Snak

Så mind mig lige om, hvorfor denne gruppe af fremtidige højtlønnede skal begaves med yderligere hjælp fra det offentlige? Når du fokuserer stærkt på det personlige ansvar for modtagere af børnechecken, så burde princippet rimeligvis også gælde for studerende. Eller er det virkelig HELT anderledes?

I princippet burde børnechecken jo indkomstreguleres.

"I forvejen er det en eklatant fejlprioritering at ville spare milliarder på universiterne, det bliver sgu ikke bedre af, at man også vil skære i SU´en. "


SU´en kunne man sagtens skære lidt i for min skyld, eftersom vores system sammenholdt med vores nabolandes er en forkælelse af de helt store. Men igen er det næsten som at pille ved efterlønnen - ingen tør gøre det, fordi det er hamrende upopulært.

Jeg er dog fuldstændig enig i, at nedskæringerne på universiteterne forlængst har overskredet smertegrænsen. De nye sparekrav vil koste 400-700 stillinger alene på KU og når man tænker på, at Naturvidenskab har været tvunget til at fyre 40% af de ansatte over de sidste 2 år, skal man være meget ignorant for ikke at blive lidt bekymret for hvad det er for en forskning og undervisning vi skal have i vores ´videnssamfund´ i fremtiden.

SU´en kunne man sagtens skære lidt i for min skyld, eftersom vores system sammenholdt med vores nabolandes er en forkælelse af de helt store. Men igen er det næsten som at pille ved efterlønnen - ingen tør gøre det, fordi det er hamrende upopulært.

Den helt afgørende forskel mellem SU og efterløn er jo, at SUen er en investering i fremtiden, mens efterlønnen er betaling for at spille golf i stedet for at arbejde (sat lidt på spidsen).

Mindre i SU fordrer større gældsættelse hos de studerende og mere arbejde ved siden af studiet, og det er jeg ikke sikker på vil få folk hurtigere gennem systemet.

Det udsagn bygger eksplicit på, at alle SU modtagere opnår et ret vellønnet job. Der skal trods alt lidt til at forrente et oprindeligt udlæg på knap 400.000 kr. i SU-klip. Plus billige lån. Plus en gratis uddannelse.

Nej det bygger på, at universitetsuddannede gør det. Andre synes jeg som sådan ikke bør stige. Ideelt set burde der være forskellige satser alt efter valgt uddannelse, men det kan godt blive lidt svært at administrere, så jeg foreslår man blot kører med to forskellige satser.

Angående den gratis uddannelse, så kan man spørge sig selv om uddannelsen er til for samfundet eller for personen, der tager den. I et land med så høj en marginalskat fastholder jeg, at det er for samfundets skyld...

Så mind mig lige om, hvorfor denne gruppe af fremtidige højtlønnede skal begaves med yderligere hjælp fra det offentlige?

Jeg har ikke noget imod, at fremtidige højtlønnede bærer deres del. Det er bare tankevækkende, at passitivitet i den grad lønnes i Danmark, kontra det at være studerende. Ret beset er der vel NÆSTEN ingen ydelser lavere end den studerende får, og det endda på trods af, at de er igang med en uddannelse, der kommer almenvellet mere til gode end dem selv.

Når du fokuserer stærkt på det personlige ansvar for modtagere af børnechecken, så burde princippet rimeligvis også gælde for studerende. Eller er det virkelig HELT anderledes?

Gu´ er det så! Børnechecken har altid været tiltænkt sådan, at også de fattigste børn kan få ordentlig tøj og leve nogenlunde. Det har aldrig været tanken, at man skal få otte børn og så gøre det til en levevej (som det jo antageligvis lyder som om, at parret her forventer).

I reglen bør man vel afstå sig fra at få børn, hvis ikke man som udgangspunkt selv kan forsørge dem.

@Curtis

Selvfølgelig skal efterlønnen da fjernes LÆNGE før man overhovedet overvejer at skære i SU´en, der er vi helt enige.

Jeg mener dog stadig, at hvis man var tvunget til at skære yderligere i overførselsindkomsterne, kunne man sagtens skære lidt i SU´en uden at man ligefrem truer folk på det daglige brød. SU til hjemmeboende gymnasieelever er da fx noget af det mest latterlige, ihvertfald i 98% af tilfældene.

SU til hjemmeboende gymnasieelever er da fx noget af det mest latterlige, ihvertfald i 98% af tilfældene.

Enig!

Men så lad os dog dele debatten op i en om den samfundsmæssige nytte og en omkring det personlige ansvar.

Samfundsmæssig nytte

Det lader måske til, at du overser, at børnechecken i dens moderne form blev indført under Schluter med det eksplicitte formål at øge børnetallet. Det er forståeligt, da det i 80erne var virkeligt grimt. Det samme var argumentet, da Fogh i flere omgange dels hævede børnechecken, dels sænkede forældrebetalingsandelen i institutionerne, dels hævede SU for forældre mv. mv.

Hvis børnechecken konkret betyder, at flere får børn end de ellers ville, så er der jo tale om succesfuld lovgivning, fordi det kommer samfundet som helhed til gode. Læg i øvrigt mærke til, at den helt store, langsigtede udfordring i DK består i at få nok hænder.

Dermed er logikken i øvrigt parallel til studerende. Her er der også tale om et ret betydeligt (og i international sammenhæng nærmest enestående) tilskyndelse til at tage en uddannelse. Fordi det samfundsmæssigt hjælper Danmark.

Personligt ansvar

På et individuelt plan indretter folk sig jo efter, hvad man har af muligheder. Jeg kender ingen, der har gennemført en lang videregående uddannelse fordi man gerne vil støtte "samfundet". Man har primært gjort det, fordi man synes det var spændende/udfordrende/udviklende, og sekundært fordi man i Danmark har udsædvanligt gode muligheder uanset, hvilket sociallag man kommer fra.

Det samme med forældre. Man vælger da primært at få børn fordi man synes det er spændende/udviklende/dejligt, og sekundært fordi man i Danmark har udsædvanligt gode muligheder uanset, hvilket sociallag man kommer fra.

Jeg kan ikke se den HELT afgørende forskel i logikken, herunder særligt ikke hvorfor deres mentalitet skulle være helt anderledes end studerendes.

Fordi man som forældre har et personligt ansvar overfor børnene mens man ved en uddannelse udelukkende har det overfor sig selv.

Det synes jeg faktisk er en ret markant forskel.

Angående den samfundsmæssige nytte, så er der formentlig ingen, der med hånden på hjertet kan svinge sig op til, at man knaldede for Gud, konge og fædreland eller gik på kosmetologskolen, så de gamle kan få ordnet negle.

Glemt det.

Fordi man som forældre har et personligt ansvar overfor børnene mens man ved en uddannelse udelukkende har det overfor sig selv.

Det synes jeg faktisk er en ret markant forskel.

Jeg køber godt, at der er hjørner, hvor parallellen selvfølgelig ikke er 1:1. Men som jeg forstår diskussionen handler den om en form for forargelse over forholdet mellem forældre og det offentlige, og ikke ansvaret mellem forældre og børn.

Min forargelse går primært på, at barnemoren fra Ærø over for børnene motiverer deres eksistens med børnecheckens eksistens.