Basso var da allerede et navn da han kørte for Fassa Bortolo, og udråbt til potentiel vinder af GT.
Jeg skulle lige til, at sige det samme. At Basso skulle være formet af Riis er noget af et overstatement. Det samme i øvrigt med Hamilton. Han var, ligesom flere af de super gode hjælperyttere, allerede en top top rytter, som blot var kvalt i bl.a. Armstrong-dynastiet. Det samme gjorde sig i øvrigt gældende for Landis, som ikke havde noget med Riis at gøre, men som led samme skæbne.
Discovery Channel/US Postal er vel nærmest konkretiseret, som dopinghold, det samme var Phonak, som de begge kørte hos (Hamilton og Landis). At Riis skulle have noget at gøre med Hamiltons doping. For mig at se virker de to dopingsynderes mønster derfor mere ensartet i henhold til US Postal og Phonak, end det gør at Riis skulle være den store synder.
Ivan Basso var et KÆMPE talent da han, i sin tid, skiftede fra Fassa Bortolo til CSC. Han var allerede i 2001 super stærkt kørende, hvor han bl.a. sad i udbrud med Laurent Jalabert. Han udgik så vidt jeg husker samme dag. Året efter blev han nr. 11 og vandt den hvide trøje, året efter hoppede han op på 7. pladsen, og det kræver ikke megen tankevirksomhed for at gennemskue at han tog et skridt i den rigtige retning år efter år. Under Giro´en var Dario Frigo kaptajn i Basso´s unge år, hvorfor han ikke havde mulighed for at vinde løbet, selvom det bestemt lå i kortene. I 2003 tabte han i øvrigt under et minut til Lance Armstrong, hvis man fjerner enkelstarterne.
I 2004 (CSC) blev han "kun" nr. 8 i Tour de France, men viste dog igen at han var blandt de bedste klatrere i feltet. I 2005 røg han så op på podiet, efter at have forbedret sine enkelstartsegenskaber markant. I 2006 vandt han Giro´en, hvilket på ingen måde var en overraskelse, da han allerede tilbage i Fassa Bortolo tiden havde vist potentiale til at vinde løbet. Efter CSC skiftede han til Discovery Channel (Tidligere US Postal), og gjorde dermed æraen komplet i forhold til Hamilton. Husker jeg helt galt når jeg siger, at han skiftede efter 2006 pga. Operation Puertom som Riis ikke ville have noget med at gøre?
Jeg er da helt enig i, at man er ganske naiv, hvis man tror der ikke findes doping på CSC´s rytterliste, men at Riis skulle være direkte indblandet er gisninger. Jeg tror selv, at han er indblandet, men det er et ret så sølle argument, og indtil videre kan man jo forholde sig til de fakta, og sige at han ikke umiddelbart har skabt noget synderligt i forhold til doping. Slet ikke når man ser på mængden af dopingdømte ryttere. Alene på den baggrund må man jo antage, at dopingen sker for rytterens egen regning.
Silkeborg IF