Snak

Ham Erik Dissing burde nok konsultere et par historiebøger.

Bedre bliver det vel ikke af at man fuldt ud støttede Sverigedemokraterne som på mange måder har forbindelse med det nazistiske miljø.

http://modkraft.dk/spip.php?article14178

Jeg har en lidt anden holdning. At man kan foretage sig nogle ting på ét tidspunkt i livet, og senere ændre synspunkter, uden at skulle grave sig ned i et skamhul resten af sine dage, synes jeg egentlig er meget fint.

I min bog er der forskel på at lave fejl, og så udvise eklatant mangel på dømmekraft. Jeg mener, at vi kan tale herfra og til juleaften, og stadigvæk kan man i min verden aldrig nogensinde blive taget alvorligt, hvis først man har støttet disse diktaturer. Derfor ser jeg naturligvis også med stor mistro mod den generation, der senere endte ret højt på strå.

Det betyder dog ikke, at de vil, ligesom det fordres af Ole Sohn, tilstå - i den tribunale stemning - at de på alle punkter var helt galt på den, og at de håber, at folk vil kunne se, at de nu er nye og forbedrede mennesker.

Det demokrati de så indædt bekæmpede er (og var) deres eneste garanti og sikkerhed for ikke at blive slæbt ud på gaden og henrettet som landsforrædere.

VS´ere og SF´ere er ikke inkluderet i denne flok.

Tilgiv mig, hvis følgende link allerede er blevet postet i tråden.

Brevet til Honecker er naturligvis meget lidt flatterende for Ole Sohn i den nuværende situation, det er dog alligevel lidt paradokssalt at høre Søren Espersen være SÅ fremme i skoene i ’Ole Sohn-sagen’, når man har følgende historie i baghovedet.

http://www.bt.dk/krimi/d…azi-retssag


læg dertil Espersens påståede medlemskab af Den Danske Forening, og som Cabra nævner: Dansk Folkeparties tætte samarbejde med Sverigedemokraterna.

Kusk.

Det er overordentligt nemt at pege moralske fingre ad folk, der agerede på en bestemt måde i en bestemt historisk kontekst. Billige point, kan man kalde det.
Men for det første, som jeg skrev tidligere, så var fronterne trukket meget skarpt op under den kolde krig, hvilket utvivlsomt har ført en kraftig unuancering i det politiske landskab med sig. I begge ender af spektret. Den stemning har vi nok lidt svært ved at forstille os nu, hvorfor det er lidt spøjst at blive forarget.
Og for det andet er det lidt for letkøbt at diskvalificere alt, Ole Sohn siger, fordi han på et tidligere tidspunkt har været galt afmarcheret, og det vel især fordi han har brugt det meste af de seneste 20 år på, igennem bl.a. sit forfatterskab og sit politiske arbejde, at sætte en streg under sit nye og noget mere nuancerede syn på østblokken.
Hvis man tror, Sohn vil arbejde på at indføre en benhård planøkonomi i Danmark, så er man da enten tunghør eller lidt småfjollet.

Forresten tror jeg ikke, det passer specielt godt ind i kommunisters selvforståelse, at de indædt skulle bekæmpe demokratiet.

Det er overordentligt nemt at pege moralske fingre ad folk, der agerede på en bestemt måde i en bestemt historisk kontekst. Billige point, kan man kalde det.

Nej!

For samme tanke gælder åbenbart ikke nazisterne, der blev lyst i band og sågar dømt med tilbagevirkende kraft. Det sjove er, at denne milde tanke du her repræsenterer ikke gælder, når tanken faldt på dem. De handlede også ud fra andre forudsætninger end dem som eftertiden - og især i dag - dømmer dem på baggrund af.

Det anfægter ingen. Heller ikke jeg. Det samme bør bare gælde for dem, der støttede DKP og i SÆRDELESHED ledte det.

Men for det første, som jeg skrev tidligere, så var fronterne trukket meget skarpt op under den kolde krig, hvilket utvivlsomt har ført en kraftig unuancering i det politiske landskab med sig. I begge ender af spektret. Den stemning har vi nok lidt svært ved at forstille os nu, hvorfor det er lidt spøjst at blive forarget.

Nu gør du det mere firkantet end godt er. Du tegner det som om, at der var to parter overfor hinanden, der såmænd kunne være lige gode. Sådan ser jeg slet ikke på det. Der var derimod tre parter.

Nato-støtterne: Fra Socialdemokraterne og højre ud
Ikke-Nato-støtterne (demokraterne): SF og Venstresocialisterne
Ikke-Nato-støtterne (ikke-demokraterne): DKP

Der er en klar forskel på, i min øjne, om man vil lave en væbnet revolution og støtte en fjende militært - og så på at SYMPATISERE med denne fjende og kæmpe for dens demokratiske indførsel.

DKP gjorde det første; de andre det sidste. Med andre ord er det overhovedet ikke venstrefløjen som sådan jeg er ude efter.

Og for det andet er det lidt for letkøbt at diskvalificere alt, Ole Sohn siger, fordi han på et tidligere tidspunkt har været galt afmarcheret, og det vel især fordi han har brugt det meste af de seneste 20 år på, igennem bl.a. sit forfatterskab og sit politiske arbejde, at sætte en streg under sit nye og noget mere nuancerede syn på østblokken.

Socialismen fra SF og ud til venstre er i bund og grund en flygtig ukonkret størrelse. Det handler i store træk om at overbevise andre om, at man har hjertet på rette sted - og kan man det, så lykkes man som socialist (det er nemt, fordi det som oftest handler om solid opposition til det eksisterende - og så løsninger efter de ideologiske forskrifter). Altså ikke de små nuancer, som det mange gange handler om på midten hos S og R og hos centrum-højre, hvor man har fingrene i kagedejen og derfor ikke snakker så meget om de store linjer. Som en af mine forelæsere sagde: I overskrifter kan alle brillere!

Det korte og det lange er, at jeg finder det påfaldende, at hans øjne først åbnede sig i forbindelse med murens fald. Jeg derfor ikke giver en døjt for hans sukkersøde være-der-for-de-svage socialisme (det giver ganske enkelt ikke mening!), som han pludselig har fået. Der er kun en ting jeg afskyer mere end forrædere; og det er hellige hyklere - og Ole Sohn er indbegrebet af en sådan.

Hvis Peter Lundin kom og sagde til mig: "Lad os alle være søde ved hinanden", så ville jeg heller ikke som udgangspunkt, i mit ellers fordomsfrie sind, tænke at manden er blevet et bedre menneske. Min første tanke ville derimod være: hvad mon han vil opnå? Sådan har jeg det eksakt med Ole Sohn, og han kan ikke skrive sig ud af sine sympatier.

Hvis man tror, Sohn vil arbejde på at indføre en benhård planøkonomi i Danmark, så er man da enten tunghør eller lidt småfjollet.

Det tror jeg heller ikke på. Det er slet ikke en del af diskussionen - han kan være ligeså kompetent eller inkompetent som alle andre.

Forresten tror jeg ikke, det passer specielt godt ind i kommunisters selvforståelse, at de indædt skulle bekæmpe demokratiet.

Her er det jo igen, at historien bliver så ond for DKP´erne.

Jeg ved udmærket, at det i Sovjetunionen ikke var kommunisme (Marx, Engels osv.). Det ved jeg - og det vidste DKP. Alligevel var det DKP, der støttede ikke-kommunismen i Sovjet og forsøgte, at overbevise alle os andre om, at denne ikke-kommunisme - som DKP alligevel fastholdt var kommunisme - ikke alene var kommunisme, men også vores styreform overlegen.

Man kan derfor med rette spørge sig selv, om Ole Sohn nu også gør sig fortjent til at kalde sig kommunist. Det er i mine øjne kun KAP, der demonstrerede foran den amerikanske såvel som den russiske ambassade, som med rette kan kalde sig dette. Og vel at mærke uden at have blod på hænderne.

Det er dog belejligt som alle de praktiske kommunister falder tilbage til teorien, når de ikke længere kan stå ved praksis. Vel at mærke den teori, som jeg som borgerlig var tættere på end dem selv i deres velmagtsdage...

@kaffe

"Det store spørgsmål er også, om medier/politikere/befolkningen havde været ligeglade, hvis der var tale om så udtalt og direkte støtte til et nazi-styre?"

Jeg er bange for, at du bruger din egen (og dermed ikke-korrekte) opfattelse af, hvad begrebet "nazi-kortet" går ud på, når du mener, at ovenstående udsagn fra mig skulle være "at spille nazikortet".

Men du er velkommen til at forholde dig til, hvad jeg skriver.

@ Kusk

Af ren nysgerrighed vil jeg gerne spørge, hvordan du vurderer de forskellige menneskers muligheder for at vurdere konsekvenserne af fx DDR-styret og Mao i Kina (som den gode Per Stig jo roste). Måske er jeg bare forbandet ung, men mon ikke information om befolkningens forhold mm. var sværere tilgængelig, end den er idag?

Der er kun en ting jeg afskyer mere end forrædere; og det er hellige hyklere - og Ole Sohn er indbegrebet af en sådan.

Hvis Peter Lundin kom og sagde

Har Ole Sohn begået mord ???
Eller vil du have ham anklaget for det ?

Det lyder som om du ville have boltret dig som en fisk i McCarthy´s "anklagemyndighed" ;-)

Af ren nysgerrighed vil jeg gerne spørge, hvordan du vurderer de forskellige menneskers muligheder for at vurdere konsekvenserne af fx DDR-styret og Mao i Kina (som den gode Per Stig jo roste). Måske er jeg bare forbandet ung, men mon ikke information om befolkningens forhold mm. var sværere tilgængelig, end den er idag?

Jeg har altid skelnet voldsomt mellem 1930´ernes "kommunister" og så dem i 1970´erne, hvor der igen sker en opblomstring. Som jeg ser det, så kunne man ikke kræve nogen visdom i 1930´erne - men det kunne man så´gu i 1970´erne, hvor Ole Sohn kom med på vognen.

Alle de historier som dukkede op fra krigens tid angående hvordan russerne behandlede deres soldater og deres folk. Historierne om lejrene, myrderierne og så navnligt de to invasioner i Ungarn og Tjekkoslovakkiet gjorde, at det for mig at se ikke giver mening at påberåbe sig nogen form for uvidenhed.

Sandheden var nok, at det fremstod udadtil som et effektivt system - ingen diskussion - hvilket tiltalte mange. En anden grund til, at det ikke giver mening er jo, at DKP selv var ultratopstyret. Aksel Larsen fik faktisk at vide den dag han blev ekskluderet, at havde det været i Rusland, så havde han nok ikke gået derfra.

Og den mentalitet gennemsyrede hele partiet.