Snak

Har man intet arbejde og man er gravid 3. gang, BØR man vurdere hvad for et liv man har at tilbyde, såfremt de afhænger af overførsler fra andre.

Det kan vi hurtigt blive enige om, men så let er det jo ikke at stille op, for du negligerer alle de mennesker som med tre børn kommer ud i arbejdsløshed eller lign.

Jeg er dog enig i, at eksemplet med de syv børn er rimelig grelt - men det er jo heller ikke hele sandheden, at kun de med en kæmpe børneflok får problemer pga. det her tiltag.

I´ with teach on this one!

For hele koret af klynkere, er her lidt at tænke over:

Der var engang ti mennesker, som sammen gik på restaurant hver eneste dag. Den samlede regning lød altid på 1.000 kr., og da de var opfostret i et velfærdssamfund, blev de enige om, at de gerne ville dele regningen efter samme model, som vi betaler skat.

Det betød derfor, at de fire første - de fattigste - slap for at betale noget overhovedet. Den femte skulle betale 10 kr., den sjette 30 kr. og den syvende skulle betale 70 kr. Den ottende betalte 120 og den niende 180 kr. Den tiende, som var den rigeste af dem alle, skulle betale 590 kr.

Sådan spiser de sammen hver dag, og alle er glade for ordningen, så det går rigtig godt. Lige indtil den dag da restauratøren beslutter sig for at give dem rabat, fordi de er så gode kunder. De 10 får 200 kr. i rabat på middagen hver aften, så det nu kun koster 800 kr. for de ti at spise på restauranten.

Rabatten ændrer ikke ved, at de 10 fortsat er enige om, at regningen skal betales efter samme model, som den vi betaler skat med, og at de første fire fortsat ikke skal betale noget. Med andre ord er situationen uændret for dem.

Men hvad med de tilbageværende seks personer - dem som hidtil har betalt regningen? De regner på tingene og prøver at dividere de 200 kr. med seks og kommer frem til, at det giver 33,33 kr. pr. person. Hvis de trækker det beløb fra hver enkelt persons hidtidige bidrag, betyder det, at den femte og den sjette person nu ligefrem skal have penge for at spise med.

Restauratøren foreslår, at de i stedet fordeler rabatten nogenlunde jævnt og igen efter samme model som skattebetalingen. Resultatet bliver, at nu kan også den femte person spise gratis. Den sjette person slipper med 20 kr., den syvende person skal fremover betale 50 kr., den ottende person 90 kr. og den niende person 120 kr. Den tiende skal i stedet for 590 kr. nu betale 520 kr. Alle seks betalende personer slipper med en lavere pris end hidtil, mens de første fire fortsat slipper uden at skulle betale.

Da de kommer udenfor restauranten, er der pludselig én af de ti, som begynder at sammenligne, hvad hver enkelt har fået ud af de 200 kr. i rabat.

“Jeg fik kun 10 kr. af rabatten,” siger den sjette person og peger på den tiende person, “men du fik 70 kr.”

“Ja, netop,” siger den femte person, “jeg sparede også kun en tier, men han fik syv gange så meget som mig. Det er jo uretfærdigt.”

“Det er sandt,” råber den syvende person, “hvorfor skal han have 70 kr., når jeg kun fik 20 kr. De rige får altid mest.”

“Hør lige et øjeblik,” skriger de fire første, “vi fik faktisk slet ingenting. Det her system udnytter de fattigste.”

Det ender i opstandelse, og de ni personer omringer den tiende og giver ham tæsk.

Næste aften kommer han slet ikke til middagen, men de ni andre sætter sig til bordet og indtager middagen som sædvanligt. Da de får regningen, opdager de noget …

Der mangler 440 kr.

"The problem with socialism, is that you eventually run out of other peoples money"

Maggie T.

Hvad klynker klynkekoret over, og hvad klynker klynkekoret ikke over. Det har jeg stadig ikke helt fattet.

@ Viola

Der er egentlig ikke så meget at tænke over. Jeg kan fint huske historien, som vist nok var et led i en valgkampagne for Venstre eller Venstre Ungdom.

Der er mange faktorer der slet ikke er inddraget i historien.

Viola, spot on.

Danmark kan blive kørt agter bagud, hvis klynkeriet fortsætter og S og SF kommer til magten.

"Jeg forstår ikke hvorfor regeringen ikke spørger S-SF hvordan deres "investeringer" og "fremrykninger" skal finansieres. De vil have mere gæld + en time mere om ugen."

Jeg væmmes. Om jeg begriber hvordan over halvdelen af den stemmeberettiget befolkning hopper på den limpind.

VKO skulle så også en tur igennem gabestokken for at skære ned på fertilitets- og uddannelsesområdet.

Endeligt burde de også gennempules af fyrre fede rockere for at føre ekspansiv finanspolitik i en høj konjunktur.

Bare fordi at de andre drenge i klassen er ligeså dumme (eller dummere), så burde det stadig straffes.

"VKO skulle så også en tur igennem gabestokken for at skære ned på fertilitets- og uddannelsesområdet."

Man kan altid diskutere, hvor det ville være mest hensigtsmæssig at skære. Problemet er, at folk ser fuldstændig rødt (bogstavlig talt), når de hører om økonomiske nedskæringer på et eller andet område. Det er næten lige meget hvor, så er det uretfærdigt, ikke deres skyld finanskrisen er opstået, eller også har de ikke råd til de 2 hunde 3 katte, 8 børn og 60 Prince Light om dagen, idet det da var forventet, at det offentlige skulle dække alle udgifter, der omhandlede disse.
Danmark har den dyreste uddannelsessektor i hele verden og det til trods, går det ikke lige frem helt godt med at få børnene lært de mest basale ting. Måske man skulle overveje en holdning/indstillings ændring i befolkningen i stedet for at tro på, at jo flere penge, der bliver påstet i et projekt jo bedre bliver det.
"Det er muligvis meget asvarligt at skære på uddanelsesområdet, når selv de mest inkarnerede S-politikere begynder at anvende privatskoler, så må potentialet da være der til at kunne frigøre nogle midler.

Man kunne jo også kigge i retning af en folkeskolereform. At det ikke virker optimalt med mange penge, betyder jo på ingen måde at det ikke bliver forringet ved nedskæringer uden en ændring af folkeskolesystemet.

Man kunne jo også tvangslukke alle de banker der ikke kan finde ud af at køre deres virksomhed ansvarligt og i stedet oprette en statsbank. På den måde undgår vi også at banker er private virksomheder der arbejder på én ting, at tjene penge til sig selv, uden at have et decideret produkt at sælge. De opfinder i bund og grund penge der ikke eksisterer og låner dem ud for selv at tjene penge. Det har de nu vist at de ikke kan finde ud af, så må de jo tage konsekvensen som alle andre virksomheder der ikke kan styre økonomien.

Og det er da helt idiotisk at begynde at pille ved Flexicurity, arbejdsgivernes liderlige drøm, ved at skære ned på dagpengeperioden og ændre præmisserne for at få dagpenge til at man skal have haft arbejde minimum 52 uger før man kan få dagpenge. Det eneste det fører med sig, er at det bliver sværere at skille sig af med arbejdskraft. Længere afskedigelsesperioder, større fratrædelsesordninger osv. og før vi ved af det, er det ligesom i Frankrig hvor det er næsten umuligt at fyre folk, da det er alt for dyrt for arbejdsgiveren.

Lad os da for hunde værne om Flexicurity, et system som mange rundt om i verden misunder og ønsker at kopiere.

Jeg beklager hvis det er blevet nævnt før, men jeg havde ikke lige tid til at læse hele debatten igennem, så har nøjedes med de sidste par siders debat.

@ King

Jeg kan give dig mange gode grunde til, at nedskæringer vil devaluere især humanistiske uddannelser meget. Men det hænger sammen med regeringens generelle tilgang til universiteterne.

Taxameterordningen har gjort, at faglige incitamenter er blevet erstattet af økonomiske, fordi de humanistiske uddannelser "tjener" meget lidt på at færdiguddanne en studerende. Man optager flere og lader flere bestå for at få økonomien til at hænge sammen. Samtidig sparer man på antallet af udbudte kurser, på undervisnings- og vejledningstimer, idet det jo handler om at reducere omkostningerne. Store hold med lidt undervisning og lidt tid til vejledning, er en selvforstærkende cocktail.

Det normale antal timer i et overbygningsfag på min overbygning er 24 timer på et semester. 2x24 timer er lig med 30 ECTS-point. 48 timers undervisning i løbet af fire mdr (det er ikke engang 3 timer om ugen) gør undervisning helt afsindig overfladisk og uinspirerende og skaber ikke en særlig stor tilknytning til uddannelsesstedet. Det er så, hvad det er.

Men hvor skal der spares yderligere? Administrationen, tvivler jeg på, kan absorbere alle besparelserne. Med andre ord må det gå ud over forskningen og undervisningen. Hvis så man - forståeligt nok - mener, at visse uddannelser er vigtigere end andre og derfor vælger at forskåne dem i et eller anden omfang, så betyder det, at de humanistiske uddannelser skal håndtere en endnu større del af besparelserne. Og de humanistiske uddannelser får ikke de samme tilskud som mere ehvervsvenlige uddannelser til den daglige drift.

Man siger, at en universitetsuddannelse er som et fuldtidsjob. Det ved alle er løgn i forbindelse med humaniora - selv de kommende arbejdsgivere. Med andre ord bliver uddannelsen i sig selv mindre og mindre værd i takt med, at det bliver lettere at bestå. Derfor må de studerende så skabe sig et CV. Det kan man mene er positivit, fordi de studerende så får sig noget praktisk erfaring, inden de er færdiguddannede (muligheden for praktikforløb er dog tilstede som en del af uddannelsen). Bagsiden er dog, at karaktererne på karaktetbladet i så fald får mindre betydning - og der, hvor de stadig har en betydning, der sparer man på livet løs, så det er nok ikke den mest trygge arbejdsplads.

Det kan altså ikke betale sig for en studerende at være en god studerende. En bekendt afleverede for noget tid siden sin ph.d., og han er pt. arbejdsløs. Han skulle nok have prioritetet skolen mindre.

For mig at se, så bør taxameterordningen ophæves. Regeringen har alligevel gang i alle mulige og umulige prissætninger af en humanistisk studerende, så de kunne jo bare afsætte en pose penge, som de mener, svarer til, hvad humaniora er værd, og så kunne humaniora selv strikke en uddannelse sammen, som ikke er afhængig af hvor mange, der bliver optaget. Hvis der skal spares, så må der spares, hvilket så forhåbentlig også betyder færre optagne ansøgere for derved at sikre kvaliteten af den enkeltes uddannelse.

Det var så min omgang klynk.