Hvis de bliver læst. Derudover er det jo et af de helt store problemer blandt dem som rent faktisk læser teksterne at teksterne indeholder mange forkellige udmeldinger, og så bliver det kogt ned til hvad man personligt lægger vægt på netop fordi islam i lige så høj grad er samfunds og kultur forankret som den er teologisk forankret, og i nogle samfund også juridisk.
Ja bestemt. Ikke nok med at der findes selvmodsigelser, så skal teksterne jo også læses i en kontekst, hvilket ikke alle gør. Bevidst eller ubevidst. Folk læser jo helt naturligt ting forskelligt, og derfor kan den ene kan komme frem til en anden konklussion i forhold til en anden. Igen her falder vi tilbage til den menneskelige karakter, af holdningen islam er, hvad man gør det til.
Kan du uddybe?
Egentlig bare en pointe om at de sociale forhold og ens økonmiske formåen også spiller ind for, hvad man tillægger islam af betydning.
Der er næppe en tilfældighed at man er mere idealistisk de steder, hvor man rent socialt og økonomiske har nogle mangler. Og omvendt bliver man ofte mere pragmatisk, hvis man har et godt socialt og økonomisk bagland.
Og så den sociale konstruktion som sker af religion, som nogle vil se som hykleri, andre som en naturlig måde at gøre tingene på. Ofte som et led i at integrere sig i anden kultur. Nogle henter her inspiration i den pagt som beskrives i koranen, nemlig at dem som tilbyder dig velfærd og tryghed, dem skal du være taknemmlig og ikke mindst behjælpelig. Set på den måde er HT-drengene nogle hyklere.