Snak

De seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at cirka 56 personer ud af 100 indvandrere fra ikke-vestlige lande er beskæftigede, mens tallet for personer af dansk oprindelse er næsten 80 ud af 100.

Det hører måske med til historien, at der her er tale om en forholdsvis pæn stigning fra cirka 49 personer ud af 100 indvandrere. På kun to år.

Så en forholdsvis dramatisk forbedring af indvandreres beskæftigelsesfrekvens - siden givetvis afdæmpet på grund af den økonomiske udvikling - er altså grundlaget for et stærkt behov for at indføre kollektive straffe?

Boldsen, Krarup har ret.

Dommere går efter bestemte afgørelser, nemlig de juridisk korrekte

Godt nok lidt sent ude, men Razz, vi har jo på jura-studiet det der "retsfilosofi", "retssociologi" og hvad helvede det møg nu kaldes det første år.

Der beskæftiges da en smule med risikoen for at dommere kan være forhåndspåvirkede, om ikke andet fordi de har haft en dårlig morgen, har ondt i maven, eller noget andet ævl.
Man kan så sige, at to-instans-systemet burde løse den potentielle problematik. Hvis man da tror på den eksisterer...

Lige præcis Ducan, hvilket jeg også har skrevet. Tallene er blevet langt bedre. Også mht. uddannelse.

Men du fokuserer kun på at det er forskelsbehandling, ikke at ændringerne vil forbedre integrationen, som Matias så udmærket argumenterer for.

Nej, det gør han ikke. Han fokuserer på at der i fremtiden kan vise sig at være et problem, fordi at folk fra ikke-vestlige vil koste samfundet for meget. I mens kommer flere og flere på arbejdsmarkedet og i uddannelse. Tror man virkelig på at det bliver nemmere i disse tider at finde et arbejde, bare fordi man trækker lidt på overførelsesindkomsterne.

Du kan ikke bare afvise forskelsbehandlingen som ligegyldig. Det viser bare, hvor langt vi er kommer i udlændinge debatten, at man nu pludselig vil lave en kollektiv afstraffelse på familien. Hvorfor skal det samme ikke gælde for de danskere som også er på overførelsesindkomster, hvorfor ikke også arbejde med et økonomisk incitiment her? Man tror jo at det hjælper på udlændige - også i denne tid, så hvorfor ikke gøre vilkårne ens for alle?

Uden at ville gå i gang med at analysere, hvad der kan gøres for at forbedre situationen for danske familier på overførselsindkomst, så kan vi vel blive enige om, at der er forskel på de problemer og faktorer der gør sig gældende i de to sager. Altså er der også forskellige løsninger på hvordan man håndterer disse problemer. Hvis man kun fokuserer på at det er forskelsbehandling, i stedet for om det rent faktisk vil have en positiv virkning, kommer vi jo ingen vegne.

Så kom med argumenterne for hvorfor det ikke vil virke i stedet.

Så kom med argumenterne for hvorfor det ikke vil virke i stedet

Du springer så over dem som allerede er til stede. I denne tid hænger jobs ikke på træerne, hvorfor incitamentet ikke vil have den ønskede virkning.

At man presser folk på deres indkomst kan godt have den indvirkning at man selvom man gerne vil have et arbejde, føler sig så presset at af ens få midler bliver mindre og at man derfor mister overskud og på den måde kommer længere væk fra arbejdsmarkedet. Det er jo blevet sagt af mange eksperter at har man været væk fra arbejdsmarkedet i længere tid, så hjælper økonomisk incitiamenter ikke, fordi de ikke reagerer som et menneske med overskud og selvtillid.

I den aktuelle situation er det her ganske enkelt usmageligt, men forventeligt for så kan pensionister og andre forbande de skide indvandrere, som er skyld i krisen. Ja, det var jo også i indvandrerlandet, USA, det hele begyndte...

Fy for helvede.

Det kunne måske gøre diskussionen lidt nemmere, hvis man eventuelt kunne få en tilkendegivelse af, om nogen egentlig mener den type kollektive straffe er en god ide.

"Boldsen, Krarup har ret. Dommere går efter bestemte afgørelser, nemlig de juridisk korrekte"

Classic Razz.

Razz glemmer bare, hvad man sagtens kan forstå, at jurister faktisk er mennesker. Og mennesker lader sig af og til påvirke af deres politiske ståsted. Men jeg forstår godt jurist-standens uvilje mod DF. Der er jo reelt tale om en magtkamp mellem juristerne og DF, og selvfølgelig vil juristerne ikke frivilligt afgive den magt, de har.

Hvad angår den konkrete sag (Dragsdahl) kender jeg ikke sagens detaljer godt nok. Men eftersom jura er en fortolkningsvidenskab og ikke en absolut videnskab, bør det vel være tilladt at diskutere en kendelse? (At man skal anerkende den, er hævet over enhver tvivl).

He he, man kunne jo smide et "classic Garrideb" tilbage, men så stod vi jo nok med en af de længere disksussioner på bold.snak anoo 2010, så det vil jeg undlade. Trods alt. Jeg er heller ikke vildt uenig iøvrigt.

Min pointe var den, at dommeren som altovervejende udgangspunkt ikke er båret af et politisk element som Krarup påstår i denne sag, men af hvad der ifølge ham/hende er den korrekte afgørelse rent juridisk set.

At det så kan og skal diskuteres om det er tilfældet siger sig selv. Og det skal Krarup også have lov til.

Er sagens parter tilstrækkeligt uenige i afgørelsen må de jo anke.

Krarups brøde i denne sag består i at tillægge dommeren et politisk synspunkt og det er der trods alt ikke noget der tyder på.

Angående sagen, så skal der jo noget til før man ustraffet kan beskylde nogen for en virksomhed som er strafbart som landsforræderi og det har dommeren så ikke ment var til stede, hvorfor det er injurierende

Krarup dummer sig så yderligere efterfølgende ved at sammenligne den med Sonnergaard-afgørelsen.

PS. I modsætning til DF vil juriststanden altid have magt.

@razz

Enig omkring Krarup. Jeg tænkte også mere på f.eks DF´s kongstanke om minimumsstraffe.

"PS. I modsætning til DF vil juriststanden altid have magt"

Tjah, verden går vel under en dag (solen brænder ud, menneskeheden uddør af en eller anden årsag o.s.v), men indtil da, har du ret.