Glimrende etape, hvor der blev skabt stort drama. Flot kørt af L-T, og Andy i særdeleshed. De viste netop, hvordan man bruger holdet på sådan en etape. To mand i tidligt udbrud, der kan hjælpe senere. Derefter hård kørsel, så de andre favoritter bliver isolerede uden hjælpere. Endelig trumf på med angreb langt udefra. Det var godt skåret, og det må være dejligt at være sportsdirektør efterfølgende.
Evans minimerede fornemt tidstabet på Galibier, og lever stadig i løbet. Igen falder han dog på, at hans hold ikke er stærkt nok. Han havde endda to mand med i det tidlige udbrud, men de kunne ikke magte opgaven i dalen. At, han selv tog initiativ var godt, og han fik endelig sat Contador ud af spillet.
Contador er færdig nu, og jeg må give Inuk helt ret i de betragtninger, han allerede havde tidligt i TdF. For mange ting har været imod Contador; visse ting selvforskyldt og andre grundet uheld. Giroen har tæret for meget, især fordi den var så krævende i år. Det indlendende tidstab plus knæskadet har selvfølgelig også været en hindring. Endelig, så har holdet ganske enkelt været for dårligt. Navarro, Hernandez og CAS har stort set været ubrugelige i bjergene, og holdet omkring ham skal i den grad forstærkes.
Voeckler kørte etapen til perfektion. Det kan godt være, han sparet en masse antipati sammen gennem årene, men det er for mit vedkommende forsvundet. At han stadig er i gult er en stor bedrift, og i dag kører han enormt klogt. Stor respekt.
I morgen er der så endnu engang disket op til noget stort, og det bliver spændende at se, hvordan favoritterne griber det an. Hvis L-T er rigtig i hopla, så spiller de Fränk ud tidligt.
Spørgsmålet er også, om Andy er tilfreds med sit forspring til Evans, eller om han vil forsøge at snuppe tid på Alpen.
Contador må være demoraliseret, og jeg ser ham ikke kaste sig ud i et vildt ridt i morgen. Jeg har dog taget fejl stort set hver gang, jeg har forsøgt mig som spåmand, så Contador angriber sikkert imorgen.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.