Faktum er jo at Vingegaard har slået Pog i 3 år, lige siden han blev kaptajn for Jumbo (var bedre end Pog i anden halvdel af touren 2021), så det er bare ufatteligt at læse alle disse "Pog ikke er på toppen" undskyldninger...
Vingegaard var ikke bedst i 2. halvdel af touren i 21. Han kørte fra Pogacar på Ventoux, men på de seneste bjergetapper så Pogacar klart stærkest ud - og Carapaz var på niveau med Vingegaard.
Men citatet bærer præg af at fokusere på touren. Vingegaard har været den stærkeste rytter i touren i 22 og 23, det kan der ikke herske tvivl om. At Pogacar har været næststærkest står heller ikke til diskussion.
Det nogen fremhæver - og som andre åbenbart finder provokerende - er bare, at siden 21 har Vingegaard haft et altoverskyggende sæsonmål - touren. Pogacar har i samme periode vundet fire monumenter (Lombardiet to gange), Strade Bianche, Fleche Walonne og Amstel. Og er blevet nummer fire i Milano San Remo. Han har været stærkest på brosten, i Ardennerne og i efteråret. I år var han - ifølge rygterne - to kilo tunger du Flandern end året før, hvilket alt andet lige beviser, at han har timet sin form for at vinde der.
Havde Pogacar ikke stillet til start i de sidste tre TdF, så havde hans resultater stadig placeret ham i den absolutte verdenselite.
Uanset hvordan man vender og drejer det, så er det ikke samme tour-fokus som Vingegaard har haft.
Så kan man spørge sig selv, om Pogacar havde været væsentligt stærkere i touren, hvis han havde kørt Vingegårds program? Måske - og måske er han ikke i stand til det rent mentalt, og dette er den bedste måde for ham at være skarp på.
Det er ikke at nedgøre Vingegårds sejr at konstatere ovenstående - det er ikke en undskyldning for Pogacar. Man det er at ignorere fakta, at lukke af for at Pogacar i 21, 22 og foråret 23 har været en magtfaktor i hele cykelsæsonen, mens Vingegård har været det i et par korte etapeløb og Touren.