Snak

Åh Kusk, du er så overfladisk, dit hus er jo bare et materielt gode. Forstår du ikke, at Einheitslisten vil det gode og solidariteten mellem mennesker?

Hvis ikke det var fordi Gud var højreorienteret, så ville jeg riste over ilden nu!

@Kusk

Hehe. De vil gerne nedpriotere det private, og så gå imod differentieret undervisning.

Når. Skal på arbejde. Har jo også regninger og en lejlighed.

"Man kunne i lang tid gå ind på SFs hjemmeside, og få en god griner, hvis man læste deres helt ude af date program og sammenlignede med den førte politik."

Præcis. Det lød som en ret ubehagelige regering vi kunne få, hvis man skulle tage efter, hvad de havde stående der.

Det mest skræmmende var dog, at de egentlig ikke var direkte uenige i det på nuværende tidspunkt. Og jeg hører så tilpas meget P1, så jeg ville have hørt, hvis det var sket.

Der er mange der er friske i disse dage. Et partiprogram fra 2005 skulle således være ligefrem gammelt. Nu har Kusk været så venlig at henvise til et - forholdvist friskt (apropos) - bevis på, at Ehl. nok ikke helt har smidt kommunistbaggagen i det omfang, flere i deres de-er-ikke-så-slemme-længere-snak gerne har villet gøre det til. Gad vide om samme kan føre bevis for, at det ikke er, så Kusk skriver?

@Matias

Jeg sagde altså ikke, at det var gammelt.

Nogle af partierne opdaterer ikke deres partiprogrammer på deres hjemmeside længere, fordi de ikke vægter denne betydning nok.

Jeg siger derimod at man ikke skal ligge alt for meget i, hvad der står i partiprogrammerne på partiers hjemmeside, da det helt åbenlyst ikke er højt prioteret.

@Kusk
Min tanke er, at man helst ikke skal debattere for meget. Det forstår man godt, når man tager det sparsomme ideologiske fundament in mente. DF er nu nok også efterhånden snarere et følelsesparti (som SF) end så frygtelig meget andet.

Selvom Dansk Folkeparti bestemt er et topstyret parti, så må man bare desværre erkende at der i partiet altså er en kultur, der stimulerer det at være rabiat, - til tider pinlig og direkte skadeligt langt ude, når vi snakker om integrationsdebatten samt andre debatter.

Normalt ville man som parti have grænser, have en fornuftig debatstil og dialog med sine medlemmer, som netop forhindrer at folk går ud og fremsiger stupide ting, som befolkningen ingen måde kan være tjent med. Når jeg nævner grænser, så er det fordi at folk som Langballe, Krarup etc. siger, hvad de lyster og forsat har en platform hos Dansk Folkeparti. Og fordi der i partiet er flere som er dømt for racisme, men som i høj grad stadig har sit virke i partiet, hvorfor man må antage at man accepterer at ens medlemmer, siger som de siger, og at det er en del af kulturen, for ellers havde man selvfølgelig taget den politiske konsekvens.

At man intet ideologisk udgangspunkt har, det betyder egentlig ikke det helt store og kan faktiske have den omvendte virkning, i og med at man er et protest parti, hvor der er højt til loftet og man ingen hindringer eller ømme punkter har, netop fordi man ikke har ideologien at tage hensyn til, men i stedet bare kan helt frit kan tage holdning til hver enkelt sag.

Det handler vel også meget om, hvad der sælger aviser og hvad der ikke gør. Der bliver også sagt ret mange ret syge ting på både liberator, KUs hjemmeside, SFU´s og SUF´s.

Problemet her er bare ikke isoleret til ungdomspartierne, men også til dem som rent faktisk har reel indflydelse.

@ Cabra

Ikke desto mindre, så står der følgende i Enhedslistens principprogram, kapitel 7.

7. Den socialisme vi kæmper for
Fremtidens musik kan og skal ikke komponeres på forhånd – de mennesker, som kæmper mod kapitalismen og dens konsekvenser, skal være komponisterne. Det er dem, som kommer til at bestemme socialismens udformning.
Det udelukker imidlertid ikke, at det er nødvendigt at opstille nogle målsætninger for det socialistiske alternativ, vi kæmper for. En socialisme, der peger frem mod et klasseløst/kommunistisk samfund. Dvs. et samfund, hvor den enkeltes frie udvikling er betingelsen for alles frie udvikling, og et samfund hvor enhver yder efter evne og nyder efter behov.

Bevidstheden udvikles i kampen mod den undertrykkelse, som det kapitalistiske samfundssystem forårsager. Men en af betingelserne for, at denne kamp kan udvikle sig til mere end reformkrav inden for det beståendes rammer, er en forestilling om et andet og bedre samfundssystem – et socialistisk alternativ.

Disse forestillinger tager blandt andet udgangspunkt i nogen af de elementer i det kapitalistiske Danmark, som peger fremad mod socialismen. Det er f.eks. eksistensen af en offentlig sektor, hvor der i princippet er tale om en behovsstyret produktion – selv om behovene naturligvis påvirkes af, at vi lever i et kapitalistisk samfund. Det gælder også det faktum, at en lang række ydelser finansieres solidarisk og stilles til rådighed for de borgere, som har brug for disse – samt at vi har en højt uddannet arbejdskraft, som umiddelbart er i stand til at overtage den fulde kontrol med deres arbejdsplads.

Hertil kommer, at liberalismen har spredt den illusion, at kapitalismen kan give det enkelte menneske mulighed for at udfolde sig frit både som producent og forbruger. Modsætningen mellem disse illusioner og virkeligheden giver også gode muligheder for at udvikle socialistiske visioner.

Socialistisk økonomi
Socialisme er et samfundssystem, hvor der produceres for at dække menneskelige behov og ikke for at opnå en profit. Den private ejendoms- og råderet til produktionsmidlerne er ophævet og erstattet af forskellige former for kollektive ejerformer, kendetegnet ved et fuldt gennemført demokrati i forhold til både produktionens indhold og udførsel. Under socialismen stopper demokratiet ikke ved døren til arbejdspladsen eller indkøbsstedet.

Styringen af samfundets økonomiske ressourcer er ikke længere overladt til en lille magtfuld klasse af kapitalister og kræfternes frie spil, men indgår som en meget væsentlig del af det, som alle mennesker er med til at bestemme over.

Kapitalistklassens ejendomsret til produktionsmidlerne skal ophæves, fordi den skaber en fundamental ulighed, udbytning og undertrykkelse af de ikke-besiddende. Markedskræfternes frie spil skal standses, fordi de fører til en blind vækst alene drevet af jagten på størst mulig profit. Det skal være slut med profitjagten, fordi den katastrofalt tilsidesætter de menneskelige behov, nedslider og invaliderer arbejdskraften og truer selve naturgrundlaget for menneskeheden.

Den socialistiske revolution erstatter kapitalismen med en demokratisk planlagt og kontrolleret behovsstyret økonomi. Produktionsmidlerne vil blive overtaget af arbejderne på de forskellige virksomheder og vil blive drevet og videreudviklet på basis af et arbejdspladsdemokrati i samspil med de politiske organer, der fastlægger de økonomiske mål og rammer. Arbejderråd, beboerråd og brugerråd er sammen med interesseorganisationer og græsrodsbevægelser vigtige dele af det socialistiske demokrati, hvor deltagelsen i beslutningerne kan ske med forskellig udgangspunkter. Åbenhed og gennemsigtighed i de politiske beslutninger og de økonomiske forhold er hånd i hånd med det direkte demokrati vigtige midler til at sikre, at alle bliver aktive deltagere i styringen af samfundet og ikke blot tilskuere på sidelinjen.

Under socialismen vil forskellige kollektive produktions- og virksomhedsformer kunne udvikles, lige fra stats- og kommunalt ejede virksomheder over produktionskollektiver og kooperativer til virksomheder ejet af beboerforeninger eller andre lokale organisationer og institutioner.

Grundlaget for virksomhederne skal være, at de fungerer for at opfylde reelle behov under størst mulig hensyntagen til mennesker og miljø. Derfor skal produktionen som udgangspunkt ske så tæt som muligt på både leverandører og aftagere, men naturligvis afpasset i forhold til produktionens art. En overordnet planlægning og prioritering af produktionen skal derfor spille sammen med et nærdemokrati, der giver arbejderne på de enkelte virksomheder og de lokale demokratiske organer størst mulig råderum til at tilrettelægge en produktion, der opfylder såvel lokale behov som de behov, der skal varetages for hele samfundet.
Socialismen skal være en mangfoldighed af initiativer, der ikke begrænser, men åbner for nye muligheder, så længe det blot sker under hensyntagen til helheden og med det overordnede mål at skabe en bedre tilværelse for alle og ikke kun de få. Socialismen bliver dermed grundlaget for en mere lige fordeling, også på internationalt plan. Fundamentet for et retfærdigt og økologisk bæredygtigt samfund vil være skabt.

Demokratiske rettigheder
Ophævelsen af den private ejendomsret til produktionsmidlerne er således en vigtig forudsætning for socialisme, men den er langt fra tilstrækkelig. Det viser ikke mindst erfaringerne fra de påståede socialistiske samfund, hvor et lille, privilegeret mindretal udøvede et diktatur på bekostning af befolkningsflertallet. De uhyrlige forbrydelser mod menneskeheden, der her er begået, illustrerer hvad der sker, når magt korrumperer hos en lille elite og når socialistiske elementer i den økonomiske og sociale politik ikke underbygges af en styrket politisk bevidsthed og gennemførte demokratiske rettigheder . Når partiet fra at være et organ for politisk inspiration og vejledning bliver et selvstændigt magtorgan udenfor folkelig kontrol.

Demokrati betyder for os folkets magt. Socialismen skal udvide de demokratiske rettigheder og de personlige og kollektive frihedsrettigheder og gøre dem reelle – ikke indskrænke dem, som vi tidligere har set det gjort i socialismens navn.

Sat på spidsen kan man sige, at kapitalismen giver alle den samme »frie ret« til at vælge mellem husvildeboligen eller luksusvillaen – og den samme »demokratiske ret« til at købe sig en avis eller en tv-station som politisk talerør. Friheden såvel som de demokratiske rettigheder er umådeligt skævt fordelt i selv det »perfekte« borgerlige demokrati.
Således er afskaffelsen af den enorme økonomiske og sociale ulighed en forudsætning for og et vigtigt middel til at gøre de demokratiske rettigheder og frihedsrettighederne reelle i det socialistiske samfund. Omvendt kan kun frihed og demokrati sikre, at magten ikke falder i hænderne på et nyt samfundslag, der tilraner sig økonomisk magt og sociale privilegier på befolkningens bekostning. Friheden og de lige muligheder betinger således gensidigt hinanden.

Det socialistiske samfund skal altså ikke bare bevare, men også øge det reelle indhold i de individuelle og kollektive demokratiske rettigheder og frihedsrettigheder, der formelt er gældende i fx Danmark: Forsamlingsfrihed og strejkeret, ytrings- og pressefrihed, religionsfrihed, organisationsfrihed (herunder lige rettigheder for alle politiske partier), mindretalsbeskyttelse, lige rettigheder uanset køn, etnisk baggrund eller seksuel orientering, osv. osv.

Socialistisk demokrati er således langt mere end et kryds ca. hvert fjerde år. Først og fremmest må socialismen bygge på folkets overtagelse af magten gennem selvforvaltning i nærmiljøet – i form af arbejder-, bolig-, forbrugerråd m.fl. – som skal sikre, at de involverede har mulighed for at deltage direkte i beslutningsprocessen.
Dette basisdemokrati skal koordineres og suppleres på det overordnede samfundsmæssige plan for at muliggøre en bevidst planlægning af samfundets ressourcer til gavn for mennesker og miljø. Der vil da også være regionale, nationale og endda internationale organer bestående af folkets repræsentanter, som vælges direkte på en sådan måde, at også mindretal får mulighed for at komme til orde og være med til at træffe beslutninger.
Vigtige elementer i forbindelse med valg af repræsentanter vil være åbenhed i beslutningsprocesserne, mindretalsbeskyttelse, en form for tilbagekaldelsesret og rotationsprincipper samt en aflønning af de valgte på samme niveau som dem, de repræsenterer.

Det demokratiske grundlag for det socialistiske samfund er afgørende for, at socialismens mål kan nås. Revolutionen, afskaffelsen af kapitalmagten, er snarere begyndelsen end slutpunktet for den proces, der skal frigøre menneskeheden.

Modsætninger i det socialistiske samfund
I en længere årrække efter en socialistisk revolution vil der fortsat eksistere rester fra det tidligere kapitalistiske samfundssystem, f.eks. i form af privat erhverv, indtægtsforskelle og udnyttelse af markedsmekanismer. Derfor vil en egentlig klassekamp i en lang periode fortsat være en væsentlig drivkraft i udviklingen.

Udbytningen af andres arbejdskraft skal bringes endeligt til ophør, og der skal opmuntres til en kollektiv organisering af arbejdet. Der vil fortsat foregå en politisk kamp om produktionsresultatet; hvor meget der skal bruges til at sikre gamle og syge, til uddannelse, fornyelse og udvikling af produktionsapparatet, til kollektive goder mv. Der vil måske være konflikter mellem lokale og centrale niveauer eller mellem forbrugsønsker og økologisk nødvendighed.

Der vil være brug for en fortsat kamp for kvindernes frigørelse, kamp mod diskrimination af etniske minoriteter og seksuelle minoriteter, kulturkamp mod reaktionære fordomme af mange slags osv. osv. Det socialistiske samfund er ikke en statisk idyl, men en fortsat revolutionær proces.
I alle disse konflikter og kampe er frihed og demokrati det socialistiske samfunds centrale redskab til at bekæmpe stagnation, tilbageskridt og nye undertrykkelsesformer – og til at sikre en dynamisk og positiv samfundsudvikling.

Intet givet endemål
Der er intet givent endemål. En demokratisk socialisme vil til enhver tid udformes af befolkningen i samtiden. Ikke desto mindre er det vigtigt at opstille utopier, som bryder med den af kapitalismen dikterede mulighedshorisont vi til daglig begrænses af. Med afsæt i den kommunistiske vision om det klasseløse samfund drømmer vi om menneskehedens frigørelse. En frigørelse der inden for rammerne af et reelt demokrati befrier menneskets naturlige forudsætninger for omsorg og respekt for mennesker, dyr og hele den skønne klode.

Link: http://www.enhedslisten.…program.pdf

At man så snakker om at dette pludselig ikke længere skulle være gældende, på trods af at det stadig er at finde på deres officielle hjemmeside, der ellers ser ud til at blive opdateret jævnligt, er totalt uholdbart som argumentation. Såfremt man ændrer sin grundholdning på et så fundamentalt punkt, men ikke gør opmærksom på det, så har man i allerhøjeste grad et alvorligt troværdighedsproblem.
At de ikke vil få nogen som helst andre partier med på vognen, er ligeledes fuldstændigt underordnet. Dette er hvad man i ramme alvor mener, og arbejder for at opnå.

@Viola

Jeg skal ikke kunne sige om, hvorvidt Enhedslisten jævnligt opdaterer deres partiprogram eller ikke.

Det er i hvert fald en sandhed, at det ikke er noget som bliver prioteret ligeså højt som tidligere.

Undskyld mig, at jeg ikke har interesse i at læse hele skidtet, det ville ikke undre at det økonomiske demokrati er nævnt, - indirekte eller direkte. Selvom jeg i forbindelse med mit arbejde, snakkede en del lokalpolitikere fra Ø som indrømmede at det var en tanke man havde pakkede væk.

Men jeg sender dem lige en kort mail, så poster jeg den herinde.

@ Cabra

Det ser ud som om principprogrammet er noget der vedtages på deres generalforsamling.

Hvor om alting er, så er det en omgang hash-tåge snak fra ende til anden. Det er adskillige skridt videre end blot den absurde DØ-tanke.

Hejsa. Jeg har til opgave at redegøre for Enhedslistens syn på den private ejendomsret og det økonomiske demokrati. Og da mange partier ikke længere prioterer deres partiprogram på nettet længere, så kan det være svært at skelne det sande fra det usande og derfor henvender jeg mig her, for at få et præcist og nutidigt svar.

Går Enhedslisten stadig ind for ØD og vil man stadig afskaffte den private ejendomsret?

Denne er sendt Viola, og så må vi jo se, hvad de finder på hos Enhedslisten.