Snak

Jeg tror ikke på, at man bare kan bruge løbsdage som indikator for, hvor meget en rytter har tilbage i tanken. Vingegaard havde 18 løbsdage i foråret og Pogacar 20, men der kan vel ikke være tvivl om, at Pogacar har haft et væsentligt hårdere forår, hvor han vel var i topform fra Paris-Nice til og med Ardennerne og endda kørte et par af de flamske klassikere for fulde gardiner. Lægger man dertil hans skade og optakt til touren, kan jeg slet ikke se, hvordan man forestiller sig, at han også skal køre Vuelta.
Edit: Pogacar skal vel også til VM? Så han kan ikke, som Vingegaard, allerede nu begynde at forberede sig til Vuelta.

Er der nogen, som egentlig kan forklare dette enorme behov for at tale Vingegaards præstation ned? Er det en generel tendens blandt bold.dk-brugere, at alle bare skal svines til, mistænkeliggøres eller i den milde ende ikke anerkendes for en flot præstation.

I denne uge er der blandt andre Vingegaard, Braithwaite, Højlund og Bruun Larsen, der får turen.

Måske er jeg bare så gammel, at jeg stadig ser op og beundrer sportsfolk...

@Positiv Fodbold

Den har vi haft oppe og vende før og jeg er ligesom dig totalt uforstående overfor dette fænomen, ved ikke om det er noget specielt dansk…
Vi kan åbenbart ikke hylde uden forbehold…

@UdAfBusken
Det stiller jeg meget gerne tvivl omkring - mener overhovedet ikke du kan sige at Pog har haft et hårdere forår end Vingegaard! Det er i så fald en meget grov devaluering af Baskerlandet og Dauphiné som er to af de allerstørste ugelange etapeløb og hvor Dauphiné vel regnes som det 4 største etapeløb overhovedet!

Deres forår har været forskellige på den måde at den ene satsede på klassikerne og den anden på etapeløb - that’ it!
Stop snakken om at det ene er hårdere end det andet, tak.

[Er der nogen, som egentlig kan forklare dette enorme behov for at tale Vingegaards præstation ned? Er det en generel tendens blandt bold.dk-brugere, at alle bare skal svines til, mistænkeliggøres eller i den milde ende ikke anerkendes for en flot præstation.

I denne uge er der blandt andre Vingegaard, Braithwaite, Højlund og Bruun Larsen, der får turen.

Måske er jeg bare så gammel, at jeg stadig ser op og beundrer sportsfolk...

Jeg kan jo ikke svarer for alle andre, men jeg kan komme med min personlige holdning!

Det er ikke alle der bare skal svines til, mistænkeliggøres eller ikke skal anerkendes for deres præstation.

Cykelsporten har altså, desværre, en historik der med al tydelig viser at man ikke kan stole på nogen, overhovedet, i sporten. Det er noget JV er bevidst om, og derfor bør det altid give anledning til man sætter spørgsmål ved en præstation som den man ser han leverer.

Hvis man ikke allerede har gjort det, vil læsning af Bjarne Riis´ og Michael Rasmussens bøger være et vældigt godt sted at starte. Netflix har pt. en dokumentar om Armstrong´s tid på toppen, hvor der bliver snakket om og med stort fokus på hvordan det blev gjort, så man kunne holde det hemmeligt.

Man kommer aldrig doping til livs er min påstand... Hvorfor? Fordi så længe der er noget at vinde ved at snyde, vil der være nogen der gør det. Og i de sportsgrene, hvor man er 1 mod 1 når det skal afgøres, kan de 5-10% man får af doping være forskellen på om du bliver nr. 10 eller nr. 1

Kan man gøre det svært at bruge doping? Hell ya! Har man allerede gjort det? Oh ja! Er man foran ifht. dem der bruger doping? Hell no! Man kan jo af gode grunde ikke have en kontrol for noget man ikke ved der bliver brugt endnu...

Så JV præstation er stor, den er flot, den er unik. Man går ikke bare ned og vinder TDF en og slet ikke to gange uden man har talent, held og vilje. At han formentligt ligesom alle andre har haft gang i en eller anden form for vitaminer, ja det er jo hvad man gør det til. Hvis de alle doper sig, er han stadig den bedste jo... Ligesom Armstrong var i sin tid...

De franske aviser her hvor jeg er er forholdsvis ligeglade (sikkert helt overlagt) med Vingegaard, men når de skriver noget fokuseres der på dopingspøgelset og han kaldes en vinder uden følelser.

Måske det også spiller ind? Folk falder for Pogacar, hans drengede smil og insta-shows med baguette i baglommen osv …

Noget helt andet:

Jeg mener, at jeg forleden overhørte noget om at sidste etape af næste års TdF ikke slutter i Paris pga OL (som feks Le Monde har et 6 siders tema om i dag - Touren 23 er med andre ord forlængst i glemmebogen).

Men hvor slutter man så? Er det besluttet?

Valencia og eventuelt andre, hvorfor skulle endagesløb være hårdere end etapeløb? Troede egentlig, at restitutionen mellem de forskellige løb betyder temmelig meget. Der er vel ingen hviledage i de ugelange etapeløb, så de burde være hårdere for fysikken.

Og der er vel god mening i, at Vingegaard satser primært på etapeløb, da han ikke - som Pog - har den samme eksplosivitet. Det så vi jo også i Tour´en. Til gengæld er han bedre, når det bliver knaldhårdt over flere dage, fordi han restituerer så fabelagtigt godt.

For mig er det lige så logisk, som at Joachim B. Olsen nøjedes med kuglestød og ikke forsøgte sig som spydkaster. Okay, han stillede op på en 60 meter indendørs på et tidspunkt, men det var i et heat kun bestående af kuglestødere...

Ja den slutter i Nice.

Ah, ok. Oplagt - og vel egentlig festligt nok.

Jeg synes ikke, at man kan dømme over, hvis forår, som har været hårdest.

Dér, hvor forberedelserne tager hver sin vej, er tidspunktet, hvor Pogacar bliver skadet. Fra det øjeblik havde Pogacar kun 3,5 ugers reel cykeltræning, hvilket er for lidt.

Men man kan selvfølgelig spekulere i, hvordan Pogacar havde brugt forberedelsestiden, hvis han ikke var blevet skadet; havde han fokuseret intens på Touren, eller havde han fortsat med at konkurrere i øst og vest.

Det mangler vi at få svar på.

Og så mener jeg bestemt ikke, at Pogacar skulle have stillet op til Vueltaen. Har den spanske rundfart ikke været i hans årsplan, skal han naturligvis ikke inkludere den i hans planlægning blot fordi nogle ønsker at se, hvordan endnu en konfrontation med Vingegaard vil falde ud.