Snak

"Jeg forstår sgutte helt hvem det er du mener der går i baglås, når snakken falder på kultur"

- Det tror jeg nu nok du gør.

"Men jeg er oprigtigt interesseret. Uden pis"

- Det burde du også være. Uden pis.

Det gælder om at appellere til følelsen at føle sig dansk. Det er denne reevaluerede nationale følelse, som burde være huserende for tilflyttere, der ønsker at integreres bedre i samfundet.

Det burde dog ikke være samfundets opgave, og vel lidt skræmmende at det skal være nødvendigt. Men vel blot et bevis for at det skaber flere problemer, end det løser at mixe kulturer. Kultur og nationalfølelse går langt henne af vejen hånd i hånd, og det kræver en lempelse af fastholdelse af egen kultur for at træde ind i en ny.

Man burde hjælpe folk lokalt, eller i nærliggende områder, så ville alle være mere lykkelige, fordi de kan være sig selv, og fastholde deres kultur, som de selvfølgelig skal være stolte af, uden at der opstår konflikt.

Den værste hage er jo egentlig, at der har været pres på at danskerne skulle revaluere deres nationalfølelse, frem for der hvor den egentlig burde komme fra. Derfor bremser DF op.

Fordi vi skal ikke udvande/tillempe vores kultur for at have plads til andre.

"Det gælder om at appellere til følelsen at føle sig dansk"

- Det ved jeg ikke rigtigt, om jeg er enig i. Skal danskere i udlandet f.eks. ikke føle sig som danskere?

"Det er denne reevaluerede nationale følelse, som burde være huserende for tilflyttere, der ønsker at integreres bedre i samfundet"

- Det betyder ikke så meget for mig. Til gengæld er jeg tilhænger af, at man føler at have ejerskab i det samfund man bor i. Således at man har et ansvar for dets tilstand og udvikling. Men det er et tricky emne, for det har naturligvis også noget med at føle sig dansk at gøre - man kan jo f.eks. sagtens argumentere for, at tilflyttere stimulerer en udvikling, ved at medvirke til en stigende ghettodannelse. Det er bl.a. det Tariq Ramadan og hans Euroislam taler for. Dyrkelsen af parallelsamfund. De fleste etniske europæere er dog enige i, at det ikke er en positiv udvikling. Men det hele er i øvrigt betinget af velfærdsstatens omfang. Jo større den er, des større tilknytning borgerne i mellem, og i mellem borgere og stat, behøves der. I en ren liberal stat kan mennesker i højere grad leve, som de har lyst. Hvis man kan klare sig ved at leve isoleret fra det resterende samfund, er det jo bare fint. Kan man ikke, må man enten finde på noget andet eller gå til grunde. Så må man jo vælge, hvad man er mest tilhænger af.

"Man burde hjælpe folk lokalt, eller i nærliggende områder"

- I princippet enig, men også det er besværligt. For det er - og sådan bør det også være - umuligt at bestemme, hvordan et andet lands lovgivning er strikket sammen. Derfor er det ikke sikkert at man kan hjælpe lokalt. Det kan jo være at den hjælp man gerne vil yde, skal administreres af lokale magthavere, og derfor ikke rammer dem, man har udset sig skal hjælpes.

"Fordi vi skal ikke udvande/tillempe vores kultur for at have plads til andre"

- I forhold til for bare 40-50 år siden, ser vores kultur rimelig forandret ud. Om det så er en udvanding, skal jeg ikke gøre mig klog på. Det vil nogen sikkert mene, mens andre ikke vil.

Seriøst Matias. Hvem er de her grupper du omtaler?
Jeg bor og lever i Danmark og aner ærligt talt ikke, hvem det er du gerne vil ryste op med dine teser. De giver ingen mening.

Burde jeg det? Så er det sgu da heldigt at jeg mener hvad jeg skriver.

@BIF
Så mangler vi bare, at du fortæller os, hvad den danske nationalfølelse og den danske kultur egentlig består af, så vi kan fælde ordene ned i en pjece og sende ud til alle indvandrerne, så de kan læse og forstå. Sæt igang.

"De giver ingen mening"

- Selvfølgelig gør de det. At de ikke gør det for dig, er ikke ensbetydende med at det kan betale sig for dig, at smide om dig med så for-alle-gældende konklusioner.

Jeg vil gerne diskutere emnet, men hvis diskussionen er forudsat af et behov for at begynde helt fra bunden, skal vi aftale at sætte flere dage af til det - og det har jeg ikke tid til i denne weekend. Jeg smutter lidt senere, og kommer ikke på før en gang på mandag. Derudover synes dit seneste indlæg at bære præg af en begyndende irritation, og det tror jeg er det ringeste udgangspunkt man overhovedet kan vælge, når det gælder snakke om noget så personligt som det, det også er, at diskutere kultur.

- Selvfølgelig gør de det. At de ikke gør det for dig, er ikke ensbetydende med at det kan betale sig for dig, at smide om dig med så for-alle-gældende konklusioner.

Så vidt jeg kan læse mig frem til, er du den eneste af os to som kommer med endegyldige konklusioner og definitioner vedr. danske(?) statsborgere.

Jeg vil gerne diskutere emnet, men hvis diskussionen er forudsat af et behov for at begynde helt fra bunden, skal vi aftale at sætte flere dage af til det - og det har jeg ikke tid til i denne weekend. Jeg smutter lidt senere, og kommer ikke på før en gang på mandag. Derudover synes dit seneste indlæg at bære præg af en begyndende irritation, og det tror jeg er det ringeste udgangspunkt man overhovedet kan vælge, når det gælder snakke om noget så personligt som det, det også er, at diskutere kultur.

Selvfølgelig er det en alvorlig og personlig diskussion. Vi er voksne mennesker med en reel ansvarsfølelse for vores samfund og medmennesker. Både på personligt plan og på politisk plan.
Endnu en gang må jeg applaudere dine clairvoyante evner vedr. mit humør.
Det er imponerende.

- Det ved jeg ikke rigtigt, om jeg er enig i. Skal danskere i udlandet f.eks. ikke føle sig som danskere?

Jo, men det er ikke det, som skal være fremherskende. Det skal ønsket om at blive del af det nye. Og det kræver en lempelse af sin "gamle" nationalfølelse, hvis den altså er stærkt forankret i den givne menneske.

- Det betyder ikke så meget for mig. Til gengæld er jeg tilhænger af, at man føler at have ejerskab i det samfund man bor i. Således at man har et ansvar for dets tilstand og udvikling. Men det er et tricky emne, for det har naturligvis også noget med at føle sig dansk at gøre - man kan jo f.eks. sagtens argumentere for, at tilflyttere stimulerer en udvikling, ved at medvirke til en stigende ghettodannelse. Det er bl.a. det Tariq Ramadan og hans Euroislam taler for. Dyrkelsen af parallelsamfund. De fleste etniske europæere er dog enige i, at det ikke er en positiv udvikling. Men det hele er i øvrigt betinget af velfærdsstatens omfang. Jo større den er, des større tilknytning mellem borgerne i mellem, og i mellem borgere og stat, behøves der. I en ren liberal stat kan mennesker i højere grad leve, som de har lyst. Hvis man kan klare sig ved at leve isoleret fra det resterende samfund, er det jo bare fint. Kan man ikke, må man enten finde på noget andet eller gå til grunde. Så må man jo vælge, hvad man er mest tilhænger af.

Det er ganske vigtigt at føle et vist ejerskab, men det er slet ikke nok, da det også er vigtigt man ikke skaber disonans med det omliggende samfund i processen. Og det gør det hvis man ikke lemper på sin forskellighed, når det kommer til kultur. Man skal hellere finde frem til den ensartethed, der måtte være eller tilegne disse nye normer, frem for at provokere nye. Opgaven er dog tilflytteres, og ikke dem som stiller land og plads til rådighed.

At det kun kan være at skyde både sig selv og samfundet i sig selv, i foden, at lave et samfund i samfundet, er vist ganske klart. Og det er utroligt hæmmende for ønsket om integration. Og integration er at tilegne sig det flow som er i harmoni med samfundet, og de normer det bygges på. At danskere i visse områder må relokere for at ikke føle sig fremmed i eget land et andet argumment. Ghettodannelse er skidt, og det burde vi have lært fra amerikanernes fejl. Ghettodannelse øger også ønsket om det omkringliggende samfund skal tilpasse sig ens eget frem for man selv tilpasser sit.

- I princippet enig, men også det er besværligt. For det er - og sådan bør det også være - umuligt at bestemme, hvordan et andet lands lovgivning er strikket sammen. Derfor er det ikke sikkert at man kan hjælpe lokalt. Det kan jo være at den hjælp man gerne vil yde, skal administreres af lokale magthavere, og derfor ikke rammer dem, man har udset sig skal hjælpes.

Hvis ikke lokalt, så i et land, hvor man har samme kultur og normer. 40 år har vist at det skaber flere problemer at skabe et "himmerige" for krigshærget kulturer. Især når forskelligheden er så kontrastfyldt.

Reelt set har vi slet ikke plads til nye tilflyttere(med mindre de har stor lyst til hurtig integration), fordi en stor del af de gamle har i forvejen har svært ved at blive integreret(ønsket derom) fuldt ud, uden at det vil blive for stor en provokation for danskere, eller integrerede udlændinge. Det er tikkende bomber ingen er tjent med.

Så hvis den ene del ikke kan løses, så skaber vi bare et større problem på et senere tidspunkt - hvilket også har været gældende siden gæstearbejderne i 70´erne.

Dvs er man for forankret i sin egen kultur, er chancen for tilføjelsen af en ny for besværlig, og derved bliver det en skidt tendens.

- I forhold til for bare 40-50 år siden, ser vores kultur rimelig forandret ud. Om det så er en udvanding, skal jeg ikke gøre mig klog på. Det vil nogen sikkert mene, mens andre ikke vil.

Vi er blevet en smule mere forandret, men det er en påtvunget forandring, fordi at problemstillingen er sat i det danske samfund og dets indbyggeres skød, frem for hvor den egentlig burde være; hos tilflyttere. Og det er den påtvungethed som har provokeret en del i så høj en grad at DF har noget at komme efter i de år de har eksisteret. Og at de bliver større og større, og man ser lignende tendenser overalt i Europa. Selv i det ellers så fremmedvenlige, idealistiske, og humane Sverige.

En konsekvens som alle er berørte af, uanset hvor på politik linien man befinder sig(eller befandt sig). Og skal vores kultur ikke blive en pseudo kultur, så må man finde tøjlerne frem.

Så ja, vi er blevet forandret(ud over den naturlige udvikling), og det er ikke ønskværdigt, før vi er dem som flytter udenlands.

@BIF
Så mangler vi bare, at du fortæller os, hvad den danske nationalfølelse og den danske kultur egentlig består af, så vi kan fælde ordene ned i en pjece og sende ud til alle indvandrerne, så de kan læse og forstå. Sæt igang.

Du laver den samme fejl som de fleste andre. Danskheden består ikke af hvor mange kartofler man spiser, eller om man elsker en pølse fra pølsevognen, men noget så enkelt som at føle sig dansk(når man nu skal bo i Danmark).

Jeg ville blive bedre integreret i Kroatien(bare et eksempel), hvis jeg begyndte at finde min samhørighed med Kroatien, både som land, historie, og den kroatiske norm. De fleste mennesker ved godt at den nationale følelse er både ens og forskellig. Og det er en god ide at inkorporere en vis forkærlighed til det land man bosætter sig i. For alles bedste.

Omvendt er det noget af et selvmord, at tilegne sig et vist had til det land man bosætter sig i, og/eller mener at de skal forandre sig, og ikke jeg som tilflytter.

Du laver den samme fejl som de fleste andre. Danskheden består ikke af hvor mange kartofler man spiser, eller om man elsker en pølse fra pølsevognen, men noget så enkelt som at føle sig dansk(når man nu skal bo i Danmark).

Hvori består det enkle i at føle sig dansk?

Omvendt er det noget af et selvmord, at tilegne sig et vist had til det land man bosætter sig i, og/eller mener at de skal forandre sig, og ikke jeg som tilflytter.

Hvem er det som tilegner sig et had til det danske samfund?