Jeg tror du misforstår hvad jeg vil frem til, alternativt læser du ikke hvad jeg har afsluttet med at skrive et par gange: Jeg tror heller ikke længere på Bradley Wiggins bliver udtaget.
Det jeg protesterer imod, er at du gang på gang har skrevet at det er fordi Froome ikke gider have ham med, og det fortæller simpelthen bare ikke hele historien.
Ja, det er et tungtvejende argument at holdets kaptajn ikke ønsker en rytter på det hold der skal hjælpe ham til at forsvare sin Tour-titel, men det handler også om usikkerheden omkring Wiggins og måske i endnu højere grad om Froomes psyke og status.
Oprindeligt var etapeløb slet ikke noget Wiggins´ sæson skulle dreje sig om - faktisk havde han rettet blikket mod VM i enkeltstart og bane-OL i 2016 - men nu er han kommet i tvivl, og har senest givet udtryk for at han stadig tror på han kunne have en stor GT-sejr i sig. Her er Touren eneste mulighed, og derfor er man bange for hvad Wiggins kunne finde på i løbet af dette års Tour, især hvis han vil hævne sig over episoden på Belles Filles i 12, men også fordi han ganske simpelt er i bedre form end forventet, fordi transformationen fra tung brostensrytter til etapeløbsrytter er gået hurtigere end man troede på.
Froomes psyke er som sagt et andet problem. Hvad gør det ved ham, hvis Wiggins pludselig er 2 minutter foran ham efter 5. etape på brostenene? Og hvad gør det ved hans status som kaptajn på holdet og i feltet? Han er i forvejen ikke en leder og er ikke videre populær i feltet. Der er et kæmpe mentalt minus ved Froome, og det var også derfor man fra ledelsens side insisterede på at han skulle køre masser af etapeløb sidste år, og at man fortsat gerne ser Froome føre den slags løb så tidligt som muligt. Han mangler nemlig en masse erfaring og omtanke i de situationer - Senest illustreret i går.
Jeg forstår heller ikke hvorfor du tidligere fik skrevet det er uproblematisk at Porte er skidt kørende. Det taler netop for at Wiggins er tættere på holdet end først antaget.
Jo, Contador pegede på enkelte ryttere han gerne ville have med, og det er skam kutyme at kaptajner gør det. Froome har gjort det samme i år.
Men det er ikke lig med at Froome, Contador og andre, kan udelukke folk fra Tour-hold, eller at de sætter de 8 resterende pladser. Da Contador var verdens bedste etapeløbsrytter - på Astana - ville han hellere have solgt sin mor til slaveri end at have haft Lance Armstrong med. Alligevel var LA med(og fik endda et par af sine bedste venner med også), og selvom Armstrong selvfølgelig havde voldsom pondus i forhold til de ledende personer på Astana, så er situationen ikke ulig den på SKY - for Wiggins har også en fod indenfor.
Og jo, det er urealistisk at han - mere eller mindre - vælger sit hold. Jeg vil tro han har 2 eller 3 fyre han meget gerne vil have med, og som bliver sat op til ca. samme (trænings)program som ham. Men i en situation, hvor usikkerheden omkring hans helbred og løbsform har været så usikker, er det tåbeligt at tro på, at han får lov at vælge og vrage mellem rytterne i SKY´s trup.
Jeg siger ikke at Froomes modstand ikke bliver det der gør at Wiggins ikke kommer med, men det bliver ikke den eneste grund.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.