I øvrigt viser alle de nævnte sager vel egentlig, hvor skidt det egentlig står til i Danmark mht. demokratideltagelse. At man kan lave så store brølere, kortslutninger og så stadig kæmpe sig frem i systemet, relativt uhindret.
Jeg har en lidt anden holdning. At man kan foretage sig nogle ting på ét tidspunkt i livet, og senere ændre synspunkter, uden at skulle grave sig ned i et skamhul resten af sine dage, synes jeg egentlig er meget fint.
Jeg kender et par stykker, der i 70´erne var vaskeægte kommunistiske frontkæmpere, som nu ser tilbage på dele af deres praksis og sympatier med et endog meget kritisk blik. Den Kolde Krig gjorde noget særligt, og ganske uheldigt, ved venstrefløjen, eller det politiske klima i det hele taget. Det er vel ikke forkert at påstå, at der eksisterede en med-os-eller-imod-os stemning, som har været med til at fastholde en masse mennesker i sympatier, der ikke længere gav mening rent moralsk. Det betyder dog ikke, at de vil, ligesom det fordres af Ole Sohn, tilstå - i den tribunale stemning - at de på alle punkter var helt galt på den, og at de håber, at folk vil kunne se, at de nu er nye og forbedrede mennesker.