Snak

Jeg mener ikke man kan sige noget om at det ene er hårdere end det andet.
Det kommer an på ryttertypen og hvordan man restituere. Derfor giver både Vingegaards og Pog prioritering i foråret mening.

Det jeg advokere for, er at dags dato burde der ikke være den store forskel på hvor de fysisk står, hvis man ser på deres respektive forår. Den store ubekendte er så den mentale træthed og det er her hvor jeg lige nu tror Vingegaard er ovenpå.
Han har tydeligvis appetit på en 3 ugers duel mere, fordi han mærker han har en overhånd i etapeløb, den er jeg sikker på at Pog ikke føler lige nu og hans offdays i etapeløb ligner mest af alt mentale offdays hvor han slukker a ellers ville det ikke være muligt at komme sig så hurtigt som han gjorde i touren.

Pog elsker at køre race, men han hader alle de dage i et etapeløb hvor han ikke er i spil og bare skal fokusere på at lave så lidt som muligt, dette skal ikke underkendes for der kræver stadig en masse mentalt i form af koncentration m.m.. Derfor passer endagsløb bedre til hans mindset efter min mening lige nu og det er nok i virkeligheden grunden til at han ikke kører flere etapeløb…

Warmon, jeg er som sagt gammel, så jeg kender udmærket til doping i cykelsporten i fortiden.

Jeg tror bare, at hvis jeg skulle være så kynisk, at jeg stiller spørgsmålstegn ved enhver stor præstation i idrættens verden, så ville jeg begynde at se noget helt andet end sport.

Vi har et af verdens bedste retssystemer, hvor du er uskyldig, til andet er bevist. Her er nærmest tale om det modsatte: Du er skyldig, indtil du er i stand til at bevise, at du ikke er det.

Det er sgu en lidt trist verden, vi lever i...

@positiv fodbold

Hvem taler Vingegaards sejr ned?

@Valencia

Dauphine køres i juni måned. Det tæller jeg ikke med til foråret. Selvfølgelig er Baskerlandet hårdt. Vingegaards forår var dog tydeligt centreret omkring to løb, Paris-Nice og Baskerlandet, hvorimod Pogacar var i topform og havde mål helt fra Paris-Nice til Ardennerne med Milano San Remo og Flandern Rundt indimellem. Det har intet med udfaldet af touren at gøre, hvis nogen tror jeg mener det. Til gengæld synes jeg det giver sig selv, at Pogacar ikke kører Vuelta.

Det jeg advokere for, er at dags dato burde der ikke være den store forskel på hvor de fysisk står, hvis man ser på deres respektive forår.

Du tænker ikke, at Pogacars skade efter styrtet i LBL spiller ind overhovedet? Som sagt kommer der jo også et VM, som han skal koncentrere sig om.

Jeg forstår faktisk virkelig ikke, hvor du vil hen med det.

Udafbusken, det er da at tale en præstation ned, når man vil diskutere, om Pog har haft en hårdere vej frem mod Tour´en. Ikke på grund af hans skade, men på grund af hans valg af løb kontra Vingegaards.

Det er da også at tale Vingegaards præstation ned, når man hele tiden vil hive fortidens doping ind over årets Tour. Hvorfor skal nutidens cykelryttere undgælde for det, som skete for 1-2 generationer af ryttere siden?

UdAfBusken

Brian Vandborg havde denne i Politiken i går:

Jonas Vingegaards sejr er et mesterværk, som hverken fortjener bedrevidende kommentarer om hans taktiske evner eller sofaanalyser af hans mulige indtag af forbudte medikamenter.
klumme
Brian Vandborg
Tidl. cykelrytter med deltagelse i Tour de France, Giro d’Italia, Vuelta à Espana og VM
Det er vanvittigt at vinde Tour de France med en margin, der ikke er set større i 9 år. Det er også vildt, så hurtigt selvfølgeligheden og griskheden meldte sin ankomst. Vingegaard vandt sidste år, og da han for en håndfuld dage siden nåede op på et forspring på over 7 minutter, så var det hele pludselig forventeligt og simpelt. 
Danskerne kunne akkurat sætte sig op til muligheden for endnu en etapesejr til Vingegaard, og da det ikke skete, blev vi alle kritiske og bedrevidende omkring hans kørsel på lørdagens bjergetape. Han og danskerne burde have vundet mere. Hvad fanden bilder vi os egentlig ind?
Bevares, jeg har da også ønsket, at han lige fik cementeret sin status som kongen i dette års Tour, men jeg har ikke mærket smerten i hans ben, den mentale træthed eller en eventuelt svigtende ærgerrighed. Det er kun Vingegaard selv, der kan det, og fred være med, at han – måske – kunne have vundet endnu en sejr. Hvorfor fejrer vi det så ikke i større grad, og hvorfor bliver vi så hurtigt forvænte? 
Sportsjournalistikken kan ikke engang forholde sig ordentligt til det og give det den omtale, som bedriften fortjener. Havde Tour de France-sejren nu været sikret med få sekunder oven på lørdagens etape – ja, jeg ved godt, at løbet først sluttede søndag – så havde samtlige aviser i landet plastret forsiderne til med Vingegaards kup. Vi vil simpelthen overraskes – ellers er vi nærmest ligeglade.
Næsthurtigste rundtur
Jeg mener ganske simpelt, at han har begået et mesterstykke. 
Forventningerne var enorme, og alle konkurrenterne klar til at vippe ham af pinden, hvis muligheden bød sig. Hver og én ville de slå den forsvarende mester. Det kræver altså en mental styrke af voldsomme dimensioner at stå imod. For mig at se er det en større bedrift at genvinde Touren, om end det er mindre sensationelt end sidste år. 
Ovenikøbet har årets Tour været den næsthurtigste nogensinde. Kun sidste års løb havde en højere gennemsnitsfart, men jeg vil vove pelsen og sige, at årets udgave har været den hårdeste nogensinde i nyere tid. Dels var der mange flere højdemeter end tidligere, og rytterne har for alvor kørt væddeløb nærmest hver dag. Jeg har med garanti aldrig selv kørt en Tour med så få kilometer i roligt tempo. 
Som vinder af Tour de France må man finde sig i lidt af hvert. Når man er den bedste over et tre uger langt etapeløb, som tilmed er det absolut mest prestigiøse, så skal man stå på mål for sin ’umulige præstation’. Man skal med garanti være forberedt på at forholde sig til doping. Sådan er det inden for cykelsporten. 
Det er egentlig heller ikke så underligt, for hvor har den dog været meget snavs igennem.
Bare en hurtig bemærkning til kommentarerne om, at det jo slet ikke kan lade sig gøre at cykle tre uger i træk i alverdens terræn uden doping: Luk arret, hr. og fru tv-seer, når I aldrig selv har givet det et skud. 
Afsavn og kostplaner
Vi har at gøre med professionelle sportsfolk, der lider ufattelige afsavn året rundt.
De er til løb eller på (højde)træningslejr halvdelen af året, og de cykler næsten Jorden rundt – i overført betydning, naturligvis – hvert år. De følger kostplaner nærmest året rundt og vejer deres mad. De laver et utal af tests i forskellige afskygninger internt på holdene.
Det var en længere smøre, men det var ikke for at komme uden om dopingspørgsmålet. 
Nej, det var et forsøg på at komme med en nogenlunde fyldestgørende uddybning af, hvor minutiøst rytterne forbereder sig. Og det er vigtigt at have noget baggrundsviden, inden man kommer med diverse beskyldninger. Desuden er indførelsen af blodpasset og kravet om, at rytterne altid skal oplyse dopingmyndighederne om, hvor i verden de befinder sig, vigtige værktøjer i kampen mod doping. 
Som tidligere cykelrytter har jeg ikke i sinde at stå på mål for Vingegaards medicinske renhed, men jeg har intet set, der virker så overlegent, at doping er den eneste plausible forklaring. Han ydede sin største præstation i enkeltstarten, men for mig at se skyldes det primært et perfekt kendskab til ruten mere end den rent fysiske formåen. Hans fart var enormt varierende ud af svingene, hvor han pedalerede hver eneste gang, det var muligt, og så stolede han 100 procent på sin hukommelse. Han rørte ikke ved bremsen, selv ikke i såkaldte ’blinde sving’ og med en fart på over 80 kilometer i timen, for han vidste præcist, at han kunne tage dem med fuldt skrald. 
Og ja, den største tidsforskel i forhold til Pogacar blev opnået i kongeetapen, og vist kørte Vingegaard afsindig hurtigt, men forskellen skyldes primært Pogacar, der kollapsede totalt. En sidste og ofte glemt detalje er, at Vingegaard allerede som teenager gjorde sig bemærket med et ekstremt højt kondital. En væsentlig forudsætning for at køre modbydeligt stærkt på cykel.
Endnu en Tour er forbi. En Tour, hvor vi længe troede, at sekunder skulle adskille Vingegaard og Pogacar. Igen i år blev det til tre danske etapesejre og den samlede sejr.
Det er svært at være pessimistisk som dansk cykelfan og især med øjnene rettet mod verdensmesterskaberne om to uger. Mads Pedersen er vores bedste bud, men hver og én af de otte danskere har en realistisk chance for at kunne iføre sig regnbuestriberne efter linjeløbet i Skotland.

Udafbusken, det er da at tale en præstation ned, når man vil diskutere, om Pog har haft en hårdere vej frem mod Tour´en. Ikke på grund af hans skade, men på grund af hans valg af løb kontra Vingegaards.

Så har du jo ikke fulgt med i debatten. Min kommentar omkring foråret relaterer sig udelukkende til beslutningen om at køre eller ikke at køre Vueltaen.

@UdAfBusken
Så du mener seriøst at de 11 dage ind i juni skal afgøre det ?!?

Jeg kan stadig ikke se hvad det er der gør at du synes det burde være almen viden at Pog selvfølgelig ikke stiller op i Vueltaen…
Der er jeg åbenbart heller ikke den eneste, der er mange i cykelmiljøet der mener at det er en beslutning der først er blevet taget i den sidste del af touren - hvilket også giver mening ift. den meget sene udmelding fra holdet omkring hvad der bliver Pogs næste løb.
Som sagt har der også været dialog mellem Vueltaen og Emirates omkring hvad der skulle til ift. at lokke Pog til at stille op. De to hovedkriterier er en lang periode mellem touren og vueltaen (tjek, 5 uger mod normalt 3-4) og derudover en rute der passer Pog og den må man sige også er opfyldt.

Hvad pokker skal Pog til VM?
Den rute passer slet ikke til ham, han har ikke en chance!
Nej jeg mener ikke at styrtet er ligeså afgørende som du tydeligvis gør.
Planen var at efter LBL at han alligevel skulle holde pause fra cyklen i minimum 14 dage og derefter trappe stille og roligt op og så på højdetræningslejr i juni.
Derefter skulle han kører show off træningsturen Slovenien Rundt…

Warmon, jeg er som sagt gammel, så jeg kender udmærket til doping i cykelsporten i fortiden.

Jeg tror bare, at hvis jeg skulle være så kynisk, at jeg stiller spørgsmålstegn ved enhver stor præstation i idrættens verden, så ville jeg begynde at se noget helt andet end sport.

Vi har et af verdens bedste retssystemer, hvor du er uskyldig, til andet er bevist. Her er nærmest tale om det modsatte: Du er skyldig, indtil du er i stand til at bevise, at du ikke er det.

Det er sgu en lidt trist verden, vi lever i...

Nu er jeg juust heller ikke en ung fyr længere, så jeg har også set og fulgt det på nærmeste hold...

Jeg stiller ikke spørgsmåltegn ved en enhver stor præstation...
Cykling har bare en historik der tydeligt viser man ikke kan stole på folk i den sport over en dørtærskel.

At vi har et af verdens bedste retssystemer, hvor du er uskyldig, til andet er bevist, er noget af en påstand!

Et glimrende eksempel er jo sagen med den unge Mia, der blev myrdet og parteret.

Der er ingen konkrete beviser for han har forgrebet sig sexuelt på hende inden hun blev parteret (fordi resterne er så ødelagte, man ikke kunne finde noget), alligevel bliver han dømt for det? Så den holder ikke helt din påstand...

Jeg nyder at se cykling, nyder at se folk presset helt ud over grænserne... det betyder ikke noget for mig om de er dopet eller ej, når det jeg ser er folk der giver sig fuldt ud, og tager alle chancer der byder sig for at vinde!

Jeg har bare valgt at sige: Historien viser at doping er kommet for at blive i cykling, så hvorfor skulle det være anderledes nu? Jeg accepterer det er en del af det, så bliver jeg ikke skuffet og sur den dag de står frem. Så kan jeg forsat se cykling med et smil på læben, og en cola i hånden"

@UdAfBusken
Så du mener seriøst at de 11 dage ind i juni skal afgøre det ?!?

Hvad snakker du om?

Det kan godt være, at du ikke synes ruten til VM passer Pogacar, men det ændrer ikke på, at han skal køre løbet og formentlig kommer med ambitioner. Det efterlader ham med mindre end tre ugers forberedelse til Vueltaen, og med tanke på at han måske er kommet ind til Touren med en anderledes optakt end vanligt på grund af håndledsbruddet (det kan der vel næppe være tvivl om), så synes jeg det giver glimrende mening at skippe løbet i Spanien. UAE kommer jo også med Almeida og Ayuso, og så kan Pogacar fokusere på et VM og på de italienske klassikere.