forestiller sig på forhånd.

Det må samtidigt blive en dag, hvor Jumbo vil prøve at lægge et enormt pres på Pogacar; først isolere ham fra sine hjælpere, derefter prøve at få ham til at panikke og/eller havne i uheld.
Kopieret fra Liverpool-tråden d. 17. maj 2025 : "Her fra skal i øvrigt lyde et tillykke og et tak til Barcelona for at redde fodbolden."
Jeg er enig i, at Jumbo skal forsøge at sætte Pogacar under pres. Det samme kan man principielt sige om Geraint Thomas, som har et vildt hold omkring sig. Udfordringen for begge hold er at jeg ikke ser Yates og Vingegaard som bedre på brosten end Pogacar. Tværtimod.

Jeg tror dog ikke umiddelbart at det bliver så voldsomt. I 2018 (på tørre brosten, som i dag) var der praktisk talt ingen udskilning. De bedste brostensryttere slap fri og tog et halv minut på en stor gruppe med næsten alle favoritter. Bardet og Landa smed 7-8 sekunder yderligere. Uran som var ringeste rigtige klassementrytter smed 1´30. Richie Porte udgik dog. Bernal var heller ikke glad for det, men han var også kun med som hjælper for Thomas og Froome.
Silkeborg IF
Nogen burde have fortalt Cort, at der ingen bjergspurter er på dagens etape.
L’enfer, c’est les autres!
Det virker mildt sagt underligt... Bevares, han er en glimrende brostensrytter når han ikke skal slås i et stort felt med positionskamp, meeeeen der må da også snart være trætte stænger. Og hvis det "bare" er for at få Powless lidt på forkant af tingene kunne man måske have sat en anden på opgaven. Doull f.eks.

Han må jo tro på at han kan køre med om sejren, hvis de kommer sent op til dem.
Silkeborg IF
Annonce