Redigeretons 23. sep 2009
Det er jeg helt enig med dig i. At fængsle børn er ikke ønskværdigt. Problemet er bare, at problemerne ikke er så lige til. Ingen har jo hidtil haft løsningen klar. Heller ikke eksperterne. Derfor er snakken om den hårdere kurs mindst ligeså berettiget, som alle andre alternativer.
Mit problemer med den slags problemløsninger, er, at jeg har svært ved at se, hvordan en fængsling skulle virke præventivt på et barn, uanset om det bliver fulgt op af et massivt socialt arbejde eller ej. Jeg tror ikke på, at de børn der havner sådanne steder, bliver mere hele mennesker af det - og dermed tjener det ikke hverken dem eller samfundet. Men jeg kan ikke argumentere for, at forslaget nødvendigvis må kunne afvises. Netop fordi alternativerne heller ikke har vist sig at have den store effekt.
I stigende grad tiltaler det mig, at tvinge kollektivismen ind som værdi og strafudmåling. Det ligger mig i princippet meget fjernt, at straffe kollektivt, men da det tilsyneladende opfattes omkostningsfrit at være kriminel, selv når der sættes ind og straffes, hænger det måske sammen med, at det er let for den enkelte at vælge en helt egoistisk tilgang, hvorfra man uden betydende konsekvenser kan vende samfundet ryggen. På den led vil familier heller ikke kunne melde hus forbi, når de børn de ikke har orket at opdrage, ikke kan fungere i samfundet, og begår forskellige (og gentagende) kriminelle handlinger. For i min bog handler det i bund og grund om opdragelse - og hvis familierne ikke har hverken interesse i eller incitament til at opdrage deres børn ordentligt, da kan man blive nødt til at kigge på løsninger, der tvinger dem til at søge fællesskabets interesse.
Jeg talte med en socialrådgiver i Helsingør kommune forleden dag, og hun fortalte, at man havde haft mærkbar succes med at presse sigøjnerfamilier på økonomien, således at man sikrede sig, at familiernes børn kom i skole.