Sæsonen er så småt ved at være i gang, og mens den kommende weekend byder på Het Volk og Kuurne-Bruxelles-Kuurne, så blev der kørt flere små etapeløb i løbet af sidste uge.
I Algarve viste Alberto Contador tegn på fordums styrke, da han vandt løbets kongeetape, men han kunne ikke distancere super-Kwiatkowski med tilstrækkelig tid, så polakken vandt samlet. Hans holdkammerat Mark Cavendish fik sig også markeret med en sejr på den afsluttende etape. Han virker, og nu kommer der en vovet udtalelse, til at være den svageste af de 3 sprintersværvægtere, men tilføjelsen af Renshaw og AleJet er selvfølgelig til at tage og føle på. Det bliver nogle vanvittige opgør i årets Tour.
I Andalusien rundt, eller Ruta del Sol, holdt gustne Alejandro Valverde legestue. Han ser meget, meget giftig ud allerede nu. Som skrevet før, jeg tror han vinder en klassiker i år, og jeg tror også han kører top 5 i Touren. Ligesom det selvfølgelig ikke er et rigtigt VM uden at Valverde får sølv eller bronze.
Chris Froome gentog sin sejr i Tour of Oman, og det gjorde han ved at smadre konkurrenterne på Green Mountain. Mens de andre kom totalt ødelagte over stregen, lignede Froome en der godt kunne have kørt videre. Og videre. Og videre. Han skal til at passe lidt på. Vincenzo Nibali viste også glimt af god form(selvom han fik stryg på Green Mountain), og sammenholdt med Contadors sejr, begynder det allerede nu at ligne en god kamp om Touren i år. Eller i hvert fald hvem der skal blive nr. 2.

I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.