Snak

Man kan dog som Matias også er inde på undre sig lidt over, hvorfor det pludselig er blevet rasende aktuelt at diskutere, hvornår den tidligere formand for DKP præcis droppede fidusen til de kommunistiske regimer.

Faktum er, at han da tidligere har været fortaler for den slags regimer, ikke er det nu og skiftet mellem de to skete for forholdsvis lang tid siden. Det må vælgerne så ligesom forholde sig til, men nyhedsværdien i 2010 burde altså alt andet lige være temmelig begrænset trods tilstedeværelsen af kærlighedsbreve fra dengang Milli Vanilli dominerede hitlisterne.

Der var store økonomiske, men også politiske, forskelle på Sovjet og DDR. I DDR fjernede man - trods alt - ikke hele generationer, fordi de ikke passede ind i systemets planer, ligesom man slog langt hårdere ned på for eksempel religionsdyrkelse i Sovjet end i DDR.

Det er ikke bare nuanceforskelle, og selvom DDR kan få det til at løbe koldt ned ad ryggen på de fleste, er jeg ikke i tvivl om, at jeg hellere ville have boet der, end i Sovjetunionen. Jeg ville dog stadig hellere på i Ungarn, Jugoslavien eller Tjekkoslovakiet og allerhelst i Danmark :-)

Jeg ville da også hellere have boet i DDr end i Sovjet og Rumænien - men det ændrer da ikke på, at ØStblokken på mange måder optrådte med fælles ansigt udadtil, og at der stod Moskva malet i store bogstaver i det ansigt.

Arh Jazzy, mange systemkritikere fra DDR blev nu sendt til Gulag.

Ruslands størrelse både geografisk og befolkningsmæssigt gjorde jo den slags nemmere.

DDR havde jo brug for al arbejdskraft.

Det er rigtigt med præsterne og det bunder nok i at mange præster spillede en central rolle i modstanden mod nazisterne og derfor havde en ikke ubetydelig goodwill i befolkningen mens de i Sovjet var et billede på zarstyrets undertrykkelse.

Men selvfølgelig var der forskelle.

Hele den økonomiske model med planer var dog baseret på DDR-økonomers tanker.

Man kan dog som Matias også er inde på undre sig lidt over, hvorfor det pludselig er blevet rasende aktuelt at diskutere, hvornår den tidligere formand for DKP præcis droppede fidusen til de kommunistiske regimer.

I mine er øjne er han, og alle andre der var med i toppen af Danmarks mest Moskva-tro parti, for altid diskvalificeret til at få min stemme. Han kan sige og gøre hvad han vil, det vil aldrig være godt nok til mig. (Og det lever han nok med.)

Et lille, næsten off-topic, indspark:

Jeg har efterhånden mødt en del Ossies her i Berlin, som siger uden så meget omsvøb, at DDR var hæsligt pga. overvågningen og heksejagten, og at de er glade for, at Stasi er væk, men at de i grunden havde bedre liv i DDR, end de har nu i forbundsrepublikken.
Det har naturligvis med at gøre, at de føler sig set ned på af eks-vesttyskerne, som stempler de tidligere indbyggere i DDR som dovne og autoritetstro nikkedukker, hvilket har gjort mange lidt rodløse i det tyske samfund. Men så vidt jeg kan forstå, er det også, fordi der i DDR var en uhørt høj grad af social sikkerhed, som gav en fundamental tryghed.
Og ja, alle ved jo, at den sociale sikkerhed beroede på, at man rettede ind og gjorde, som der blev sagt, og alle synes, det er forkert.
Men jeg tror, at majoriteten af østtyskere levede ganske stilfærdige, lovlydige liv og havde indstillet sig på, at DDR ville være en realitet hele deres liv.
Jeg har i øvrigt det indtryk, at Ostalgien bunder i, at man under DDR-styret for manges vedkommende havde en drømmeagtig forestilling om Vesten som en verden fyldt med bananer og kæmpestore vareudvalg på alle hylder stillet til rådighed for smukke og lykkelige mennesker. Da euforien så havde lagt sig, gik det måske op for mange, at Coca Cola da smager meget godt, men måske ikke er den direkte vej ind i himlen.
Og så skal man jo ikke glemme, at mange Ossies overhovedet ikke har draget nytte af sammenlægningen af de to lande. Selv på trods af 1 til 1 konverteringen af valutaen var de østtyske virksomheder slet ikke i stand til at omstille sig så hurtigt, som det fordredes, og store dele af det tidligere DDR gik på røven, hvilket efterlod en masse mennesker i en meget skidt situation, hvor den store stat ikke kom dem til hjælp.

Har Venstre ikke ansat en del tidligere BT- og/eller EB-journalister i deres pressekorps? I så fald har man jo ekspertisen til at sætte gang i Sohn-artiklerne.

EDIT: en del er selvfølgelig relativt.

Overraskende at denne ikke har været bragt herinde endnu:


http://www.berlingske.dk…eventyrland

Ole i eventyrland
Peter Kurrild-Klitgaard: En dansk borgerlig politiker, der står til måske snart at blive minister, er netop blevet afsløret i at have aktivt støttet diverse hel- og halv-fascistoide diktaturer, da han var yngre.
Af Peter Kurrild-Klitgaard
Lørdag den 16. oktober 2010, 22:30

Folketingsmedlemmet, hvis navn er kendt af alle, var således formand for en højre-autoritær gruppe, som ønskede at omstyrte det danske demokrati ved en revolution, der skulle efterfølges af et fascistisk et-parti styre. Gruppen stod samtidigt i ledtog med og blev økonomisk støttet af fremmede diktaturer, der pønsede på ved given lejlighed at invadere Danmark, og som til det formål havde et netværk af spioner i Danmark. Det er også kommet frem, at den borgerlige politiker engang i slutningen af 1980erne deltog i en militærparade i Chile til ære for den daværende diktator, Augusto Pinochet, hvor danskeren klappede begejstret og kindkyssede med det halve Latinamerikas diktatorer. Nu har man senest i et arkiv fundet et brev, hvori politikeren i sin tid også skrev begejstret om sin beundring for alt det gode, som Franco, Mussolini og Hitler gjorde i 1930erne. Hos Socialdemokraterne og De Radikale er man så chokeret over, at en dansk borgerlig politiker kunne have en sådan fortid, at man øjeblikkeligt har forlangt hans afgang. Enhedslisten har begæret nedsættelsen af en særlig undersøgelseskommission til at studere, om andre borgerlige har gjort noget lignende. Har De ikke slet ikke hørt om denne historie før, kære læser? Det har De nok ikke, men pointen er forhåbentlig forståelig.

Enhver der nogensinde, i ramme alvor, har udtrykt sympati og støtte for totalitære fascistiske regimer, og arbejdet for deres fremme, bør ganske enkelt ikke kunne komme på tale som minister i Danmark. Den er ganske enkelt ikke længere.

@ Jazzy
Hvis vi så i øvrigt lige kunne få styr på fakta, så var der altså ikke noget der hed Taleban da Lars Løkke Rasmussen var en "støtte".
Kun en meget perifær og overfladisk forståelse af hvem og hvad mujahedinerne der bekæmpede den røde hær var og en tilsvarende perifær og overfladisk forståelse af hvem og hvad Taleban er, kan få nogen som helst til at drage paralleller mellem de to. De to eneste ting de to "bevægelser" har tilfælles, er at de bestod af muslimske mænd og at de befandt sig i Afghanistan og til dels i grænselandet mellem Afghanistan og Pakistan.

Grundlovsændring nu!