Snak

Mere indhold efter annoncen
Synes det er nogle dårlige undskyldninger. Pogacars klare mål er Tour de france. Med vægten skulle der jo også være klare fordele så.
Det er da ikke undskyldninger, idet ingen jo decideret holder med Pogacar.

Og Pogacars primære mål har utvivlsomt været TdF, men vejer han for meget, vejer han for meget.

Pogacar kører direkte mod Vingegaard, og det ligner altså, at Vingegaard skal slæbe færre kilo over bjergtoppene.

Det er der altså en forskel i, som UAE måske ikke har været fuldt opmærksomme på - måske de har undervurderet danskeren, og ikke set ham som den egentlige og største trussel.
Kopieret fra Liverpool-tråden d. 17. maj 2025 : "Her fra skal i øvrigt lyde et tillykke og et tak til Barcelona for at redde fodbolden."
Den køber jeg ikke. Pogacar ser åle-slank ud og har ikke problemer med at sætte de andre. Det store problem for ham i år er at Jonas og JV fik skoven under ham i Alperne. Pogi lider mere over trægrænsen. Samtidig er han ikke den bedste taktisk og bruger for meget krudt på ingenting. Såsom de mange spurter og angreb.
Det er jo selvmodsigende, når du skriver, at han bruger for mange kræfter på angreb; det gør han jo kun, fordi han netop ikke formår at sætte de andre for alvor - når Pogacar har angrebet, er de andre stille og roligt kørt op til ham igen.

Det eneste angreb, hvor der for alvor er blevet kørt fra de andre opad, er Vingegaards angreb på Granon - det er så også den eneste gang, hvor Vingegaard har følt en nødvendighed af at angribe.

Og ja, Pogacar ser åleslank ud, men det fremstår ikke desto mindre som, at Vingegaard er noget lettere - og det her regnestykke handler altså alene om Pogacar vs. Vingegaard.

I øvrigt håber jeg ikke, at han efterfølgende har set TV-billederne fra det angreb i går, hvor han fik et større hul til Vingegaard - alene baseret på, at Vingegaard var lidt lukket inde bag nogle andre ryttere. Da Vingegaard først var fri af disse, trådte han op til sloveneren uden det mindste problem.

Som det ser ud lige nu ( og det kan ændre sig ) kommer Pogacar optimalt forberedt til TdF, Vingegaard kommer blot exceptionelt forberedt...
Kopieret fra Liverpool-tråden d. 17. maj 2025 : "Her fra skal i øvrigt lyde et tillykke og et tak til Barcelona for at redde fodbolden."
Tror absolut pogacars topprioritet er touren, dog satser han derudover en del på også bl.a. at excellere i forårsklassikerne mm. Her adskiller han sig fra eksempelvis Lance og til dels Froome, der satsede udelukkende på en optimal tour.

Så, måske han kunne mangle enkelte depoter, ift hvis han kørte sin sæson som froome/Lance..!?
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Pogacar kan da netop sætte rytterne i feltet i år - undtagen Vingegaard. Og mon ikke det er et udtryk for Vingegaards høje niveau snarere end et fald hos Pogacar?

At diskutere vægten på de to kan blive en anelse omsonst, for det må være ret åbenlyst at Vingegaard er en lettere skabning. Det der gør Pogacar unik er, at har så meget power, han kan kompensere for de ekstra kilo ift. de rene bjergryttere. Og i langt det meste terræn er det en fordel for Pogacar; og måske også derfor han fejer det meste modstand af vejen i fx ugelange etapeløb, hvor det sjældent er mere end 1-2 rigtig hårde etaper. Når man pludselig skal lege med akkumuleret træthed og mange dage i bjergene kan det begynde at gøre ondt.
Især når hullet i Pogacars panser nok er de rigtig høje bjerge og varme: I 2020 fik slovenerne baghjul på Col de la Loze af Lopez, mens 2021 kunne give en indikation med varme på Ventoux-etapen (- 2021 var ret fattig på kilometer i rigtig tynd luft; Portet var i 2220hm, men indtil den stigning var de ikke over 1500hm den dag). I 2022 havde man så måske den perfekte storm til at ryste Pogacar på Granon-etapen.

Pogacar er et fænomen, og hvis han ender som 2´er i dette års Tour de France må man bare læne sig tilbage og glæde sig til, hvad han finder på i 2023 mht. forberedelserne. Forhåbentlig ændrer han ikke alverden i sine forberedelser, for det er en fornøjelse at have ham med i klassikerne.
moderator
Det med vægten er hverken søgt eller omsonst, men ret væsentligt i forhold de to ryttere. Pogacar er tynd, men måske er der et kilo for meget. Omvendt er Vingegaard mere trimmet i år end nogensinde, og det kan være afgørende. Især, når der skal køres opad i længere tid. På Planche Belles Filles og lignende stigninger er det ikke et problem, men når flere høje bjerge på samme etape, så er det et problem.

Jeg ved heller ikke, om Pogacar lider under sit brede sats henover foråret, men det kan være endnu en årsag til, han ikke er der helt. Han kører jo stort set aldrig et løb bare for at få løbskilometer i benene, men derimod for at vinde.
I denne sæson har han ni sejre foruden de tre klassementsejre i UAE, Tirreno og Slovenien Rundt. Han har kørt Strade Bianchi, Milano-San Remo, Dwaars Dor, Flandern Rundt og Fleche for mere eller mindre fuld udblæsning. Det er en valid pointe, at han kan have satset på for mange ting, men det er samtidig det, der gør ham til en fed rytter. Indurain, Armstrong og Froome satsede kun på TdF, og resten af året var de mere eller mindre usynlige.

Sammenlignet med Pogacar har Vingegaard kørt langt færre løb med tanke på sejr. Han vandt ganske vist en tidlig sejr i Frankrig og kørte fint i Tirreno. Herefter havde han en pause op mod Baskerlandet, hvor han ikke var overbevisende. I samme periode tonsede Pogacar rundt i de flamske klassikere.
Vingegaard udgik både af Fleche og Liege, byggede derefter op mod Dauphine, hvor han var god, for så at toppe i TdF.

Pogacar er den bedre rytter af de to, og den eneste måde at udligne forskellen på, er ved minutiøs forberedelse til TdF. Det har indtil videre båret frugt, men jeg vil bestemt ikke udelukke, at Pogacar hiver noget vanvittigt op af hatten de næste par dage.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
100 % enig, Repos.
Kopieret fra Liverpool-tråden d. 17. maj 2025 : "Her fra skal i øvrigt lyde et tillykke og et tak til Barcelona for at redde fodbolden."
Min anke ift. en pludselig diskussion om vægtforskel mellem de to er, at det bliver en anelse søgt. Differencen mellem de to vægtmæssigt var givetvis den samme i 2021. Og den vil være det samme igen i 2023 for sådan er de nu engang bygget. Og når nu det - trods alt - kommer til udtryk som en ulempe for Pogacar så virker det besynderligt bare at sige "for tung", og så hvile på den forklaring.

Jeg er enig i resten.

For Vingegaards fremtid kunne man håbe, at han formår at pynte sit CV med flere sejre. Det fortjener talentet. Kan han undgå Pogacar, mon så han ikke får hevet en sejr i et ugelangt WT-etapeløb i 2023.
Annonce