...fordi Jonas smed 51 ligegyldige sekunder i Paris, så reelt var forskellen 3.34. Nej, reelt var den nok tæt på 4 min, da Jonas gav sejren til van Aert på enkeltstarten.
Du har selvfølgelig ret. Så det matcher de to etaper hvor Jonas var bedst, og ikke "kun" den ene. Men det ændrer jo ikke rigtigt på præmissen, at jeg tror Pogacars primære udfordring er, at han brænder for mange tændstikker i løbet af sådan et løb, som Tour de France.
Det er svært sådan for alvor at argumentere for at han mangler restitution, når man ser på hvordan han vandt løbet i 2020 synes jeg. I 2021 vandt han også de to sidste bjergetaper.
Angreb han mange gange inden Granon? Jeg tæller ét angreb: på brostensetapen. Derudover er det en række spurter som næppe koster det helt store. I alt høstede han 31 sekunder i første uge, hvilket jeg bestemt tænker stod mål med den ekstraindsats han lagde i det.
Brostensetapen må alt andet lige have kostet mange kræfter, hvor han kørte etapen fra front og angreb langt ude fra. Jonas har selvfølgelig også brugt kræfter, men han var jo i dén grad begunstiget af sit hold. Ellers havde han muligvis tabt løbet der.
Han angreb 3 gange i finalen på 6 etape. Han animerede finalen på etape 7, hvor han næsten knækkede nakken på Jonas´ kontrahug - ret beset dybt godnat at brænde så mange kræfter af på at hente Kämna for at hente endnu en etapesejr, når han lige havde vundet dagen før. Han prøvede også at se om han kunne komme væk på 8. etape, inden det faldt til "ro" og van Aert vandt.
På 9. etape smadrede han McNulty ved at insistere på at mose konkurrenterne fra spids, og i finalen forsøgte han igen-igen at sprinte sekunder fra Vingegaard. Og igen på 10. etape, dog mere kontrolleret.
Jeg synes det er fair nok at påpege, at han er en mand som rigtig gerne vil rigtig meget, og at summen af de mange indsatser godt kan have en betydning for, at han engang imellem knækker nakken. Uden at tage noget fra Vingegaard i øvrigt, som jo bare var bedst til sidst. Det er ikke så meget dét jeg modsiger, jeg prøver at forklare hvad årsagen til det kan være.
Det er jo ikke bare i 2022 versionen at han har kørt sådan, det er den måde han er på - men det må da koste kræfter, ellers forstår jeg ikke hvorfor flere ikke vælger at gribe cykelløb an på dén måde.
Lavede han reelt set nu også så mange angreb - Hautacam-etapen fraregnet? Og selv hvis han gjorde, så sad Jonas sad lige i sulkyen på ham alle gange så han har jo brændt lige så mange tændstikker (draft fraregnet, men det er nok relativt begrænset på de stigninger).
Jeg skal ikke kunne sige hvad forskellen er i procent på at initiere angreb og på at følge med. Det koster selvfølgelig begge dele, men det er svært at sige andet end at Vingegaard havde et noget stærkere hold, som generelt kunne hjælpe ham i en del sekvenser hvor Pogacar forsøgte på noget. Og det vælger jeg at tro giver en fordel.
Det er vel fordi de lå og kørte hjernedødt hårdt på Galibier. Ja, hans præstation var langt under niveau, men det var Vingegaards reelt set også. Baseret på resten af Touren var han jo endt langt mere end 1 min foran ryttere som Bardet og Quintana. Men ingen tvivl om at taktikken nok kostede et par minutter for Pogacar den dag. Men jeg tror nu Vinge var kørt 30-60 sekunder fra ham alligevel (rent gæt).
Man kan spekulere nok så meget. Faktum er at Vingegaard var bedre på enkeltstarten og i bjergene. Kunne Pogacar have kørt bedre og klogere? Ja, sikkert nok, men Vingegaard lignede nu også sagtens en der kunne have kørt hurtigere på blandt andet Alpe dHuez og Peyragudes. Han havde bare ikke brug for at gøre det.
Ja, det er vi enige i - men jeg synes egentlig også det du skriver flugter meget godt med det jeg skriver. Jonas kunne måske nok have kørt endnu stærkere - han havde bare ikke brug for det. Og lige præcis dér ligger forskellen jo på Pogacar og stort set alle andre. De andre passer lidt på sig selv, og angriber kun når det giver mening og træder pedalen i bund når de kan mærke at der rigtig er noget at vinde ved det. Pogacar træder jo bare klampen helt i bund ved enhver given lejlighed, uanset om det så giver 1 sekund eller 4 minutter.
Det er min påstand, at han ville have en bedre chance for at vinde Tour´en hvert år, hvis han evnede at lægge låg på sig selv i de lange løb. Men han er løbsglad og prøver at vinde altid. Det må man jo også tage hatten af for, selvom det engang imellem giver bagslag.