Snak

Altså, hvis det er en loyal udlægning, er det da også en underlig udtalelse. En mindre men vigtig sondring kunne dog være at skelne mellem at få børn primært på grund af børnechecken - og så at få børn fordi man først og fremmest godt kan lide den slags og børnechecken er med til at gøre det praktisk muligt. Jeg håber alle er med på den forskel.

Men det er da indiskutabelt, at barnemoren her bare følger den tilskyndelse, som skiftende flertal har bakket stærkt op om indtil for ganske nyligt. Hvis man vil knytte en moralsk vurdering ned over emnet må skytset jo nødvendigvis rettes mod de politikere, der har ansvaret for lovgivningen.

Samfundsmæssig nytte

Som jeg startede med at skrive, så anfægter jeg ingenlunde børnechecken. Mere det, at der tilsyneladende findes mennesker, der gør den til en levevej og bygger deres liv op omkring en sådan offentlig støtte (og derved anser den som deres umistelige ret). Det har jo aldrig været tanken.

I tilfældet SU, så tror jeg nu nok, at de fleste mennesker over tid kommer til at betale både den og deres uddannelse tilbage. Og nogle mere til. Derfor er det ikke sammenligneligt; men dog på den måde, at vi ikke som studerende skal betegne SU som en ret (nærmere et godt tilbud).

NÅR det så er sagt, så er det selvfølgelig validt at spørge sig selv, om dens størrelse er god nok komparativt med andre overførselsindkomster. Som jeg tidligere har nævnt finder jeg det tankevækkende, at den passive kontanthjælp er højere end SU´en.

Personligt ansvar

På et individuelt plan indretter folk sig jo efter, hvad man har af muligheder. Jeg kender ingen, der har gennemført en lang videregående uddannelse fordi man gerne vil støtte "samfundet". Man har primært gjort det, fordi man synes det var spændende/udfordrende/udviklende, og sekundært fordi man i Danmark har udsædvanligt gode muligheder uanset, hvilket sociallag man kommer fra.

Og det er netop logikken bag hele tankegangen i Danmark.

Nemlig, at vi sagtens kan tillade at plage dem, der læser lange videregående uddannelser, for de gør det jo alligevel om vi plager dem nok så meget. Argumentet er jo så, om ikke man kunne få lidt flere til at orke besværet og gide uddanne sig, hvis guleroden for enden af regnbuen var lidt større end den fornemmelse af straf man uomtvisteligt føler efter at have færdiggjort uddannelse på nuværende tidspunkt. Folk, der bliver højtuddannede, er til grin hele deres liv i Danmark - både når de studerer og når de bliver færdige.

Det er så rigtigt nok, som du siger, at Danmark sammenlignet med andre lande i den grad fordrer folk til uddannelse (hvis du isoleret set sammenligner). Den sammenligning er dog intet værd, da lighedsmageriet er så udtalt i Danmark sammenlignet med andre lande, så du praktisk talt ikke taber ret meget ved at lade være med at uddanne dig. Det er sådan set endnu en grund til at gøre mulighederne for fremtidens veluddannede bedre.

Jeg kan ikke se den HELT afgørende forskel i logikken, herunder særligt ikke hvorfor deres mentalitet skulle være helt anderledes end studerendes.

Der er da en væsentlig forskel på at få otte børn og så forvente, at staten skal betale gildet (som om det var det naturligste i verden) - og så at kræve ordentlig behandling som akademisk studerende (vigtigt vi indsnævrer her), når man jo alligevel senere skal ud at være til grin. Og behandlet ordentlig bliver man altså ikke, når kontanthjælpsmodtagere uden pligter får mere i posen, ved bare at trække vejret.

Husk på, at enhver topskatteyder arbejder mere for staten end for sig selv. Det bør være muligt at komme med indspark, uden at få skudt motiver i skoene, der for disse er usympatiske, og for alle andre er helt naturlige og solidariske.

Spørgsmålet er om ikke man burde få nogle synergier mellem de mødre, der åbenbart bliver gravide, når bare de rører ved et par underhylere og de par, der ikke kan få børn.

Ha ha ha

Jeg har valgt at flytte lidt rundt

Samfundsmæssig nytte

I tilfældet SU, så tror jeg nu nok, at de fleste mennesker over tid kommer til at betale både den og deres uddannelse tilbage. Og nogle mere til.

Jamen, der er ingen der betvivler, at det er en god forretning for Danmark som samfund at have en højtuddannet arbejdsstyrke.

Men kan du ikke lige hurtigt anerkende, at det også er særdeles vigtigt for Danmark at have en arbejdsstyrke, herunder også et fødselstal, der kan imødegå den pensionsbombe, vi står overfor? Jeg går ikke ud fra, at du protesterer mod, at der ligeledes er en klar samfundsmæssig gevinst ved at sætte flere børn i verden.

Personligt ansvar

Som jeg startede med at skrive, så anfægter jeg ingenlunde børnechecken. Mere det, at der tilsyneladende findes mennesker, der gør den til en levevej og bygger deres liv op omkring en sådan offentlig støtte (og derved anser den som deres umistelige ret). Det har jo aldrig været tanken

1) Det er måske ikke en umistelig ret, men du kan da ikke seriøst fortænke mennesker i at indrette sig efter en ordning, der har kørt i over tyve år. Selvfølgelig gør mennesker da det. Jeg er også ret sikker på, at studerendes villighed til at læse er påvirket af, at de har adgang til knap 400.000 kr. i SU.

2) Man kan vanskeligt få børnechecken til at blive "en levevej". Det er da ikke nogen overskudsforretning at få børn, selv med børnechecken. Det kan højst mindske nettoudgiften for forældrene.

Nemlig, at vi sagtens kan tillade at plage dem, der læser lange videregående uddannelser ... vi plager dem nok så meget ... orke besværet ... gide uddanne sig ... fornemmelse af straf ... er til grin ... når de studerer og når de bliver færdige.

Ok. Jeg har ikke noget imod dig, Kusk, og du er en interessant fætter. Men det her er i bedste fald en forskruet tankegang og i værste fald udtryk for ustyrlig forkælelse.

De danske studerende har nærmest urimeligt fordelagtige vilkår. Det kan lige knap dækkes ind under et samfundsmæssigt mål om et højt uddannelsesniveau, men på det personlige plan og fordelingsmæssigt er det ret forskruet. Den reddes ikke af den her:

Det er så rigtigt nok, som du siger, at Danmark sammenlignet med andre lande i den grad fordrer folk til uddannelse (hvis du isoleret set sammenligner). Den sammenligning er dog intet værd, da lighedsmageriet er så udtalt i Danmark sammenlignet med andre lande, så du praktisk talt ikke taber ret meget ved at lade være med at uddanne dig. Det er sådan set endnu en grund til at gøre mulighederne for fremtidens veluddannede bedre.

1) Den sammenligning er blandt andet foretaget med hhv. Norge og Sverige, som vi normalt sammenligner lige over med. Mange i vores nabolande tror simpelthen ikke på, at det danske system er så generøst.

2) Det er noget af en påstand, at man "ikke taber ret meget ved at lade være med at uddanne sig". At ufaglærte ikke taber ret meget i forhold til akademikere er en ret modig påstand.

Bemærk venligst, at du ikke kun skal holde tabt indtægt for cirka seks år og progressiv beskatning op mod en meget højere løn. Man er også tvunget til at indregne en markant større jobsikkerhed for mennesker med høje uddannelsesniveauer. Selv om der er variation indenfor gruppen af akademikere har gennemsnitet typisk også en langt, langt højere udbetalt pension (som del af lønnen) sammenlignet med ufaglærte.

Jeg hører gerne, hvordan du præcis er kommet frem til din påstand.

Og behandlet ordentlig bliver man altså ikke, når kontanthjælpsmodtagere uden pligter får mere i posen, ved bare at trække vejret.

Sammenligningen med kontanthjælpsmodtagere er næsten for fjollet. Undskyld mig, men det er den.

1) For det første skal du jo ikke sammenligne studerendes overførsler med kontanthjælpsmodtageres. Du skal sammenligne studerendes alternativer til at modtage SU. I andre lande får man ingen eller meget beskedne stipendier for at uddanne sig og skal derudover selv betale for sin uddannelse. Det er alternativet. Ikke kontanthjælp. Hvis jeg har glemt at nævne det, så er de danske studerende ret forkælede på det punkt.

2) Unge kontanthjælpsmodtagere høster omkring 600 kr./måned mere udbetalt end SU modtagere. Du kan i den forbindelse videreføre ovenstående analyse af livsindkomster for mennesker, som får meget kontanthjælp med folk, der får meget SU. Uden at afsløre for meget, så klemmer akademikerne sig lige præcis foran.

3) Derefter kan man overveje, at unge kontanthjælpsmodtagere er den gruppe arbejdsløse, der allerførst og allermest ihærdigt aktiveres. Og det er med garanti med langt mindre interessante øvelser end dem, man bliver udsat for på den uddannelse, man selv har valgt.

Må jeg afslutningsvis pointere, at jeg ikke mener studerende er dårlige mennesker. De (+/- Razz) har jo bare gjort brug af de muligheder og overførsler, man får stillet til rådgighed af det offenlige. Det gjorde jeg i hvert fald.

P.S. Hvis du gider at udsætte et (eventuelt) svar til sent på dagen i morgen, ville jeg sætte pris på det. Jeg har alt for meget at lave indtil da.

Razz, hvordan ville du have det med personligt at blive hængt ud fra folketingets talerstol, for at have fulgt en praksis, der er helt indenfor lovens grænser?

Det er et spørgsmål om stil, og have tingene i deres rette propertioner. Når man tænker over, hvor store problemer, det her land står overfor, kommer begreberne gråspurve og kanoner lidt i spil for mig.

Hvad snakker du om Kramer ?

Tjae, det var da under Folketingets afslutningsdebat, at Pia K´s tirade mod de føromtalte fandt sted eller?

Nu var det jo ret beset ikke Pira K, der problematiserede børnefamilieydelsen, men derimod moderen til 7 børn