Eller rettere, at man begynder at føle sig som sådan. Allerede der er skaden sket.
Men det bare heller ikke tilfældet. Jeg ved dog godt, at mange gerne vil se sådan, fordi de gerne vil flytte fokus på at andre mennesker ynder at gøre en indsats for andre og lad dem dog gøre det i fred.
På filosofisk plan er der jo i din argumentation (eller tilgang) også en vis forventning til, at noget er mere naturligt end andet og at noget er en tradition. Deri ligger det jo, at man ikke skal stille sig selv spørgsmålet "hvorfor?" og i stedet lade sig diktere af omverdenen.
Selvfølgelig skal man det og det gør man også. Man opvejer jo en situation, og tager beslutningen derefter. Der er jo så mange ulykker i verdenen, at andet ikke ville give særlig meget mening. Fx det som skete i Portugal, hvor vi mig bekendt ikke hjalp. Det kommer jo an på sitautionen, omfanget og ikke mindst ens egen indenrigspolitiske tilstand.
Vi træffer selv beslutningerne, og det har vi altid gjort.
..og istedet lægger op til, at man mere eller mindre skal lade sig presse til at give efter uden så meget brok. Og den godhedstanke som rammer folkets fra meningsdannerne, tror jeg vitterligt hænger mange danskere langt ud af halsen.
Du må gerne nævne et tilfælde, hvor vi har bidraget med noget velgørenhed, under tvang eller, hvor vi er blevet presset så meget, at vi reelt ikke har kunne tillade os andet. Jeg tror det bliver svært. Netop fordi at vi ikke bare giver og giver, men også omgiver os med omtanke.
Og for at svare på dit spørgsmål, så er der jo en tendens til, at man måler diller efter hvem der har mest overskud til at give penge til de fattige. Det er naturligvis det Krarup opponerer mod.
Men er det ikke lidt virkelighedsfjernt, ærligt talt? Jeg tror langt mere på at det ikke er tilfældet for specielt mange. Problemet er at Krarup gør brug af et masse-argument, hvori han gør problemet større end det er, hvilket han nok ved, men som sætter ham og hans tanker i meget bekvemmelig situation. Han ophøjer dermed sig selv og hans person. Ligesom de få, som måler diller.
Jeg har svært ved at forestille mig, at han er imod, at haitianere får det bedre. Men intet kan overraske mig ved ham efterhånden. :)
Jeg ved ikke, om det er tilfældet eller ej. Ville være rent gætteri. Og vil helst ikke beskylde ham for sådan en grim ting. Sandheden er dog, at han nok synes at vi ville være bedre tjent med at bruge de penge her i Danmark. Det kan man så være uenig eller enig med.
Den må vi hellere tage fra bunden. Jeg starter med at spørge: Hvorfor det?
Okay. Men svarer selvfølgelig primært det, som jeg har skrevet før. Det handler om, at begge er så låste og begge har en helt ukritisk tilgang til de religiøse skrifter, som er baseret på en fiktiv eksistens(gud), som de aldrig ville kunne bevise. De har den samme poleraliserende retorik.
Forskellen er dog, at jeg næppe kan se en type som Krarup opfordre til vold eller terror, hvilket i den grad er tilfældet for nogle imamerne.
Ja og Venstre har ført den. Derved består pointen.
Jeg misforstod vist sammenhængen. Jeg svarer på om, hvorvidt VK har levet op til deres liberale-borgerlige udgangspunkt, som de gik til valg på.
At være liberal og være Venstre, er jo ikke nødvendigvis det samme. Det ligger din argumentation lidt op til. I øvrigt er det jo ikke en ren venstre-regering; men også en konservativ. Og det er nu meget konservativt at satse på en stærk stat.
Nej, det ved jeg godt. Og ja, De Konservative går ind for en stærk stat. Men altså en svag, som er de svages beskytter. Og ikke middelklassen. Jeg tror nemt vi kan sige, at det konservative bagland mener at det er gået for vidt, og vi ikke har nok frihed.
DF er naturligvis en DEL af grunden, men det er ikke GRUNDEN. Tag nu derimod Nyrup, der rent objektivt var næsten lige så højreorienteret som Fogh, fordi han havde CD til at trække den vej (DF og CD har rigtig mange af de samme vælgere).
Jeg skrev også med vijle at de var en del af grunden. Du har ret i, at Poul efterhånden blev mere til højre, så er rimelig enig. Det var dog også afledet af den evige fløjkamp som der var hos Socialdemokraterne.
Men det bare heller ikke tilfældet. Jeg ved dog godt, at mange gerne vil se sådan, fordi de gerne vil flytte fokus på at andre mennesker ynder at gøre en indsats for andre og lad dem dog gøre det i fred.
På filosofisk plan er der jo i din argumentation (eller tilgang) også en vis forventning til, at noget er mere naturligt end andet og at noget er en tradition. Deri ligger det jo, at man ikke skal stille sig selv spørgsmålet "hvorfor?" og i stedet lade sig diktere af omverdenen.
Selvfølgelig skal man det og det gør man også. Man opvejer jo en situation, og tager beslutningen derefter. Der er jo så mange ulykker i verdenen, at andet ikke ville give særlig meget mening. Fx det som skete i Portugal, hvor vi mig bekendt ikke hjalp. Det kommer jo an på sitautionen, omfanget og ikke mindst ens egen indenrigspolitiske tilstand.
Vi træffer selv beslutningerne, og det har vi altid gjort.
..og istedet lægger op til, at man mere eller mindre skal lade sig presse til at give efter uden så meget brok. Og den godhedstanke som rammer folkets fra meningsdannerne, tror jeg vitterligt hænger mange danskere langt ud af halsen.
Du må gerne nævne et tilfælde, hvor vi har bidraget med noget velgørenhed, under tvang eller, hvor vi er blevet presset så meget, at vi reelt ikke har kunne tillade os andet. Jeg tror det bliver svært. Netop fordi at vi ikke bare giver og giver, men også omgiver os med omtanke.
Og for at svare på dit spørgsmål, så er der jo en tendens til, at man måler diller efter hvem der har mest overskud til at give penge til de fattige. Det er naturligvis det Krarup opponerer mod.
Men er det ikke lidt virkelighedsfjernt, ærligt talt? Jeg tror langt mere på at det ikke er tilfældet for specielt mange. Problemet er at Krarup gør brug af et masse-argument, hvori han gør problemet større end det er, hvilket han nok ved, men som sætter ham og hans tanker i meget bekvemmelig situation. Han ophøjer dermed sig selv og hans person. Ligesom de få, som måler diller.
Jeg har svært ved at forestille mig, at han er imod, at haitianere får det bedre. Men intet kan overraske mig ved ham efterhånden. :)
Jeg ved ikke, om det er tilfældet eller ej. Ville være rent gætteri. Og vil helst ikke beskylde ham for sådan en grim ting. Sandheden er dog, at han nok synes at vi ville være bedre tjent med at bruge de penge her i Danmark. Det kan man så være uenig eller enig med.
Den må vi hellere tage fra bunden. Jeg starter med at spørge: Hvorfor det?
Okay. Men svarer selvfølgelig primært det, som jeg har skrevet før. Det handler om, at begge er så låste og begge har en helt ukritisk tilgang til de religiøse skrifter, som er baseret på en fiktiv eksistens(gud), som de aldrig ville kunne bevise. De har den samme poleraliserende retorik.
Forskellen er dog, at jeg næppe kan se en type som Krarup opfordre til vold eller terror, hvilket i den grad er tilfældet for nogle imamerne.
Ja og Venstre har ført den. Derved består pointen.
Jeg misforstod vist sammenhængen. Jeg svarer på om, hvorvidt VK har levet op til deres liberale-borgerlige udgangspunkt, som de gik til valg på.
At være liberal og være Venstre, er jo ikke nødvendigvis det samme. Det ligger din argumentation lidt op til. I øvrigt er det jo ikke en ren venstre-regering; men også en konservativ. Og det er nu meget konservativt at satse på en stærk stat.
Nej, det ved jeg godt. Og ja, De Konservative går ind for en stærk stat. Men altså en svag, som er de svages beskytter. Og ikke middelklassen. Jeg tror nemt vi kan sige, at det konservative bagland mener at det er gået for vidt, og vi ikke har nok frihed.
DF er naturligvis en DEL af grunden, men det er ikke GRUNDEN. Tag nu derimod Nyrup, der rent objektivt var næsten lige så højreorienteret som Fogh, fordi han havde CD til at trække den vej (DF og CD har rigtig mange af de samme vælgere).
Jeg skrev også med vijle at de var en del af grunden. Du har ret i, at Poul efterhånden blev mere til højre, så er rimelig enig. Det var dog også afledet af den evige fløjkamp som der var hos Socialdemokraterne.