"- Ja ja, den holdning har jeg jo plæderet for i Brorson-tråden. Jeg er selvfølgelig glad for, at du har taget den til dig, men du vil have svært ved at overføre holdningen til denne snak, eftersom du allerede er hoppet i den ideologiske grøft."
Det synes jeg nu ikke er helt fair Matias. Jeg snakker ingen steder i absolutter og stiller spørgsmålstegn ved, hvilken eller hvad for en politik og diskurs som er vejen frem.
Jeg kunne jo også beskylde dig for at læne dig op af konservatismen idealer om hjælp til selvhjælp.
"Jeg bliver nødt til at spørge dig: Har du forstået sammenhængen? At se det som en straf, at forældre stimuleres til at tage ansvar for opdragelsen af deres børn, giver meget ringe mening. Forældrene skal hjælpes og stimuleres til at opdrage deres børn. Men hjælpen bør ikke være ubetinget. Den kan fint følges af nogle krav og konsekvenser."
Det afhænger jo ens observans. Selvfølgelig skal man stille krav og have forventninger. Men hvad gør man så, når en famile på ingen måde kan indfrie dem?
"Jeg er selv lektiehjælp. En til to gange om ugen. Primært for gymnasieelever med arabisk baggrund. Og ja, det hjælper. Men det alene gør det ikke."
Selvfølgelig ikke. Men det hjælper og mere end man sikkert tror. Det har du forudsætninger for at bedømme. Sagt på en anden måde - det ene udlukker ikke det andet, som du selv påpeger senere i dit indlæg.
Igen: Vores uenighed den bunder sig i om, hvorvidt det ville hjælpe at straffe familier økonomisk.
Det synes jeg nu ikke er helt fair Matias. Jeg snakker ingen steder i absolutter og stiller spørgsmålstegn ved, hvilken eller hvad for en politik og diskurs som er vejen frem.
Jeg kunne jo også beskylde dig for at læne dig op af konservatismen idealer om hjælp til selvhjælp.
"Jeg bliver nødt til at spørge dig: Har du forstået sammenhængen? At se det som en straf, at forældre stimuleres til at tage ansvar for opdragelsen af deres børn, giver meget ringe mening. Forældrene skal hjælpes og stimuleres til at opdrage deres børn. Men hjælpen bør ikke være ubetinget. Den kan fint følges af nogle krav og konsekvenser."
Det afhænger jo ens observans. Selvfølgelig skal man stille krav og have forventninger. Men hvad gør man så, når en famile på ingen måde kan indfrie dem?
"Jeg er selv lektiehjælp. En til to gange om ugen. Primært for gymnasieelever med arabisk baggrund. Og ja, det hjælper. Men det alene gør det ikke."
Selvfølgelig ikke. Men det hjælper og mere end man sikkert tror. Det har du forudsætninger for at bedømme. Sagt på en anden måde - det ene udlukker ikke det andet, som du selv påpeger senere i dit indlæg.
Igen: Vores uenighed den bunder sig i om, hvorvidt det ville hjælpe at straffe familier økonomisk.