Altså, det er dig selv, som gentagne gange har inddraget niveauerne mellem SU og kontanthjælp, som et problem. Du henviste også til kontanthjælp i dit forrige indlæg. Så jeg mener ærligt talt ikke, at jeg tillægger dig nogle holdninger eller opstiller en stråmand, du ikke selv har givet udtryk for.
Du valgte altså selv at fremhæve kontanthjælpsniveauet - igen. Så kan du ikke bagefter brokke dig over, at der bliver reageret på dit udsagn.
Sandt nok. Men det var fortsat ikke pointen. Du bør gå tilbage og se i starten af denne debat, hvis du vil betvivle dette.
Derudover er det da ukontroversielt, at man i en situation med helt usædvanlig lav arbejdsløshed oplever, at flere unge søger ud på arbejdsmarkedet, når adgangen til jobs øges markant. Det er en anden situation lige nu, og det sidste jeg har hørt fra den kant er, at man i takt med den stigende arbejdsløshed igen oplever, at antallet af ansøgere til universiteterne igen er stigende.
Jeg må indrømme, at jeg finder det en anelse trist, hvis antallet af veluddannede mennesker i Danmark skal korrigeres efter hvorvidt vi har høj- eller lavkonjunktur. At vi bare skal læne os tilbage, glæde os over marginale udsving og så ellers piske videre.
Løsning? Man kunne eventuelt overveje en form for mekanisme, som i højere grad belønner et højere børnetal...
Genialt! Vi kunne kalde det børnepenge!
Mvh.