@ Jazzy,
Indledningsvis krummer jeg sgu altid tæer når man føler sig nødsaget til, at bruge "tud tud" argumenter og derefter trækker det uundgåelige nazikort. Eller udtrykt på en anden måde så synes jeg sgutte du gør meget for at bevæge debatten ud af den rendesten du mener Fernando trækker den ned i.
Jeg synes i øvrigt Fernandos pointe, omend den er lidt karikeret, et stykke hen af vejen er ganske valid.
Min oplevelse af den danske venstrefløj og her sigtes især til de rabiate kræfter har imo en tendens til at de keer sig lige vel meget om at have de rigtige holdninger og har fundet sammen i en fælles konsensun om at deres holdninger er absolutter.
Det afføder så nogle højest uheldige tendenser hvor ugerninger bliver forklaret med en henvisning til at man har de rigtige holdninger og derfor vil en handling udført på baggrund af denne holdning naturligvis være "god".
Til eksemplifikation kan nævnes konflikten i Århus mellem på den ene side white pride affilationen og på den anden side meget venstreorienterede kræfter. Hvor White pride er fuldstændigt åbne om at de hader de venstreorienterede og derfor gerne tæver dem skal den præcis samme handling af venstrefløjen bortforklares med henvisninger til white prides racistiske holdninger, hvorfor det er i orden at kæmpe mod white pride med vold. Det er i min verden fuldstændigt håbløst at forsvare sine handlinger med at de andre jo er racister, de er de meget vel, men ved at udvælge sig en gruppering man ikke bryder sig om og så konsekvent forfølge denne så vælger man også en strategi der gør det mere end svært for mig at skelne mellem parterne. For venstrefløjen synes dette dog ikke at være et problem, de er lidt karikeret sagt de gode og white pride er de onde, derfor er enhver handling tilladelig.
Denne "vi har de rigtige holdninger og derfor er vi hævet over almindelige grænser for hvordan man kan tillade sig at agere" opfattelse er store dele af venstrefløjen imo i varierende grad gennemsyret af. I flæng kan nævnes stiladsforeningen i Århus, plakatophængerne fra Århus, rydningen af ungdomshuset, de 2 tosser som kastede rød maling på Anders Fogh etc. etc. listen er kort sagt uendelig. Jeg kan i skrivende stund ikke komme i tanke om et eneste lignende eksemepl der involverer højrefløjen.
Hvad der for mig endvidere er mindst lige så problematisk er, at man på venstrefløjen aldrig har fået taget (eller ikke ønsker at tage)den "værdikamp" som må være nødvendigt for at gøre op med holdningen om at de rigtige holdninger berettiger enhver handling og i øvrigt at man måske får taget et opgør med det idelogiske ophav til ens verdensbillede.
Hvor vi gentagne gange har set højrefløjen tage opgør på baggrund af visse politikeres affiliationer med den DNSB og lignende utiltalende bevægelser så har vi endnu ikke set venstrefløjen få taget et opgør med en række af de politikere på denne fløj der så afgjort også har haft nogle yderst tvivlsomme bekendtskaber.
Det er for mig ubegribeligt, at hvor det er utænkeligt at man som dansk politiker kan få en karriere hvis man har været med i DNSB etc så er det samme ikke tilfældet hvis man har været med i DKP, IS eller lignende orginisationer. Dette afspejler igen en form for fælles konsensus om at hvis bare man har de rigtige holdninger så kommer syndsforladelsen helt af sig selv - ikke at der er brug for den naturligvis...