Snak

Sikke en gang vrøvl.

Vingegaard står bedre til Vuletaen, da han vil have flere løbskilometer i benene, mens man ikke giver ham løbskilometer i benene - f.eks. Giroen, da han skal have opbygget grundform og muskelmasse.

Altså grundform og muskelmasse har man hele året til.

Det korte af det lange er, at Vingegaard har haft optimale forberedelsesmuligheder til Touren, og i forh. til Vueltaen drejer det sig for Vingegaard om, at han får en kort pause efter Touren, og derefter optimerer formen frem mod Vueltaen.

Hold nu fast hvor får man lange løg af at følge Vismas taktik. Kører fuld skrald for at smadre hele feltet og isolere Vinge og Pogi med forposten Jorgensen. Når det så lykkedes for dem hamrer de igennem på nedkørslen for så at lade sig falde tilbage til hjælperytterne igen.
Det var lige så opløftende med udsigten til en skarp duel på hele det sidste bjerg.
Hvad fanden var planen med den kørsel?

Hvad fanden var planen med den kørsel?

At give Jorgenson noget mere tv-tid i front.

Fuldstændig enig. Og så kan kan man på TV2 læse, at de ikke kunne have kørt etapen bedre, når nu kaptajnen alligevel ikke havde så gode ben som håbet. Altså; what?!

Hvis så bare Vingegaard havde forsøgt noget i stedet for at lade Narvaez lege traktor i flere kilometer, havde vi måske fået minimal spænding om etapesejren.

Ja, jeg kan se at Axelgaard mener der var en fordel at lade gruppen med hjælperyttere komme op. Så kan man undres over hvad han synes om taktikken med at smadre gruppen i første omgang...
Men hvis udgangspunktet er at Vinge skal gå efter at fedte en andenplads hjem, så var det jo fint at have sine hjælpere til at hente Lipowitz. En andenplads i touren er jo heller ikke dårlig, men målet må da være at knække Pogi.

Hvis man mærker, at man ikke kan føre sin offensiv videre, eller få noget ud af de lagte sten, er det altså en hudløs ærlig sport - den udmåles kun i styrke.

Alle mulige taktiske dispositioner hjælper ingenting, hvis man ikke har benene.

Og Pogacar er jo også blevet klogere og falder ikke i fælder.

Hvis man mærker, at man ikke kan føre sin offensiv videre, eller få noget ud af de lagte sten, er det altså en hudløs ærlig sport - den udmåles kun i styrke.

Alle mulige taktiske dispositioner hjælper ingenting, hvis man ikke har benene.

Hvis man vil vinde er man en gang imellem nødt til at forsøge at vinde. Han kunne jo ikke vide om Pogi havde benene når han ikke forsøgte.
Hvornår tænker du at han selv mente at han ikke havde benene? Var det før eller efter han angreb på Madeleine? Eller da han satte sin holdkammerat til at hamre afsted på nedkørslen så de blev nødt til at vente i dalstykket?

Han udtaler selv at de ventede på gruppen bagved fordi de ikke ville samarbejde... No shit at Pogi ikke ville tage føringer. Hvad skulle han dog gøre det for? Han kører i den gule trøje og er helt isoleret fra sine holdkammerater. Han ville jo risikere at blive knækket hvis han spildte kræfter.

Alle mulige taktiske dispositioner hjælper ingenting, hvis man ikke har benene.

Og gode ben hjælper kun lidt, hvis du har taktisk sans som en burhøne.

Og Pogacar er jo også blevet klogere og falder ikke i fælder.

Er det en uge siden han jagtede en Jorgensen der var en halv time efter i klassementet?

Jeg formoder, at Vingegaard i dalstykket efter Madeleine indså, at de forskellige effekter af offensiven ikke var slået igennem, og at kun Visma ville sætte tempoet, hvortil man dog havde mistet for mange hjælpere undervejs, hvilket gjorde en fortsat offensiv udsigtsløs.

Så ved jeg godt, at man hjemme i stuerne foran TV-skærmen sidder og råber på, at Vingegaard bare skal køre, og at der intet er at miste, men det er blot noget helt andet, når man sidder på et bjerg.

Visma prøvede, og det var selvfølgelig skuffende, at offensiven fes ud, men den barske virkelighed er, at benene altid sætter en meget tydelig grænse.