Snak

og så synes jeg bare timingen er mærkelig - fint med efteranalyse når touren er slut, men lige nu virke det mest af alt som en smule bitterhed over at jeres mand ikke vandt nu I havde været så skråsikre på det kun var et spørgsmål om hvor stort han ville vinde og hvor mange gange i streg....

Valencia:
De gange hvor Pogacar kørte fra Caparaz og Vingegaard ved finish, tæller de ikke?
Der var jo en verden til forskel på de to ryttere.
Eller hvad med der hvor Caparaz "faker" og efterfølgende angriber?
Og, ja Vingegaard får da kæmpede sig op igen, bevares.

Der kørte han jo ikke rigtigt fra Vingegaard vel, i en spurt kan Pogacar godt slå et lille hul til Vingegaard, men mere end det har jeg ikke set...

Den eneste der er bitter er sgu da dig. Tror du helt seriøst at du på et dansk Forum finder et flertal der hellere havde set Pogacar vinde Tour’en foran Vingegaaard? I så fald står den da helt stille…

Citeret fra Feltets Emil Axelgaard (nok DK største cykelnørd) som ofte er endnu mere kritisk hvad angår danske ryttere end brugerne herinde - skrev i sin optakt inden touren følgende om Vingegaard:

Det store spørgsmål er bare, om chancen er reel eller teoretisk. I mine øjne er den helt reel. Allerede i min analyse af Pogacar i den første af disse favoritoptakter har jeg givet en lang liste af begrundelser for, at det ellers så overlegne slovenske uhyre ikke er så usårlig, som han kan synes. En stribe omstændigheder har nemlig fået hans præstationer til at synes mere suveræne, end de reelt har været, og samtidig har sloveneren vist en sårbarhed ved flere lejligheder. Det så vi i den sidste del af sidste års Tour, det så vi i Fleche Wallonne, og det så vi senest i Tour de Slovenie.

Selvfølgelig var Pogacar klasser bedre end Vingegaard, da de sidste stod ansigt til ansigt i et etapeløb i Baskerlandet. Selvom Pogacar skuffede på Mur de Huy, var han også Vingegaard ganske overlegen i et løb, hvor danskeren var helt fra snøvsen. Det var imidlertid at forvente, for der er en grund til, at Vingegaard bragede en på scenen med en uventet god præstation i sin første reelle grand tour, mens han stadig har til gode at brillere i endagsløb og heller ikke har vundet et ugelangt etapeløb, selvom han har haft chancen adskillige gange.

Vingegaards helt store styrke synes nemlig at være hans restitution. Vi har nu utallige gange set, at han ofte er rusten i begyndelsen af et etapeløb, hvor han gerne har en eller flere dårlige dage, men når vi når slutningen, er han som regel en helt anden. Af samme grund er begge hans ardennerkampagner end som regulære flop, og sidste års italienske efterårskampagne var jo heller ikke noget, man ville forvente af en Tour-toer.

I begge de to grand tours er han til gengæld bare blevet bedre og bedre. Det så vi allerede i Vueltaen i 2020, hvor han først for alvor fandt hjælperbenene til sidst, og det så vi i særlig grad sidste år. Som beskrevet i Pogacar-analysen vandt sloveneren alene overlegent, fordi han var i sin egen liga de første ni dage. Fra 10. etape og frem var det Vingegaard, der vandt duellen.

Selvfølgelig havde det også givet et andet løb, hvis ikke Pogacar havde ført så stort, men det var tydeligt, at styrkeforholdet var ganske lige. Pogacar forsøgte af hele sit hjerte af køre fra sine rivaler på de sidste to bjergetaper, hvor han med sit holds arbejdsindsats tydeligvis gik efter sejren, men det kunne han ikke, og han vandt alene, fordi han er en langt bedre afslutter end både Vingegaard og Richard Carapaz. På den sidste enkeltstart var danskeren derimod klart bedst, og som bekendt ved vi også alle, hvem der var bedst på Ventoux. Vi kender Pogacars ansigt, når han er presset - det er han nemlig af og til - og det var i hvert fald ikke en slovener, der frivilligt lod danskeren køre på det ikoniske bjerge.

Restitutionen kan altså blive Vingegaards store fordel, og det er vigtigt i et løb, hvor det første helt store bjergslag først melder sig på 11. etape. Nok skal de slutte på La Planche des Belles Filles forinden, og det er på alle måder en stigning, der rimer mere på Pogacar end Vingegaard, men det er trods alt et kortere bjerg på en let bjergetape, hvor man næppe vinder minutter. De store slag kommer på det, der ligner to historisk svære alpeetaper og to meget vanskelige pyrenæeretaper, og hvis udviklingen er som sidste år, kan Vingegaard satse på, at han - hvis han har udviklet sig yderligere - faktisk vil være bedst og i hvert fald i stand til at køre lige op med sin rival.

I virkeligheden kan det sidste vise sig at være nok. Som udgangspunkt er det Pogacar, der har de bedste enkeltstartsresultater af de to, og han vil formentlig også vinde duellen i København. Som vi så sidste år, kunne meget til gengæld tale for, at Vingegaard måske kan have overhånden på 20. etape, der med sin længde jo vil skabe betydeligt større forskelle end 1. etape.

Man kan også finde andre gode argumenter. Vi ved, at Pogacar har det svært med varmen, mens Vingegaard var i sit es på den brutale Ventoux-etape, hvor temperaturerne nåede skræmmende højder. Ingen ved, hvordan det sydfranske vejr bliver, men rammes Frankrig igen af de stadig hyppigere hedebølger, er det i hvert ikke til Pogacars fordel. Vi er også stadig usikre på, hvor dog Pogacar er i de højder, der bliver et tema i den brutale afslutning på Granon, og mens vi også er usikre på det i forhold til Vingegaard, er der måske et lille håb at finde i, at Roglic kørte fra Pogacar i afslutningen på Col de la Loze i 2020, hvor Pogacar kørte sin hidtil højeste bjergafslutning i en grand tour, og at Vingegaard og Pogacar var næsten helt jævnbyrdige på Col du Portet sidste år. Selv det store pres, som han tidligere har haft det svært med, synes han at være blevet god til at håndtere.

Argumenterne er altså til stede. Vingegaard er ikke bare en teoretisk vinderkandidat i årets Tour, men derimod en ganske reel en af slagsen. Selvfølgelig er Pogacar stadig favorit i kraft af de resultater, han har leveret både i 2020, 2021 og 2022, men der vil være sket større sensationer i cykelsporten, end hvis Vingegaard står med den gule trøje i Paris. Han var i hvert fald slet ikke så langt fra i 2021, som resultatet umiddelbart kunne antyde, og efter et Dauphiné, hvor han holdt så meget igen, at vi aldrig fik lov at se, hvor god han med endnu et års udvikling er blevet, er der grund til at håbe, at han har fundet de procent, han manglede for et år siden.

"og så synes jeg bare timingen er mærkelig - fint med efteranalyse når touren er slut, men lige nu virke det mest af alt som en smule bitterhed over at jeres mand ikke vandt nu I havde været så skråsikre på det kun var et spørgsmål om hvor stort han ville vinde og hvor mange gange i streg....".

Det, som du kalder lige nu, er altså tidsmæssigt identisk med, at TdF er slut og tidspunktet er inde for efteranalyse - i mine øjne er der overhovedet ingen mærkelig timing.

Og der er ingen, der har Pogacar som "deres mand". Eller du kan måske pege på et sted, hvor nogen giver udtryk for, at Pogacar er deres mand.

Din kritik er fuldstændig forfejlet, og du burde holde dig til de analyser, som du er inde på ovenfor. Ikke, at man behøver at være enig heri, men de er om cykling, og er ikke fejlbehæftede bebrejdelser af andre brugere.

Tror du helt seriøst at du på et dansk Forum finder et flertal der hellere havde set Pogacar vinde Tour’en foran Vingegaaard? I så fald står den da helt stille…

Nej, men du findes jo herinde - og du har altid som i ALTID skulle finde håret i suppen når det gælder danske præstationer!
Og det er ikke fordi der behøver at gå total kollektiv klaphat i den, men det er bare latterligt hvorfor en præstation ikke kan få lov at stå for den enorme bedrift den er uden at der skal stilles spørgsmålstegn ved den - især når det lige er sket og det slet ikke er muligt endnu at se det eller måle det i et større perspektiv...

Valencia:
Hmm...
Synes du kraftigt indskærper hvornår man bliver sat/plantet osv.
Det må ikke være ved en finish, ej heller ikke et par kilometer fra mål.
Det må ikke være når Vingegaard, med resten af feltet, bliver kørt agterud (8.etape), 2021.
Det må heller ikke være når Vingegaard ikke er BEKENDT med sit fremtidige niveau...

Ok, så er Jonas Vingegaard aldrig nogensinde blevet sat af Pogacar.
I rest my case.

Sjældent har begrebet “klaphat” været mere passende.

Jeg tror i øvrigt du sammenligner mig med en anden. Der er en grund til jeg lavede en ny tråd til en anden bruger som netop var meget træt af danskervinklen - og det er altså IKKE MIG.

Hvis du ikke er for rundtosset, så pis ned fra den piedestal du har forvildet dig op på. Det er en klam og taberagtig adfærd du fører dig. Skvat.

Det svarer lidt til at Danmark vinder VM finalen over England og I to så skriver sekundet efter kampen er slut - at Danmark kun vandt fordi Harry Kane ikke var med...

Ja, det er super meget det vi skriver.

Du læser indlæg som fanden læser Biblen, og så brækker du dig udover tastaturet bagefter.

Vi har skrevet stolpe op og stolpe ned omkring hvor fantastisk et danskerløb vi har haft lige fra start til slut, og hver eneste gang det ikke er vinklen i 5 sekunder, så kommer du ind og pisser udover det hele. Det er satme sløjt. Et helt nyt niveau af douchebag-move.