Snak

@ Razz

Spændende

http://ekstrabladet.dk/n…1358894.ece

Det er ikke hverdagskost, men udtalelsen er også urimelig grov.


Min fordrukne hukommelse spiller mig givetvis et puds, men ville det ikke være ret markant at ophæve immuniteten i et sådant tilfælde ?

Hvor ofte er det egentlig sket?

På forhånd tak for svar.

som oftest bliver immuniteten ophævet, hvis der er en konkret anklage, det er ikke umiddelbart forbundet til grovheden af forbrydelsen.

Jette Gottlieb fik eksempelvis ophævet sin i forbindelse med en anklage om hærværk efter at hun havde malet nogle kantsten gule.

her er en oversigt over de der har fået ophævet immunitet:

http://www.bt.dk/krimi/f…ets-syndere

Nu skal man jo huske på, at immuniteten er en demokratisk beskyttelse og ikke en beskyttelse mod at blive strafforfulgt for sådanne uhyrligheder.

Jeg håber han bliver straffet for den udtalelse. Den er, som du selv påpeger, urimelig grov.

Hvad skal man sige?

http://politiken.dk/poli…e991683.ece

»Lige siden (racismeparagraffen blev vedtaget i 1970, red.) har vores offentlige liv været hærget og vansiret af denne ensrettende og i sidste instans totalitære tangkegang ifølge hvilken, statsmagten forfølger og straffer dem, der tænker forkert«

Fra: http://politiken.dk/poli…e996427.ece


Crackpot-partiet slår til igen.

Jeg kan simpelthen blive så arrig over det!

Hvis man, under de nuværende regler, ikke føler at man kan give sin holdning klart til kende, så er løsningen ikke at gøre op med racismeparagraffen, men i virkeligheden blot at ... lukke røven!

jeg læste kun overskriften også gad jeg ikke læse mere.. De er så latterlige..

Men sådan er det jo for de fleste børnefamilier. Hvis det i morgen fx blev besluttet, at forældrene fremover skulle stå for fuld brugerbetaling for deres institutionspladser ville effekten uden videre udgøre op mod 10.000 kr. om måneden. Hvor mange privatøkonomier kan holde til den slags?

Ikke ret mange, selvfølgelig. Men det kan heller ikke overhovedet sammenlignes med børnepengene, som man jo altså IKKE afskaffer - man sætter blot et logisk loft, der glimrende passer på almindelige menneskers tilværelse. Og mere bør man altså ikke forvente, at staten går ind og dækker. Det er en regulering; ikke en afvikling.

Nej. Nej, det svarer da overhovedet ikke til at vinde i oddset at budgettere med en offentlig ordning, der har kørt i over tyve år. Det nægter jeg at tro på, at du oprigtigt mener.

Det mener jeg afgjort. En offentlig tilskudsordning er tænkt som et supplement til ens tilværelse; de her mennesker har derimod fået så mange børn, så det er en væsentlig del af deres indkomst. Dermed har de gjort sig afhængige af en offentlig tilskudsordning; og det svarer til, uanset hvor gammel ordning så er, til at man kalkulerer med et overskud på odds på x antal kroner månedligt.

Jamen, det er da korrekt, at der er flere akademikere, som har adgang til chefstillinger med mere ansvar sammenlignet med ufaglærte.

En smed er ikke ufaglært.

Jeg har dog en lille smule svært ved at se, hvorfor akademikernes markant bedre forfremmelsesmuligheder skulle være noget, der trækker ned. Med ansvaret følger der fx også typisk en del mere indflydelse i forhold til sine omgivelser samt forøgede muligheder for et spændende karriereforløb.

Du siger indflydelse. Jeg siger ansvar. Det er jo ikke entydigt positivt at have mere indflydelse og navnligt ansvar; derfor ser du også, at mange i den situation aldrig rigtigt har fri (de tager arbejde med hjem og lignende). Så det medfører altså også en vis portion stress og menneskeligt pres. Et pres, som man ikke får ekstra betaling for.

I øvrigt er det en myte, at man ikke som smed (eller lavtuddannet) kan have et "spændende karriereforløb".

Dermed ikke sagt, at ufaglærte ikke kan finde deres stillinger interessante, men jeg vil umiddelbart gætte på, at selvrealisering gennem arbejdet er en del mere udtalt for akademikere end ufaglærte.

Lad os holde fast i smeden, fremfor den ufaglærte. Derudover tror jeg du har helt ret.

Det gør jeg da på ingen måde. Det er da ikke akademikernes løn, jeg har noget problem med. Som liberal har jeg da ikke noget problem med, at mennesker der er mere produktive også belønnes derefter. Det er denne forholdsvis omfangsrige støtte til studerende, jeg finder lettere problematisk på individniveau.

Man kunne jo vende den om: Når vi flår jer i skat, så skal I også have det godt mens I studerer.

Jeg kigger i øvrigt kun på makroniveau. Individniveau synes jeg ikke er særligt interessant; udover, at man kan se studerende har det forholdsvis godt og derfor går den vej (ad vejen kan man så blive opmærksom på den højere løn for enden af regnbuen). Og hvem ved? Det kan være de så glemmer, at de bliver brandbeskattet?

For som jeg også har redegjort for, så er det da svært at finde en mere ressourcestærk gruppe end (fremtidige) akademikere. På individniveau burde studerende derfor selvfølgelig også selv være med til at finansiere sin egen uddannelse.

Det ER vel det man kalder topskat? Man finansierer den i al fald på efterkrav ad den vej.

Det jeg egentlig opponerede mod var den tanke som du også fremfører her. At studerende er ressourcestærke, og derfor er det helt i orden at slå på dem. Det er desværre den del af dansk kultur, der er så foragtelig helt generelt.

I stedet for at få alle til at gå lidt stærkere, så vil man have de studerende til at LØBE.

Ikke andet end at der selvfølgelig er forskel på en subjektiv opfattelse af middelklassen (hvordan man så end definerer den) og et objektivt kriterie for det samme (hvordan man så end definerer den). Det handler formentlig mere om en vis tilbageholdenhed i dansk kultur end, at der ikke reelt eksisterer en ret stor forskel mellem ufaglærte og akademikeres livindkomst.

Jep selvfølgelig. Den subjektive, som er den interessante her (det handler jo om folks egen opfattelse), viser med tydelighed, at langt de fleste kategoriserer sig som en del af middelklassen - også selvom de på ingen måde er det.

Derfor er det selvsagt også ilde set at blive en vinder.

Jeg synes heller ikke, der er noget tegn på, at individer stiller sig tilfreds med bare at få nogenlunde det samme som de andre. Individuelle lønforhandlinger er steget ret meget i den seneste generation, og selv i det offentlige har man indført Ny Løn med fokus på individuelle tillæg til dem, der gør en ekstra indsats. I forhold til de tidligere anciennitetsbetingede lønsatser er det et ret stort skridt.

Man skal kravle før man kan gå. Den tendens du nævner her er givetvis på fremdrift, men den er langt fra så udtalt som du ønsker at gøre den til. Fagforeningerne har stadig alt, alt for mange i ryggen til, at den tanke for alvor vil kunne slå igennem - igen tror jeg primært det er de mest ressourcestærke, som det her omhandler.

Det er sandt, at man ikke er HELT tilfreds med det samme som andre (janteloven går jo på misundelse, og som dansk nationalkultur ville det være mærkeligt om det var sådan). Men man skal helst ikke tjene for meget; særligt ikke hvis man kommer fra visse steder af Danmark. Og jeg nægter at tro, at det er specielt anderledes i storbyen og forstæderne dertil.

Og den altoverskyggende pointe i dette er jo selvfølgelig, at det kan komme til at påvirke vores uddannelsesmønster. Tidligere så man jo et eksempel på dette i provinsen, hvor tømrer og elektriker-uddannelsen skiftedes til at boome, fordi det forlød, at "det var det mænd uddannede sig til".

Du bliver næsten nødt til at underbygge den påstand med et eller andet.

Hvis vi vel at mærke tænker på de samme ting:

Oticon har f.eks. ansat en healer og en kiropraktor, som de ansatte frit kan gå til og få behandling, ligesom at de har ordninger med diverse fitnesscentre ang. markanter rabatter. Hvad der altså før var elitens goder, er nu blevet almen mands - sådan som det oftest går!

Altså til den normerede tid? Ja, hvad ligner det.

Det er et fint krav, som udgangspunkt.

Men jagten på fjumreårene er mindst lige så slem!

Har du i øvrigt et bud på, hvorfor så få danske studerende gennemfører en lang videregående uddannelse til tiden? En nærliggende overvejelse kunne i den sammenhæng være, hvilken effekt seks års SU påvirker gennemførselshastigheden for en fem-årig uddannelse.

Ja. Fejlen ligger i de store universiteters mentalitet overfor de studerende, hvad angår pauser og orlov. Og ikke så meget andet end det. For i Aalborg er man meget hurtige til at få de studerende igennem, fordi man siger max et års orlov per uddannelse (bachelor og kandidat tæller som to uddannelser i det billede).

I Aalborg har man til eksempel den hurtigste gennemførselshastighed i landet, og det dels fordi man har ret strenge regler hvad angår orlov. Og det virker. En anden grund kan selvfølgelig være studieformen, der hanker op i folk.

Kære Kusk

Nu har diskussionen foreløbigt kørt i tretten dage, hvilket er alt for lang tid.

Disse lange afbræk medfører blandt andet, at jeg hver gang bliver nødt til at læse alle indlæggene igennem en gang til. Dette er ikke en kritik, da jeg antager, at pauserne er udslag af, at du har bedre/vigtigere ting at tage dig til. Det betyder imidlertid, at det her bliver relativt kort:

Blandt de mange forskelligartede pointer i diskussionen, hvad kunne du så tænke dig at få en reaktion på?