"Jeg kan sagtens anerkende at det er et problem, jeg er bare ikke sikker på at det er det største problem"
- Det er jo også lidt svært at sætte procenter på, men jeg vil mene, at de eksluderende tendenser - hvad enten den er blevet givet eller valgt - netop er det største problem i den sammenhæng.
"Jeg er tilgengæld helt sikker på at problemet ikke bliver mindre ved at lave regler, der skal ramme de få, specielt, ikke når vi nu her efterhånden må konkludere at de ikke har virket- ikke efter hensigten ihvertfald"
- Det er naturligvis svært at vide hvilke regler du tænker på, nu du ikke sætter navn på.
"Islam grundlæggende regel om konsensus, (og denne anerkendes af de fleste) giver rig mulighed for demokrati"
- I så fald er det en meget mystisk udvikling der er i gang overalt i Europa.
"Så tværtom vil jeg faktisk sige at Islam er skabt og shariaen også med det formål at skabe rettigheder, i en ekstremt diktatorisk tid i et meget krigshærget område. Dette giver igen grobund for en fortolkning der skaber plads til frihed, og menneskerettigheder"
- Ud over at det er svært at få øje på kvindens og den "vantros" rettigheder - ud over de helt i-live-holdende - er det en anelse risikabelt at hænge sin hat på fortolkning, eftersom skrifterne i følge de lærde ikke som sådan fortolkes. Det vil stadig være et spørgsmål om skik og sædvane, hvilket kan være vanskelligt - for ikke at sige umuligt - at overføre til vores tid. Og det er jo bl.a. i kølvandet på de vanskelligheder, at uforeneligheder opstår. Og i tilfælde af skrifternes dualisme (der ikke giver mening i "vores" tankesæt, eftersom to modstridende udsagn nødvendigvis må lede til, at det ene vinder retten til at blive betragtet som rigtigt og det andet som som forkert) må det antages, at vægten af forskelligtrettede udsagn giver sig til udtryk i de valg der foretages. Og det er i den forbindelse at det er interessant at kigge på en analyse af teksterne.
"Islam er hverken religion eller politik, den er en struktur, den er et filosofisk udgangspunkt, som behandler, videnskab, retslære, tradition, og religion, udfra en sammenhængende kontekst, med en rod i kerneværdier"
- Som du beskriver den, får du nu fint passet den ind i den gængse opfattelse af en politisk ideologi. Egenskaberne du nævner, minder uhyggeligt meget om ingredienserne på de mest forfærdelige politiske ideologier, verden har set.
"Jeg er ikke muslim"
- Nej, men du har jo en forståelse af og for religionen. Og det er dén jeg håber på, vinder terræn.
"De regler vi er så glade for ytringsfrihed o.s.v gælder primært for etniske europæere, en muslim ville blive hængt offentligt ud hvis han sagde at han var imod selv samme ret"
- Eller hun. Men det er selvfølgelig klart, at hvis man vil bruge demokratiet til at afskaffe demokratiet (eller de værdier, det hviler på), så må man selvfølgelig finde sig i at blive gået godt og grundigt til. Det er de helt samme spilleregler der gælder for tilhængere af politiske ideologier, der ikke ønsker at bevæge sig på den bane, der hedder demokrati. Derfor er det heller ikke et modstridende forhold som sådan, at man - uanset hvilket udgangspunkt man har - bliver jagtet, skulle man bruge demokratiets friheder til at tale for en afskaffelse af samme. Og skulle en religiøs benytte sig af den slags med referencer til en religion, har denne også frivilligt ophøjet sin religion til politisk ideologi. Og da må den tåle at stå for skud, og kan ikke beskyttes af mærkværdige særregler om hensynet til selvvalgte følelser.
- Det er jo også lidt svært at sætte procenter på, men jeg vil mene, at de eksluderende tendenser - hvad enten den er blevet givet eller valgt - netop er det største problem i den sammenhæng.
"Jeg er tilgengæld helt sikker på at problemet ikke bliver mindre ved at lave regler, der skal ramme de få, specielt, ikke når vi nu her efterhånden må konkludere at de ikke har virket- ikke efter hensigten ihvertfald"
- Det er naturligvis svært at vide hvilke regler du tænker på, nu du ikke sætter navn på.
"Islam grundlæggende regel om konsensus, (og denne anerkendes af de fleste) giver rig mulighed for demokrati"
- I så fald er det en meget mystisk udvikling der er i gang overalt i Europa.
"Så tværtom vil jeg faktisk sige at Islam er skabt og shariaen også med det formål at skabe rettigheder, i en ekstremt diktatorisk tid i et meget krigshærget område. Dette giver igen grobund for en fortolkning der skaber plads til frihed, og menneskerettigheder"
- Ud over at det er svært at få øje på kvindens og den "vantros" rettigheder - ud over de helt i-live-holdende - er det en anelse risikabelt at hænge sin hat på fortolkning, eftersom skrifterne i følge de lærde ikke som sådan fortolkes. Det vil stadig være et spørgsmål om skik og sædvane, hvilket kan være vanskelligt - for ikke at sige umuligt - at overføre til vores tid. Og det er jo bl.a. i kølvandet på de vanskelligheder, at uforeneligheder opstår. Og i tilfælde af skrifternes dualisme (der ikke giver mening i "vores" tankesæt, eftersom to modstridende udsagn nødvendigvis må lede til, at det ene vinder retten til at blive betragtet som rigtigt og det andet som som forkert) må det antages, at vægten af forskelligtrettede udsagn giver sig til udtryk i de valg der foretages. Og det er i den forbindelse at det er interessant at kigge på en analyse af teksterne.
"Islam er hverken religion eller politik, den er en struktur, den er et filosofisk udgangspunkt, som behandler, videnskab, retslære, tradition, og religion, udfra en sammenhængende kontekst, med en rod i kerneværdier"
- Som du beskriver den, får du nu fint passet den ind i den gængse opfattelse af en politisk ideologi. Egenskaberne du nævner, minder uhyggeligt meget om ingredienserne på de mest forfærdelige politiske ideologier, verden har set.
"Jeg er ikke muslim"
- Nej, men du har jo en forståelse af og for religionen. Og det er dén jeg håber på, vinder terræn.
"De regler vi er så glade for ytringsfrihed o.s.v gælder primært for etniske europæere, en muslim ville blive hængt offentligt ud hvis han sagde at han var imod selv samme ret"
- Eller hun. Men det er selvfølgelig klart, at hvis man vil bruge demokratiet til at afskaffe demokratiet (eller de værdier, det hviler på), så må man selvfølgelig finde sig i at blive gået godt og grundigt til. Det er de helt samme spilleregler der gælder for tilhængere af politiske ideologier, der ikke ønsker at bevæge sig på den bane, der hedder demokrati. Derfor er det heller ikke et modstridende forhold som sådan, at man - uanset hvilket udgangspunkt man har - bliver jagtet, skulle man bruge demokratiets friheder til at tale for en afskaffelse af samme. Og skulle en religiøs benytte sig af den slags med referencer til en religion, har denne også frivilligt ophøjet sin religion til politisk ideologi. Og da må den tåle at stå for skud, og kan ikke beskyttes af mærkværdige særregler om hensynet til selvvalgte følelser.