Skulle lige til at skrive en længere kærlighedserklæring til de danske ryttere, ovenpå en ret så flot første uge af vueltaen, men det blev bremset af den enormt triste nyhed om Breschels exit. Det vil være en mindre (hvis ikke en kæmpe) katastrofe , hvis han styrt idag betyder at han ikke er med til vm. Hvem fanden skal der så køres for?
Alex Rasmussen er nok den hurtigste mand vi har, men han er bestemt ikke aktuel, da han 1. skal satse alt på enkeltstarten, 2. Geels bakke nok er for stejl til at han kan følge med de stærkeste.
Man kan jo så satse på en mand som Lars Bak, som er en ganske habil afslutter, men dog har vist at han ikke har meget at skyde med i en afslutning når vi rammer de +200 km. Han kan dog køre hjem alene, men jeg tvivler, og ærlig talt ved jeg ikke hvordan hans form er pt.
De andre ryttere vi har ser jeg ikke det store vinderpotentiale i. Det er ikke et løb der ligger til fuglsang, chris er ikke sikker på at han stiller op, og Nicki er vel ikke i superform, sådan som han sidder og kæmper pt.
Det er derfor enormt vigtigt at Breschel ikke er værre tilredt, end at han er tilbage på cyklen, tids nok til at han er helt klar til vm.