Snak

Pogacar er et unikum og alt det der, men jeg kan simpelthen ikke fascineres af hans 60+ km. soloridt, hvad enten det er Strade, Flanderen, VM, EM osv. Det er røvsygt, heldigvis så man mere til Seixas og Fortunato i dag. Indurain, Armstrong og Froomes dominans var også røvsyg, men de havde trods alt plien til at holde sig til GT.

Jeg ved, hvad du mener, men de ryttere havde jo næppe evnet at rydde bordet over hele sæsonen.

Indurain vandt Giroen de to første år, han også vandt Touren (dvs. da de havde ramt den rigtige EPO-cocktail), men ikke så meget andet.

Sølvmedalje ved VM i Duitama i 1995 (en af de få gange, jeg husker at have set ham juble).

Ja krydret med et OL og verdensmesterskab i enkeltstart, et par ugelange etapeløb og vist noget endagsløb i Spanien, men ikke den dominans i alle terræner og typer løb fra Pogacar. Men sidder tilbage med fornemmelsen af, at hvis han stillede op i Scheldepreijs, Ghent-wevelgem og Copenhagen Spring, ville han også vinde dem.

¤ Pibe 2:

Indurain tog så guld i ITT samme år i Sydamerika 1995. Han har senere udtalt at han jublede, fordi han kunne betale en stor tjeneste tilbage til Olano den dag. Indurain kørte btw. de sidste 3.5 km. på en flad bag ring i linjeløbet.

Var det ikke kun Olano, der kørte på fladt hjul?

Ellers havde Indurain nok ikke vundet spurten om sølv, trods alt, selv om det var mod Pantani (husker ikke den tredje rytter i gruppen).

Men husker, at jeg var chokeret over jublen, når man højst havde fået et skævt smil fra ham i løbet af fem Tour-sejre.

Ja krydret med et OL og verdensmesterskab i enkeltstart, et par ugelange etapeløb og vist noget endagsløb i Spanien, men ikke den dominans i alle terræner og typer løb fra Pogacar.

De små etapeløb var jo også opvarmning til TdF.

OL kom på bagkant, mens San Sebastian var før, han var blevet Tour-konge.

Præcis, hvilket gjorde, at man ikke blev træt af ham på samme måde, som jeg i hvert fald er af at se Pogacar. Lige nu er væddemålene jo på, om han kører 60, 70 eller 80+ km. solo. Dog kun par-og-tyve i dag.

Enig i det er kedeligt, og det bliver ikke bedre af, at hans hold tager mange af smulerne, der bliver til overs.

Jeg har svært ved at synes det er kedeligt. Jo det er altid kedeligt når man ved hvem der vinder på forhånd, men det har man jo gjort i mange perioder i løbet af cykelsporten. Jeg vil langt hellere se ham gå all in med 100km til mål end jeg vil se U.S. Postal kontrollere TdF for at se Armstrong vinde 4 etaper med 3km til mål.

At holdet er modbydelig stærkt er i bund og grund unødvendigt. Han kunne vinde stort set alt uanset hvilket af de ti stærkeste hold han kørte på. Men det vidste man jo ikke, da man byggede et superhold op. Dengang vandt Visma jo på kloghed og et stærkere hold.

Jeg tænker - lidt som med Messi - at man bare må kippe på kasketten og nyde at man lever i en tid, hvor et unikum er til.

Hvis ikke Pog fandtes, ville du jo have en suveræn rytter i hver kategori: Remco, Vinge, MVDP. Men sådan er der så meget.

Lance-tiden var bestemt også kedelig, selv om folk, der var børn i 2003 mener, at den udgave af TdF var spændende.

I 1990´erne var jeg selv barn, så alt var godt.