Snak

Mit billede på nethinden af Heras vil altid være, når han som første mand kørte op igennem tågen på Angliru; det ene år efter det andet.

Ellers står Zenon Jaskulas præstation i et års TDF lysende klart for mig. Han blev konstant sat i bjergene, men kørte sig altid tilbage. Han var som en yo-yo. De var som regel 4, og han var bagerst, hele tiden.

Så tabte han lige 5 meter, men fik sig kørt op igen. Drattede så igen 5 meter bagud, men kom tilbage. Det var uendeligt.

Der var i øvrigt Botero, der - når han trænede hjemme i Colombia - altid kørte i forklædning, så han ikke ville blive udsat for en forbrydelse.

Hvilket billede - en ældre dame på vej op ad et bjerg i 2.000 meters højde på en Phonak-cykel med 25 km. i snit.

Hehe. Det gad jeg godt have set.

Jeg kan ikke huske Jaskulas, men jeg kan huske et år, hvor Rumsas fra Lithauen pludselig dukkede op og blev nr.3 eller sådan noget.

Blev Jaskula ikke 3´er et af årene hvor Indurain og Romminger duelerede? Husker ham på samme måde, athan agerede agterlanterne i frontgruppen med de to på alle bjergetapper.

Mht de spanske hold og i sær Kelme, så står Escartin for mig stærkere og tydligere/tidligere i erindingen end Heras og Sevilla. Han havde end lidet æstetisk stil og en fistelstemme i hans sjældne interviews, men var en fighter af guds nåde som jeg husker det. Jeg erindrer at han kun fik én bjerg sejr TdF i hans karierre men adskillige top 10 placeringer i klassementet

Var det ikke Rumsas kone som blev stoppet ved en grænseovergang med bilen fyldt med doping præperater?

@ Jakfat:

Jo till begge dele.

Polakken Jaskula endte som 3er i TdF 1993. Riis endte fem lige efter den lille Mejia fra hedengangne Motorola. Der kørte Thomas Bay inden han alt for tidligt imo. stoppede sin karriere. Og det år en 21 årig Armstrong fra samme hold snuppede regnbuetrøjen i Oslo. Damn det regnede i stænger hele dagen. Om lørdagen høj solskin og Bay ender 11 - sejrherre Jan U.

Litaueren Raimondas Rumsas endte btw. også som 3er i TdF i 2002.

Aka101: Heller ikke i år et podie til den gode Mas. Han har lige meldt afbud til den spanske rundtur.

Edit siger: Måske hans partners mor - doping sagen faktisk?

Yes, som jeg desværre afslørede mandag.

Det er synd for manden. Helt sikkert det vigtigste løb for ham.

Skønne minder!

Escartin og Casagrande er for mig lidt to alen af samme stykke. Fightere der sjældent klatrede sig til de sjove pladser, men fightede fortrinligt. Lidt som Zubeldia nogle år senere. Han var dog decideret røvsyg at følge, men jeg kunne nu meget godt lide ham.

Euskatel var en sand fornøjelse at se på. Den mentalitet kunne Vingegaard godt lære noget af.

Noget af det sjoveste jeg nogensinde har set indenfor cyklingen, var engang, hvor Jon og Gorka Izagirre var i et 2 mands-udbrud på en bjergetape - jeg tror, at det var i Vueltaen.

De er på den sidste nedkørsel, som slynger sig ned igennem mange hårnålesving inde i en skov. På et tidspunkt i et venstresving kører den ene bror ind i den anden, som vælter. Den første bror venter på den anden, som ikke er kommet til skade - faktisk står han i vejkanten og venter. De kører videre. Et minut senere kører den anden bror så ind i den første, der vælter ud over stakittet i siden af vejen og ned af en stejl, men kort skrænt. Han kommer mirakuløst ikke til skade, rejser sig, går ned mellem de sidste træer og ud på kørebanen, som er den næste afsats efter hårnålesvinget efter styrtstedet.

Naturligvis kommer den anden bror kørende talende i radio og ikke ænsende sin bror, som er ved at komme på cyklen. Og naturligvis kolliderer de, og begge ender liggende på vejen. Hurtigt kommer de dog på benene og videre.

Kort tid efter bliver de overhalet af en større gruppe udbrydere.

Resten af tiden ind til målet bruger de to brødre på at diskutere, hvad der var sket. Ikke, at jeg ved, hvad de talte om, men på deres tegn og fagter og rysten på hovedet, var det pænt tydeligt at se, at det ikke var skatteprocenter, som var emnet.