Snak

Socialdemokraterne gør det igen?

En eller anden burde lave en opgørelse over, hvor mange bilagssager BT efterhånden har kørt, siden det for alvor blev moderne i forbindelse med Løkkes forfremmelse til finansminister. Jeg vil gætte på, at det er et ret højt tal.

Alle er vel enige i, at pressens rolle bl.a. er at sørge for, at politikerne opfører sig ordentligt. Men jeg gad dog godt engang se et estimat for, hvor meget alle de her aktindsigtssager koster ude i de forskellige forvaltninger. En borgmester på Fyn brokkede sig forleden over, at BT havde begået et decideret trawl af samtlige kommuners bilag vedr. borgmesterens repræsentationsudgifter. Altså en situation, hvor BT ikke på forhånd har haft en mistanke eller konkret anledning, men hvor Offentlighedsloven er blevet anvendt ret entusiastisk. Det tager vel omkring et minut at udfærdige en aktindsigtsbegæring, men den afledte arbejdsmængde i kommunerne, regionerne og staten må være ustyrlig høj.

Estimatet over tidsforbruget kunne med fordel opgøres i henholdsvis begæringer, der rent faktisk har resulteret i avisartikler og i dem, der ikke har ledt til noget. Man kunne med fordel omregne denne bruttoudgift til antal sygeplejersker, lærere, pædagoger mv.

For nu at hive den gamle traver frem med Uffe Elleman, der engang som minister blev stillet et eller andet gennemført idiotisk spørgsmål omkring et beløb på ulandsbistanden mener jeg.

Her var svaret noget man kunne finde på 5 minutter, gad man søge.

Dette pointerede Uffe også kraftigt, da han havde sagt svaret, hvorefter han så gennemgik hvor mange penge der gik til forvaltningen(og proceduren bag) for at fremskaffe spørgsmålet(ca. 5000 kr) og hvor disse penge ellers kunne bruges.

men hvor Offentlighedsloven er blevet anvendt ret entusiastisk. Det tager vel omkring et minut at udfærdige en aktindsigtsbegæring, men den afledte arbejdsmængde i kommunerne, regionerne og staten må være ustyrlig høj.

Nu må de faktisk godt afvise aktindsigtsbegæringer, såfremt det har karakter af chikane. Så der findes en grænse... Åbenheden i forvaltningen er dog nok beholdt, for at borgerne kan bevare deres tillid til at systemet ikke gemmer ting.
Så vidt jeg ved gemmes mere kritisable ideer til hvordan et byråd kan belønne sig selv, dog bare på lukkede byrådsmøder.


Da min kærestes journalist-hold skulle forsøge at søge aktindsigt her tidligere på året, med henblik på at belyse en allerede skrevet avisartikel med en anden vinkel, var der åbenbart flere af holdene der fik afslag.


Deres underviser, Oluf-et-eller-andet (ham der "medie juristen" man vidst jævnligt ser på tv), havde vidst kigget det igennem, og konkluderet at en alt alt for stor del af afvisningerne nok ikke ville holde i retten. Foruden der havde været lidt problemer med at overholde tidsfrister.
De blev dog venligt bedt om ikke at begynde at anke afvisningerne til rekurs-instanser mv. Målet var nok her, at de ikke skulle genere systemet.

Der var vidst for øvrigt også et hold der fik afvist indsigt i hvilke gaver en borgmester havde modtaget i sin embedsperiode - fordi forvaltningen ikke mente at ansøgningen var præcist nok formuleret, i forhold til hvilke oplysninger de ønskede.
Man kan så undre sig over at BT så kan bede om alle bilag på den måde, og få bevilget aktindsigt...

Jeg aner ikke om BTs spredehagl er blevet imødekommet ude i kommunerne. Det meldte historien ikke noget om.

Mon ikke BT får mere lov, fordi ingen politiker gider se sig selv på en spiseseddel med undertoner af cover up.

Helt sikkert Lehrer, det er dog mig bekendt ikke formålet med offentlighedsloven.... ;)
Det var da også mere et indspark om at vi andre dødelige, åbenbart ikke bare kan lave samme nummer som BT. Ikke hver gang i hvert fald.

Det betyder konkret, at jeg vil springe over, at du altså ikke tidligere har anerkendt, at et højere børnetal er særdeles samfundsnyttigt. Jeg forstår fx heller ikke, hvad du mener med "bygger hele deres liv op" eller "baserer hele sin tilværelse" på børnechecken.

Det er måske ikke videre fordrende for en debat, at man begynder at køre "får og bukke" på hvorvidt modparten mener, at flere danskere er hensigtsmæssigt eller ej. For selvfølgelig er det hensigtsmæssigt; præcis som børnepengene er det just.

Når man bygger sit liv op omkring en hjælpeydelse, så betyder det, at man ikke kan få økonomien til at hænge sammen, såfremt ydelsen frafalder. Det svarer ret beset i mine øjne lidt til, at man baserer sin økonomi på at vinde X og X antal kr. i odds hver evig eneste måned, før det hele hænger sammen. Og her taler jeg om MENTALITET.

At du i den sammenhæng begyder at stejle over argumentation vedrørende moral fremstår måske lidt pudsigt. Du har fx tilsyneladende ikke nogen problemer med at protestere over børnechecken, når den befinder sig udenfor "rimelighedens grænser" eller undsige "mentaliteten hos dem, der modtager". Jeg forstår ikke, hvorfor det ikke på tilsvarende vis er legitimt at undsige det nuværende SU-system, fordi jeg finder det urimeligt.

Jeg har ikke kritiseret børnechecken, dens størrelse eller noget andet omkring den ordning. Tværtimod er det en rigtig god tanke. Udelukkende "jeg har krav på"-mentaliteten er hvad jeg kritiserer, som jo kommer frem hver evig eneste gang, der skal flyttes en krone på en dansk finanslov eller lignende.

Det er da i den grad lovligt at kritisere SU-systemet. At diskutere ud fra moral er dog i sin essens ulogisk; derfor vil jeg hellere diskutere faktiske konsekvenser af mulighed A og B. Og her må jeg henvise til mit tidligere indlæg.

Jeg har nydt det velmenende forsøg på at dreje diskussionen over i en eller anden sociologisk pointe. Det ville være synd at sige, at det fremgik specielt tydeligt i dine tidligere indlæg, at det var det, du "egentlig mente".

Ahh mit virke her på siden tidligere kunne nu ellers indikere, at det var lidt i den retning jeg ville hen af. Alt andet er polemisk. Så dit forsøg på at gøre "min" sociologi til et argument opfundet til lejligheden, synes jeg måske er lige under lavmålet for en god diskussion.

Specielt da jeg har lidt svært ved at gennemskue, hvor din pointe afviger fra almindelig nyttesnak fra økonomi.

Det gør den vel i princippet heller ikke. Visse steder finder jeg det dog blot ideelt at benytte tanken derfra. Og særligt da uddannelse jo er fremtiden (nogen siger forudsætningen for velfærdsstatens beståen), så er det måske et godt sted at starte? Jeg synes i al fald det må være et mål i sig selv at få mere af det vi mangler, og mit forslag er det bedste forslag jeg kan komme på.

Jeg lytter selvfølgelig velvilligt, hvis andre har gode ideer. Min holdning er ingenlunde stålsat.

Bare for at slå pointen fast, så er alle, der arbejder med livsindkomst enige om, at akademikere som gruppe tjener markant flere penge over livet sammenlignet med ufaglærte. Det varierer indenfor gruppen af akademikere, men hvis man læser samfundsvidenskab vil du formentlig tjene mellem 30 og 100 procent mere end ufaglærte (og en smed er altså ikke ufaglært), hvis man inddrager løn, pensioner og forventet beskæftigelsesgrad. Vi snakker et forholdsvist stort millionbeløb. Læg i øvrigt mærke til, at selv om du givetvis ikke har mærket noget til det, så er marginalskatten faldet forholdsvis meget de seneste år

Den her tanke forudsætter jo så IKKE, at en med en sådan akademisk baggrund typisk tager nogle jobs, hvori der er langt mere ansvar og lignende, sammenlignet med den pågældende smed. Du kan ikke bare måle på deres lønposer og så vurdere ud fra, at den ene er større end den anden, for derefter at konkludere, at den rigeste får for meget og den fattigste for lidt.

Du får det nemlig til at lyde som om, at en akademiker er overbetalt sammenlignet med en smed, hvilket jeg mener er sort snak, da deres jobs ikke kan sammenlignes. Jeg forstår derfor ikke helt, hvorfor du vil gøre det til en diskussion om retfærdighed og uretfærdighed.

Hvis vi endelig skal snakke om retfærdighed, så burde vi vel i stedet måle på, hvor meget folk rent faktisk betaler i skat, fremfor hvad de har tilbage efter de har betalt skat. Det vil i al fald synes mere retfærdigt; og så kan vi jo efterfølgende tage ordsproget "Alle mennesker er lige meget værd" og vurdere om vores skattetryk efterlader det indtryk.

Jeg er godt klar over, at marginalskatten er sænket. Spørgsmålet er bare om ikke den reelt bare er flyttet fra indkomst og så over i helt andre skatter.

Vi kan godt blive ved med at lade som om, at det ikke gør nogen forskel eller at mennesker er ligeglade, så længe de når op i en form for løst defineret tærskel for middelklasse.

I den her forbindelse vil jeg gerne henvise til de undersøgelser, der viser, at ALLE danskere - rig som fattig - definerer sig som en del af middelklassen. Langt de fleste i de højere luftlag betragter sig selv som middelklasse, selvom de ret beset ikke er det - det synes jeg godt kunne indikere, at jeg er inde på noget af det rigtige i et makroperspektiv (du er selvfølgelig velkommen til at igangsætte den helt store falsificeringsproces...).

Og det er jo heller ikke fordi akademikere kun bliver belønnet ud fra økonomiske parametre. Eksempler på den slags kan man blandt andet finde i sociologien...

Afgjort. Men nogle af disse ikke-økonomiske fordele som man får ved at være akademiker er jo så småt også ved at slå igennem på visse produktionsvirksomheder. Så mange af de fordele (hvis vi tænker på de samme vel at mærke), vil før eller siden ramme langt de fleste på arbejdsmarkedet og fordelen vil derfor komparativt forsvinde for akademikerne.

I den sammenhæng virkede nogle af dine tidligere bemærkninger om, hvor urimeligt tilværelsen som studerende på en lang videregående uddannelse i Danmark som, ja, ret forkælede. Det danske ordning med SU, lån, gratis uddannelse, billige boliger mv. er en af den slags sjældne ordninger, hvor de bredeste skuldre får det offentlige til at tage det økonomiske læs.

Hehe, det er fordi du moraliserer og skyder på manden (mit ståsted) fremfor bolden. Hvis jeg var kontanthjælpsmodtager havde det derimod været et sympatisk forslag...

Jeg ved nu ikke om det er hårdt at være studerende, sammenlignet med så meget andet. Men det virker meget hult, at man opnår konsensus om, at flere akademikere og mere viden er Danmarks fremtid som videnssamfund. Men man gider ikke rigtigt at gøre noget ved det, så vi får flere akademikere (fordi man moraliserer, som du selv gør) og derfor ender det med, at man kontinuerligt svinger pisken over dem, der så ER gået i gang (der er ingen grænser for, hvor hurtigt man skal igennem uddannelsessystemet efterhånden...).

Det kunne være rart med lidt nytænkning på området.

PS. Jeg skal undskylde det lidt sene svar.

Det skal du ikke bekymre dig om. Jeg kommer formentlig til at være endnu senere om at svare.

Når man bygger sit liv op omkring en hjælpeydelse, så betyder det, at man ikke kan få økonomien til at hænge sammen, såfremt ydelsen frafalder.

Men sådan er det jo for de fleste børnefamilier. Hvis det i morgen fx blev besluttet, at forældrene fremover skulle stå for fuld brugerbetaling for deres institutionspladser ville effekten uden videre udgøre op mod 10.000 kr. om måneden. Hvor mange privatøkonomier kan holde til den slags?

Det svarer ret beset i mine øjne lidt til, at man baserer sin økonomi på at vinde X og X antal kr. i odds hver evig eneste måned, før det hele hænger sammen.

Nej. Nej, det svarer da overhovedet ikke til at vinde i oddset at budgettere med en offentlig ordning, der har kørt i over tyve år. Det nægter jeg at tro på, at du oprigtigt mener.

Den her tanke forudsætter jo så IKKE, at en med en sådan akademisk baggrund typisk tager nogle jobs, hvori der er langt mere ansvar og lignende, sammenlignet med den pågældende smed. Du kan ikke bare måle på deres lønposer og så vurdere ud fra, at den ene er større end den anden, for derefter at konkludere, at den rigeste får for meget og den fattigste for lidt.

Jamen, det er da korrekt, at der er flere akademikere, som har adgang til chefstillinger med mere ansvar sammenlignet med ufaglærte. Jeg har dog en lille smule svært ved at se, hvorfor akademikernes markant bedre forfremmelsesmuligheder skulle være noget, der trækker ned. Med ansvaret følger der fx også typisk en del mere indflydelse i forhold til sine omgivelser samt forøgede muligheder for et spændende karriereforløb. Dermed ikke sagt, at ufaglærte ikke kan finde deres stillinger interessante, men jeg vil umiddelbart gætte på, at selvrealisering gennem arbejdet er en del mere udtalt for akademikere end ufaglærte.

Du får det nemlig til at lyde som om, at en akademiker er overbetalt sammenlignet med en smed, hvilket jeg mener er sort snak, da deres jobs ikke kan sammenlignes.

Det gør jeg da på ingen måde. Det er da ikke akademikernes løn, jeg har noget problem med. Som liberal har jeg da ikke noget problem med, at mennesker der er mere produktive også belønnes derefter. Det er denne forholdsvis omfangsrige støtte til studerende, jeg finder lettere problematisk på individniveau. For som jeg også har redegjort for, så er det da svært at finde en mere ressourcestærk gruppe end (fremtidige) akademikere. På individniveau burde studerende derfor selvfølgelig også selv være med til at finansiere sin egen uddannelse.

I den her forbindelse vil jeg gerne henvise til de undersøgelser, der viser, at ALLE danskere - rig som fattig - definerer sig som en del af middelklassen. Langt de fleste i de højere luftlag betragter sig selv som middelklasse, selvom de ret beset ikke er det - det synes jeg godt kunne indikere, at jeg er inde på noget af det rigtige i et makroperspektiv (du er selvfølgelig velkommen til at igangsætte den helt store falsificeringsproces...).

Ikke andet end at der selvfølgelig er forskel på en subjektiv opfattelse af middelklassen (hvordan man så end definerer den) og et objektivt kriterie for det samme (hvordan man så end definerer den). Det handler formentlig mere om en vis tilbageholdenhed i dansk kultur end, at der ikke reelt eksisterer en ret stor forskel mellem ufaglærte og akademikeres livindkomst.

Jeg synes heller ikke, der er noget tegn på, at individer stiller sig tilfreds med bare at få nogenlunde det samme som de andre. Individuelle lønforhandlinger er steget ret meget i den seneste generation, og selv i det offentlige har man indført Ny Løn med fokus på individuelle tillæg til dem, der gør en ekstra indsats. I forhold til de tidligere anciennitetsbetingede lønsatser er det et ret stort skridt.

Afgjort. Men nogle af disse ikke-økonomiske fordele som man får ved at være akademiker er jo så småt også ved at slå igennem på visse produktionsvirksomheder. Så mange af de fordele (hvis vi tænker på de samme vel at mærke), vil før eller siden ramme langt de fleste på arbejdsmarkedet og fordelen vil derfor komparativt forsvinde for akademikerne.

Du bliver næsten nødt til at underbygge den påstand med et eller andet.

"man kontinuerligt svinger pisken over dem, der så ER gået i gang (der er ingen grænser for, hvor hurtigt man skal igennem uddannelsessystemet efterhånden...)"

Altså til den normerede tid? Ja, hvad ligner det.

Har du i øvrigt et bud på, hvorfor så få danske studerende gennemfører en lang videregående uddannelse til tiden? En nærliggende overvejelse kunne i den sammenhæng være, hvilken effekt seks års SU påvirker gennemførselshastigheden for en fem-årig uddannelse.