Episk etape og endnu mere episk præstation af Vingegaard - ingen ord dækker den bedrift; for mig det vildeste øjeblik i dansk cykelhistorie nogensinde. Vingegaard hev den fænomenale mester ned fra skamlen på et tidspunkt, hvor Pogacar lignede at være uovervindelig.
Jeg tror, at jeg aldrig har været så underholdt foran TV´et, som da Roglic og Vingegaard på skift angreb Pogacar på Telegraphe.
Mit bedste bud er, at Vingegaard har brug for mere tid på Pogacar, idet Pogacar nu ved, at han ikke længere skal passe på Roglic - eller reelt nogen anden rival, Pogacar kan hente sekunder på sin eksplosivitet på etape-afslutningerne og har den afsluttende enkelstart at nærme sig Vingegaard på.
Hvor var det skønt at se Roglic og Küss juble over Vingegaards sejr, da de mange minutter tilbage kørte over stregen; det vidner og holdånd, samarbejde og teamspirit hos Jumbo ( hva´ SotD ).
Også dejligt at se Vingegaard køre hele vejen over stregen for at hente ethvert sekund - så er etapesjren ikke så vigtig op imod den samlede sejr, samt begyndte at rulle af med det samme han var over stregen - allerede fokus på i morgen.
Medierne kører på med, at Vingegaard vandt etapen, og i det vanskeligste terræn, og at han har den gule trøje - hvad endnu vigtigere er, er, at han slog mesteren og fik gjort op med Pogacars regime.
Det er den største bedrift.
Men Pogacar vil komme ud igen som en flok glubske ulve; han vil aldrig være farligere end nu. Jeg tror, at Pogacar har været for selvsikker; ellers havde han ladet Roglic køre på Telegraphe og ikke siddet med håndtegn ved foden af Granon.
Fra i morgen vil vi se en sammenbidt Pogacar mere opsat og hævnlysten end nogensinde før.
Jeg tror, at jeg aldrig har været så underholdt foran TV´et, som da Roglic og Vingegaard på skift angreb Pogacar på Telegraphe.
Mit bedste bud er, at Vingegaard har brug for mere tid på Pogacar, idet Pogacar nu ved, at han ikke længere skal passe på Roglic - eller reelt nogen anden rival, Pogacar kan hente sekunder på sin eksplosivitet på etape-afslutningerne og har den afsluttende enkelstart at nærme sig Vingegaard på.
Hvor var det skønt at se Roglic og Küss juble over Vingegaards sejr, da de mange minutter tilbage kørte over stregen; det vidner og holdånd, samarbejde og teamspirit hos Jumbo ( hva´ SotD ).
Også dejligt at se Vingegaard køre hele vejen over stregen for at hente ethvert sekund - så er etapesjren ikke så vigtig op imod den samlede sejr, samt begyndte at rulle af med det samme han var over stregen - allerede fokus på i morgen.
Medierne kører på med, at Vingegaard vandt etapen, og i det vanskeligste terræn, og at han har den gule trøje - hvad endnu vigtigere er, er, at han slog mesteren og fik gjort op med Pogacars regime.
Det er den største bedrift.
Men Pogacar vil komme ud igen som en flok glubske ulve; han vil aldrig være farligere end nu. Jeg tror, at Pogacar har været for selvsikker; ellers havde han ladet Roglic køre på Telegraphe og ikke siddet med håndtegn ved foden af Granon.
Fra i morgen vil vi se en sammenbidt Pogacar mere opsat og hævnlysten end nogensinde før.
Kopieret fra Liverpool-tråden d. 17. maj 2025 :
"Her fra skal i øvrigt lyde et tillykke og et tak til Barcelona for at redde fodbolden."