Fælles for Ciccone og Buitrago er, at de aldrig har vundet en etape i Tour’en. Det må da være noget sjovere at skrive på CV’et end at mosle sig afsted med en 9-11 plads…
Buitrago er igang med sin 6. Grand Tour, og i færd med at placere sig i top 13 i klassementet for 4. Gang. Hans første - som dedikeret hjælper blev han nr. 53, og ellers er han udgået af Vuelta’en i ‘22. Han kan snart fodre svin med den her slags resultater.
Jeg forstår ganske fint, at Ciccone gav det et skud med klassementet frem til og med Plateau de Beille. Derfra forstod jeg det ikke. Hans bedste chance for at komme højere op end nr. 10 var ved at gå efter en etapesejr. Og ikke først på 20. etape. Den mangler han jo, og havde med en blændende kørende Verona en fabelagtig mulighed for at jagte den.
Felix Gall har stort set hele løbet ligget og fedtet rundt mellem 11-13 pladsen, og selv da han havde gode ben var det jo direkte usandsynligt at han kunne klatre til mere end nr. 8 ved at blive ved favoritterne. Altså det samme som sidste år, men med markant mere defensiv og kedelig kørsel. Fint nok, at benene gav op til sidst, men hvorfor vente til 19. etape, med at røre på sig? Der var rig mulighed for at gå afsted sammen med de øvrige 13-18. plads gutter.
Det er muligt, at feltet har kørt efter forskellige scenarier, men de har i min optik slet slet ikke været insisterende nok i løbet af den her Tour.
Jeg synes det er for billigt at forsvare Gee med at han er helt ny som GC rytter. Det er da rigtigt nok, og jeg medgiver gerne at han var stærkt og offensivt kørende på brostensetapen, men der var han jo også nærmest allerede ude af klassementet. Han lå nr. 14, 6min efter Pogacar allerede her.
Han kørte så fantastisk underholdende i sidste Giro - og i øvrigt også i den Dauphine der gav ham ambitioner i Tour’en.
Det kastede “kun” en 22. plads af sig. Men det var jo ikke på grund af den underholdende kørsel. Det var fordi han havde smidt en halv time allerede efter 7 etaper, og ingen ambition havde om andet og mere. Han smed kun yderligere 10min i resten af løbet, selvom Pogacar smadrede de andre med minimum den margin i samme periode - og det gav ham 6 finaler (top 5 placeringer), samt en høj placering i både PTS og KOM. Det er fair nok, af du ikke er skuffet, men det er jeg. Og måske det for Gee er vigtigere at blive nr. 8, men jeg kunne godt drømme om at rytterne var lidt mere ligeglade med om de blev nr. 7 eller 13, og i stedet greb ud efter en sejr, en bjergtrøje eller det store ridt der gav dem en top 5.
Men fair nok - hver sin holdning. Jeg havde dog personligt håbet, og troet, på at der ville falde min. 1 etapesejr af til rytterne i lejet 4-12. Det skete ikke, og var heller aldrig rigtig tæt på. (Med Gall som 12’er i stedet for Yates, der gudske lov overhalede en af fedtspillerne). Jorgensen er den eneste undtagelse fra ovennævnte - fordi Vingegaard ikke havde benene til at kalde ham “hjem”.
Silkeborg IF