Jeg synes på en måde, at det klammeste i spareplanen er de 30 millioner, der skal spares på tolkebistand. 30 millioner er i denne her sammenhæng pebernødder. Det udgør cirka 1,25 tusindedel af det beløb, der skal spares.
TIl gengæld rammer det rigtig, rigtig hårdt. Dem, der har behov for tolkebistand er de ´dårligste´ udlændinge. Det er de analfabetiske somaliere og lignende.
Dertil kommer, at det er et faktum, at det ofte bliver børnene, der skal tolke, når der ikke kan stilles en tolk til rådighed. Det går nok i visse sammenhænge, men 12-årige skal dæleme ikke sidde og tolke for lægen, der skal fortælle deres mor, at hun har skedesvamp, eller det der er værre. De skal ikke tolke, når socialrådgiveren skal overbringe dårlige nyheder, eller når politiet eller skoleledere skal fortælle forældrene om deres egne drengestreger eller ugerninger. Og de skal ikke gå glip af skolegang for at gøre dette.
At de herboende somaliske analfabeters børn skal betale så meget for så lille et beløb ligner ren chikane og mobning. Dansk Folkeparti gør det igen.