Snak

Mere indhold efter annoncen
http://goonertalk.com/wp-content/uploads/2011/03/x610.jpg
Oprah ser ud til at gå i stykker, sådan rent fysisk.

Synes der er utroligt mange reaktioner fra den almene amerikaner (sådan, Twitter og Facebook mæssigt) - enten interesserer de sig mere for cykelsport end hvad jeg troede, eller så er det bare den typiske dumhed.

Kan dog ikke forstå at folk er så pissed, især lige over Lance.
Synes ikke det er så fandens meget værre end alle de andre, og her er der stadig en god historie, eller et godt resultat, hvis man ser positivt på det.
Det skyldes vel den organisationsiver og mobbetilgang han har lagt for dagen.

Og den vamle måde han lige får nævnt at han også er filantrop, velgører og alt muligt andet godt.

His name should have been Damian.
Lance har altid virket som en små-sociopatisk størrelse. Det kommer også til udtryk i selskab med Oprah. Hele mimikken og reptilblikket. Han skulle have forsøgt at køre en kunstig gråd op, som Stein Bagger med Reimer Bo. Det havde været skægt.
Grunden til det her er så meget værre end andre dopingtilfælde, hedder blandt andet Emma O´Reilly og Betsy Andreu.

Personer der efter eget udsagn har fået ødelagt dele af deres liv, fordi Armstrong og hans følge har mobbet og sagsøgt dem, selvom de(efter eget udsagn)fortalte sandheden. Amerikanere er ikke vilde med den store, stærke tyran, der mobber de små og svage.

Derudover er der hele organiseringen af dopingen, som Armstrong selv siger er løgn, men som USADA har dømt ham for. Der virker det til fortsat at være ord mod ord, og hvor det før var Landis og Hamilton der ikke så pisse troværdige ud, så er det lige nu Armstrong der har svært ved at overbevise folk om hvor troværdig han er.

I anden del i nat, var han især inde på sin livstidskarantæne fra al sport, som han mener er uretfærdig. Hvis han kun var dømt for doping, ville han temmelig sikkert heller ikke få karantæne fra al sport. Jeg kan til dels forstå frustrationen, for man kan da undre sig over at folk der har indrømmet har fået lov at fortsætte som ryttere, sportsdirektører og ledere af cykelhold. Dernæst er hele "organiseringen af og tvang til brug af doping", som nævnt, ord mod ord.

Men ok, han er god til at lyve.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Den hollandske avis NRC anklager i deres papirudgave i dag Michael Rasmussen for at have kørt Touren 2007 på en cocktail af 5 blodposer, og 100.000 enheder EPO, kortison og væksthormon.

Derudover fortæller avisen hvordan Bjarne Riis i 2003 advarede Jan Raas(daværende teammanager for Rabobank)imod at skrive kontrakt med Michael Rasmussen.

Nettet strammes igen om Kyllingen.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
moderator
Kyllingen var med statsgaranti dopet i 2007. Hans etapeløbsudvikling var voldsom, og jo nærmest på niveau med Chiappuccis tigerspring.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
Jeg må sige, efter at have set interviewet med Lance Armstrong, at det var en tynd omgang te. Han virkede underligt uforberedt, som om han bare havde forventet at det var nok at sige "Jeg har taget doping, punktum slut." Det blev bare en omgang ovefladisk ævl i 90 stive minutter.

Jeg tjekkede CNN, for at se hvordan amerikanerne ser på alt det her. Og det overraskede mig lidt at høre, hvor nedladende man snakkede om Oprah´s network. De jokede med at de ikke engang anede, hvor hendes kanal befandt sig i deres programoversigt, og der er tilsyneladende "kun" 30-50.000 som ser hendes kanal. Har ingen anelse om seertal osv., men på dem lød det som om det var meget lavt.

De mente at det var perfekt PR for Oprah at gøre opmærksom på hendes kanal, og gøre et comeback ind i amerikanernes sind om at hun stadigvæk levede.

Mon ikke hun har en finger med i spillet, når den uundgåelige bog af Armstrong kommer en dag.

Det eneste der sådan får mig til at tænke, er hvem der lyver af Hamilton og Armstong mht. UCI. Armstrong siger at han aldrig har bestukket nogen i den organisation, og Hamilton siger at det har han. Så hvem skal man tro af de to mennesker, som har løjet i tredive år tilsammen om deres brug af doping.

Mht. Rasmussen ved vi da alle, at manden har brugt ulovlige midler. Han smadrede Contador på en afgørende bjergetape, hvor selvsammen Contador også havde bloddoping i sig. Så det ville vel ikke kunne lade sig gøre andet, at slå Contador. Rasmussen bragede jo også en super enkeltstart afsted i samme Tour de France.

Men det giver da lidt positiv kredit til Riis, hvis han vitterligt har advaret andre om Rasmussens pludselig store evner, ovenpå det stormvejr som Hamilton har sendt ham i, og har gjort at han er som sunket i jorden.

Der må i øvrigt være en lidt sær stemning på Saxo Bank med de beskyldninger, der er rettet mod teamejer Riis. Det kan vel næppe undgåes.
Nu blev interviewet vel ikke kun vist på Oprahs egen kanal(?), så mon ikke en del har set det.

Hvis man skal følge USADA´s måde at dømme på, så er det selvfølgelig Hamilton der lyver. UCI og Armstrong har begge benægtet det, og det synes jo at være nok, at man har den slags vidneudsagn. Men så åbenbart alligevel ikke for USADA.

Med hensyn til Rasmussen, Contador og Touren 07, så husker jeg ikke Contador blev anklaget for bloddoping. Werner Franke mente ud fra Operaction Puerto-dokumenterne, at kunne dokumentere at Contador havde brugt testosteron. Og omkring den omtalte enkeltstart - Ja, han overpræsterede(ganske givet pga. doping), men jeg mindes nu også at han var en af dem der undgik regnvejret(det gjorde de øvrige topklassementfolk selvfølgelig også, men det har nok alligevel fjernet nogle stykker af dem der normalt ville have distanceret ham).

Hvordan du kan spinne den til at give positiv kredit, kan jeg ikke helt få øje på. Hvis det har sin rigtighed at Riis har advaret andre hold om at tage Rasmussen ind, og det pga. dopingmisbrug, så har Riis jo altså været bekendt med dopingbrug på holdet, og det endda i samme periode som Hamilton optrådte for holdet.

Det er da tværtimod et seriøst los i kronjuvelerne. Det er vist efterhånden de færreste der kan tro på, at Riis ikke har været bekendt med hvad Jaksche, Hamilton, Vande Velde, Zabriskie, Rasmussen og Basso foretog sig.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Hvordan du kan spinne den til at give positiv kredit, kan jeg ikke helt få øje på. Hvis det har sin rigtighed at Riis har advaret andre hold om at tage Rasmussen ind, og det pga. dopingmisbrug, så har Riis jo altså været bekendt med dopingbrug på holdet, og det endda i samme periode som Hamilton optrådte for holdet

Jeg synes det er vigtigt at se på, at der er forskel mellem at være direkte bekendt med doping, end at have en mistanke til en af sine ryttere pga. mistænlige udsving i blodværdierne, men at man ikke har konkrete beviser. Jeg synes der er en forskel.

Og ud fra den tanke, synes jeg ikke det skaber negativ værdi for Riis, at han har fortalt Rabobank at Rasmussen har mistænkelige blodværdier. Det synes jeg snarere er kollegialt, da Rabobank på den måde kunne have trukket følehornene til sig ift. at signe Rasmussen.

Hvis Rasmussen vinder sin sag mod Rabobank, kunne det jo tyde på at man i Rabobank har set stort på den advarsel, fordi lederne i så fald har vidst at Rasmussen snød med sine where-abouts.
Annonce