Snak

@ Razz

du kan ikke sat dig ind i den praktiske anvendelse af blasfemiparagraffen

Jo, det føler jeg faktisk at jeg har.

Uagtet at jeg ikke ligefrem sympatiserer med nazistisk propaganda, og at jeg ikke har set nærmere på sagens indhold, så synes jeg ikke at den slags berettiger at man har love der skal beskytte religion eller dens udøvere.

§ 140. Den, der offentlig driver spot med eller forhåner noget her i landet lovligt bestående religionssamfunds troslærdomme eller gudsdyrkelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

Det er ordlyden. Iflg. daværende justitsminister, Birthe Rønn Hornbech, "en forbrydelse mod den religiøse følelse".

Viola, nu kan man ikke udelukkende se på ordlyden, men i særligt grad på den tiltalepraksis og domspraksis, der er på området og den seneste domsfældelse daterer sig til 1938 og den seneste tiltale til starten af 70´erne (Jens Jørgen Thorsen).

Det er ikke fordi der fra 1938 og frem har været en egentlig mangel på forhånelse af andres religion i det offentlige rum i Danmark, så jeg synes faktisk, at den praksis der er udtrykker et meget fornuftigt leje og samtidig er udtryk for at §140 har et endog meget snævert anvendelsesområde, hvorfor at tale om en afskaffelse er ren signalpolitik og ikke en beskyttelse af ytringsfriheden.

Det er svært at spå om fremtiden og på det grundlag mener jeg ikke, at den demokratiske institution domstolene er skal fratages muligheden for at dømme, hvis tilfældet (og hensigten) er ekstremt nok som alle jo er enige om det var i 1938.

Tænk hvis Tyskland havde haft en lignende paragraf i 30´erne.

Birthe Rønn har vel heller ikke været justitsminister.

"Tænk hvis Tyskland havde haft en lignende paragraf i 30´erne"

- Det havde de vel i 20´erne? Ikke at man derfra kan slutte, at racisme/nazisme i alle tilfælde vil være resultatet, men det eksempel du selv bruger, taler ikke ligefrem paragraffens sag.

Er du sikker på, at de havde det ?

Under alle omstændigheder, så har tiltalepraksis været noget tvivlsom.

Jeg stiller heller ikke ligningen ingen blasfemiparagraf=nazisme men påpeger blot at en sådan bestemmelse kan være et ret godt værktøj i sådanne bevægelsers spæde år.

"Er du sikker på, at de havde det ?"

- Jeg kender ikke dens ordlyd, men jeg ved, at Julius Streicher to gange, og senest i 1929, blev dømt og fængslet for overtrædelse af den lov, der skulle beskytte religiøse følelser.

"... men påpeger blot at en sådan bestemmelse kan være et ret godt værktøj i sådanne bevægelsers spæde år"

- Selvfølgelig, men det er jo i sidste ende bare et spørgsmål om, hvem der har magt. Som ideologi og for grundtankerne bag den rene menneskerace (og dermed også de urene racer), ligger nazismen sig dog tættere opad religioners (i deres rene form) verdenssyn, end de politiske opfattelser og holdniniger, der er og har været med til at beskytte hensynene til samme.

Ja det er korrekt, men der var vist alene tale om en hæftestraf, således han kunne købe sig fri. Såvidt jeg lige kan læse mig til var det ikke en særlig blasfemiparagraf.

Som sagt kender jeg ikke ordlyden (eller den lovgivning Weimarrepublikken hvilede på), men ved at han blev dømt for at bespotte jøder på deres religion. Bl.a. de domme blev brugt som propaganda - også i Der Stürmer - gående på, at man ikke længere måtte fortælle sandheden.

Overført til blasfemiparagraffen, så er DF - som selv trækker nazi-kortet fra tid til anden - naturligvis ikke nazister, men jeg kunne da egentlig levende forestille mig, at de ville kunne bruge ytringsbegrænsningerne til at stille sig i en lignende offerrolle. Altså, skulle der på et tidspunkt komme så (ikke mindst internationalt) massivt pres på tonen i debatten (i hele Europa), at retspraksis ændres. Men det er, som du selv siger, umuligt at spå om.

@ Razz

nu kan man ikke udelukkende se på ordlyden, men i særligt grad på den tiltalepraksis og domspraksis, der er på området og den seneste domsfældelse daterer sig til 1938 og den seneste tiltale til starten af 70´erne (Jens Jørgen Thorsen).

Jamen det har sandelig også set på. Jeg mener stadig ikke at der er det fjerneste belæg for at have en paragraf der explicit forbyder forhånelse af religiøse mennesker, institutioner og den bagved liggende tro.

Uanset om du vil det eller ej, så havde en tilsvarende paragraf ikke rokket det fjerneste ved hvad der skete i Tyskland i 30´erne og 40´erne. På samme måde vil det ikke gøre vores samfund hverken mere eller mindre tolerant eller racistisk såfremt blasfemi-paragrafen fjernes imorgen.
Iøvrigt pudsigt at du skal hive nazisterne frem i denne sammenhæng, i betragtning af det bibelske mandat, som de bl.a., men ikke alene, anvendte (støttet direkte af den katolske kirke) som grundlag for deres forfølgelse af jøderne. Religiøse institutioner har det jo som regel med kun at blive fortørnet over kritik af dem, mens angreb på andre trosretninger er ganske "kosher".
Det faktum at det stort set ikke er muligt at blive anklaget for blasfemi, er vel egentlig et glimrende tegn på hvor overflødig en paragraf der er tale om. Det er princippet den er helt gal med.

Det virker ikke videre sandsynligt at du har dyrket særlig dybt ned i §140, når det eneste du gør er at citere ordlyden som je vel at mærke er blevet begrænset af praksis. Ordlyden er den mindst interessante vinkel for at forstå §140.

Tjah du (eller jeg) ved jo ret beset ikke hvad en mere offensiv tiltalepraksis kunne have betydet for udviklingen i Tyskland, så det må forblive gætterier.

At en paragraf ikke anvendes ret tit gør den jo ikke overflødig. Det er ihvertfald ikke et entydigt argument for det, hvis man ser bort fra betingelserne for desvetudo

Den grove brandstiftelsesparagraf i straffeloven anvendes heller ikke ret ofte, men derfor er den vel ikke overflødig alligevel.

Jeg er med på, at du er modstander af paragraffen og princippet, men det virker mere som principrytteri end en praktisk tilgangsvinkel til problemet og jeg foretrækker ærlig talt det sidste.

PS. Nu kunne jeg ligeså vel have nævnt pogromerne, så det er ikke specielt møntet på nazisterne