Snak

"Hvis det er et konstruktivt facit på intergrationsspørgsmålet du søger at finde, finder jeg dine umiddelbare generaliseringer voldsomt uintelligente"

- Voldsomt uintelligente? Er det dertil, denne snak er kommet? Ok, ja du må jo mene det er konstruktivt. For det første er det ikke kun integrationsområdet der er berørt af det, jeg kalder en perverteret humanisme, for det andet kan du næppe redegøre for, at mine meninger skulle bunde i generaliseringer, al den stund at jeg ikke generaliserer. Så meget for uintelligens.

"... hvor får du de begreber fra og hvad mener du de betyder?"

- Hvis du ikke ved hvad humanisme er, og hvis du ikke via min forklaring på side 319 kan danne et billede af, hvad hverken perverteret humanisme eller universalisme er, trods den - for sidstnævntes vedkommende - ellers den klare reference til kulturradikalismen, så er det jo lidt svært at komme videre. Som sagt: Så er der nok bare for stor afstand mellem os to.

Hvorom alting er, har du sjovt nok ikke spurgt ind til hvad jeg mener med DFs perverterede opfattelse af danskhed, om end jeg har forklaret denne holdning langt mindre. Det undrer mig. Det er muligvis fordi du er enig med mig i den betragtning, og derfor kan jeg også mistænke dig for at forstå hvad jeg mener med perverteret humanisme, og kun hævder ikke at forstå det, fordi det af en eller anden årsag provokerer dig, at man tillader sig at kritisere og tvivle på den store mængde af gutmenschen, som jeg gør. Det er jo behæftet med en vis portion sandhedsdyrkelse, og derfor skal man træde varsomt, når man ikke uforbeholdent accepterer dens dogmer. Jeg havde dog håbet, at det ikke stod helt så slemt til, blandt bold.dks brugere.

"Spørg og jeg skal svare efter bedste evne"

- Omvendt. Det er dig der må indtræde i snakken med mere substans. Udlever dine meninger, argumenter for dem osv. Ellers bliver det ikke til så meget.

"Hvordan vil du have at jeg skal konkretisere mine spørgsmål yderligere, når jeg reelt ikke forstår hvad jeres pointer er?"

- Godt spørgsmål. Hvis du ikke forstår et komma af hvad jeg skriver (jeg skal ikke kunne svare for andre - og jeg kan for resten heller ikke se at andre argumenterer for det, jeg gør), er det måske en anelse for meget at gå i gang med.

"Den der forfængelighed du synes at genkende i mine indlæg, hvor stammer den fra?"

- Og det spørgsmål tegner sådan set også et godt billede af, at det jeg skriver, ikke bliver modtaget efter hensigten. Det bærer jeg selvfølgelig en del af ansvaret for, og jeg kan derfor igen slutte, at afstanden mellem os to, formentlig er for stor. Men for husfredens skyld: Min kommentar til forfængelighed, er udelukkende møntet på mig selv. Det er sådan set bare en oplysning om, at jeg ikke er så hys over noget så - i min bog - ligegyldigt, som at have ret i en diskussion på internettet. Og dermed også en oplysning om, at du jo bare kan skrive til mig, at jeg har taget fejl, og forklare mig, hvorfor jeg har det. Det går der ikke noget af mig af. Tværtimod.

Godt ord igen Matias.
Jeg håber virkelig ikke at vores holdninger( subjektive som de jo er ) er uforenelige.
Det er vi trods alt for kloge(yup, trods manglende uddannelse og whatnot tager jeg mig den frækhed at kalde spaden for en spade)til at stirre os blinde på.
Prøv at læse BIF´s indlæg igennem og fortæl mig at du, hånden på hjertet, er enig med ham.

Det håber jeg virkelig ikke, for så bliver min lørdag aften en lidt mere dyster en af slagsen. Men det er i bund og grund mit problem.

Danmark er i min optik seriøst på vej til at blive et religiøst funderet samfund.
Og det finder jeg sgu for værende for spooky til min smag.
Og jeg vil til enhver tid prøve at kalde "fanden" frem i politikken, hvis jeg mener at genkende ham.
Sådan er det.
Men mere er der så heller ikke i det.

Danmark er i min optik seriøst på vej til at blive et religiøst funderet samfund.
Og det finder jeg sgu for værende for spooky til min smag.
Og jeg vil til enhver tid prøve at kalde "fanden" frem i politikken, hvis jeg mener at genkende ham.
Sådan er det.

Sjovt, når danskere ikke er så direkte forankret i religion, men af tradition. Helt tilbage til vikingerne, hvor deres åbenhed, også blev deres endeligt. Omvendt er der en del som gemmer deres samfunds-konfliktfyldte holdninger bag religionsfrihed. De bringer situationen - vi må reagere på det, når de ikke selv gør det. Derved bliver det nok således for dig. Du bør nok lære at pege fingre af de rigtige, men det kræver jo nok man kradser lidt i overfladen.

Jeg tror du leder efter en dæmonisering, frem for at tage fat i roden af problemet. Og det er ikke et problem du står alene med.

Håbløst BIF.
Ganske enkelt håbløst.
Og lad mig tilføje et Amen.

Skak mat.

Det som er relevant er at man har et ønske om at tilflytte, så er det en god ide at tage imod det nye land med åbne arme, i stedet for at lægge dem over kors.

At lægge dem over kors er i dine øjne at man ikke føler sig som dansker?


Jeg boede 2½ år i Sverige, og min mor og bror i 26 år. Min bror er dansk statsborger, men har aldrig boet i landet, og føler sig svensk - men med danske aner. Min mor var mindst ligeså svensk som dansk i hjertet, efter 26 år i landet.

Men det er da pudsigt at han ikke har valgt et svensk statsborgerskab så? Og ifølge det du selv skriver burde han vel ikke leve i Sverige?

Du giver lidet mening her.

Har man et dybdeliggende ønske om at kun være sin egen nationalitet i et nyt land, så har man ikke åbne arme, og vil basalt set aldrig blive integreret ej heller lykkelig.

Hvorfor dog det? Du mener seriøst at mennesker ikke kan flytte til et nyt land, være glade for at bo der, men stadig være af en anden nationalitet og føle sig sådanne?

Du tilægger nationalitetsfølelse utroligt meget. Min egen erfaring er at det er vigtigere for jer danskere end det er for os fremmede.
Og jeg er ikke et sekund i tvivl om at danskernes fokusering på nationalitet og danskhed har skubbet mange væk.

Som min far siger til mig... Måske ville han føle sig som dansker hvis ikke han jævntligt oplevede det modsatte. Om det så er når han er ude at få en øl eller når han er på arbejde.


Som alle, som en, bevarede at leve i harmoni med det omkringliggende samfund, ikke i strid. Og de føler sig mest af alt som amerikanere eller whatnot. En stor del af min familie har boet i Canada siden 60´erne. De føler en vis danskhed, men klart en meget stor del canadisk, og med en stor kærlighed til Canada ligeledes. Hvorfor skulle de dog også blive hængende, når en anden og ret vigtig del i Danmark? Fordi kærligheden og deres identitet nu var canadisk.

Hvordan var det mon gået hvis de til gengæld ikke blev accepteret af fællesskabet og jævntligt fik påpeget at deres kultur og udseende ikke passer ind?


Det kan man også. At kan godt opfatte Danmark som et hotel, men der er visse regler. Det går og så meget nemmere, hvis man ikke prøver at save den gren over, som holder en oppe - men holder sig til at hurtigt integrere sig med samfundet frem for at komme i konflikt med det.

Og reglen er ifølge dig at man skal FØLE sig dansk... Ellers skal man ikke være her. Det er det du mener med at save grenen over man sidder på?
Du mener jo ikke man skal integrere sig, men assimilere sig.
Få styr på termerne. Er du sikker på du er dansk nok til at være i Danmark?
På den anden side er det måske ikke så vigtigt for dig hvilke værdier og holdninger man har da det grundlæggende bare er følelsen der har betydning for dig?



Det er dig, som er den nye dreng i klassen, og du skal finde venner. Hvad gør du? At være dansk har intet med hvilken farve man har, men hvor samhørigheden er. Føler man sig fremmed, så er man det også. Tager man noget til sig, så er man det i mindre grad. Vi kan ikke blive venner, hvis du hellere vil være fremmed(eks.). Erann DD er fra Jordan, men elsker Danmark, og ser sig som dansker - selvfølgelig tilført noget eksotiskt.

Og jeg tror da de fleste vokser op med samhørighed for klassen, byen, klubben og diverse. Spørgsmålet er bare hvor ofte man oplever at blive lukket ude af denne samhørighed selvom man prøver.
Igen må jeg påpege at du er meget ensynet omkring emnet. Du kan simpethen ikke forestille dig at det er danskerne og det danske samfund der er med til at skubbe mange væk fra denne samhørighed?

Den stigende utilfredshed fra den danske befolkning bør vel tale sit tydelige sprog?

Wow... Jeg troede sgu ikke min manglende nationalitetsfølelse havde så grusom en effekt på Danmark. Men det er da kritisk hvis du mener at DF´s succes og fremmedhadets opblussen skyldes at en italiener ikke føler sig som dansker.

Jeg tror sgu igen du tilægger nationalitetsfølelse langt mere end hvad rigtigt er.


Tja, hvis du er europæer, så er du jo også dansker, og det så du dig jo ikke som værende. Det vil sige du lavede en udelukkelse.

Det kommer da an på om man mener danskerne er europæere (EU)? Det er jo ikke just fordi i overbeviser resten af EU om det.

Det er blot skræmmende at du ikke har det overfor et land, hvor dine forældre har tilbragt en stor del af deres liv, og der hvor du er bosiddende, og vælger at fortsat gøre det(formoder jeg).

Men hvorfor tror du det forholder sig således?


Jeg vil slås til sidste blodsdråbe for at bevare danskheden midt i et europæisk fællesskab. Og heldigvis ser det heller ikke ud til at blive således, da hvert land gerne vil holde fast i deres egen identitet. Og derfor vi stadigvæk er inddelt i lande, frem for kun kontinenter eller endnu "bedre"; "blot" jorden. Jeg er glad for at der er forskel på om jeg tager til Tyrkiet, England, eller Frankrig. Og der er forskel på hvordan det er at bo der.


Jeg håber da danskheden, tyskheden og alle de andre irrationelle følelser forsvinder med tiden. Og jeg er da også mere end overbevist om at det er netop det der vil ske. Ikke på kort sigt desværre.


Og sådan skulle det gerne blive ved med at være. Så dine børn må nok flytte andetsteds, hvis de vil føle sig tættere på den europæiske følelse. Måske Bruxelles?

Eller hvilket som helst andet land uden for norden hvor den europæiske identitet faktisk et støt på vej fremmad.

Jeg er sgu også hoppet på det liberale tog, det er det eneste der giver mening PT.

"... og fortæl mig at du, hånden på hjertet, er enig med ham"

- Jeg synes ellers at jeg har givet udtryk for, i et indlæg til ham, at jeg ikke er enig med ham, så det vil jeg have svært ved at fortælle dig. Men det betyder ikke, at hans holdninger ligefrem skræmmer mig.

"Danmark er i min optik seriøst på vej til at blive et religiøst funderet samfund"

- Det kan jeg ikke forstå, at du synes. Den offentlige debat som inddrager religion, har mere med politik og ideologi at gøre, end religion. Altså, religion i forståelsen gudstro, åndelighed osv.

"Og jeg vil til enhver tid prøve at kalde "fanden" frem i politikken, hvis jeg mener at genkende ham"

- For min skyld ingen alarm. Jeg har dog svært ved at se at "fanden" altid skulle have det udseende, som en del forsøger at overbevise om.

"Jeg håber da danskheden, tyskheden og alle de andre irrationelle følelser forsvinder med tiden"

- Sådan taler en universalist. Skræmt fra vid og sans af forskelligheder. For universalisterne betyder lighed ikke retten til at være forskellige, på lige vilkår - men derimod at alle forskelligheder skal kastes på lossepladsen.

Det er ikke første gang i historien, at følgere af en totalitær ideologi, argumenterer ud fra det synspunkt, at forskelligheder er af det onde. Så selvom universalisterne i virkeligheden har sit udgangspunkt i en modstand mod racisme, gruppetænkning, manglende frisind og diktatur, formes deres fremfærd alligevel således, at disse elementer bliver en del af midlet for at nå målet. Hvis det da ikke i sig selv kan siges at være målet. I lighedens navn dømmes folk for at være forskellige.

Jeg siger nej tak til totalitarisme. Det er ikke ad den vej, Europa igen skal vandre.

- Sådan taler en universalist. Skræmt fra vid og sans af forskelligheder. For universalisterne betyder lighed ikke retten til at være forskellige, på lige vilkår - men derimod at alle forskelligheder skal kastes på lossepladsen.

Skræmt af forskellighed? Det ville da være vildt underligt når man har familie i to forskellige lande og er vokset op i et tredje. Til gengæld kan det være skræmmende at møde nationalister i alle tre lande da nationalister altid er nogle irrationelle fjolser.

Men at du påstår at jeg ikke nyder den dybt forskellige kultur og natur som man mødes af på Sicilien og det nordlige Portugal er da til grin. Hvem er du? Kender du mig? Har du noget grundlag for at skrive noget så meningsløst?

At jeg mener og håber at nationalitetsfølelse vil forsvinde er jo ikke ensbetydende med at vi alle skal blive til en ens grå masse...

Glem nu ikke at misfosteret nationalstaten og dens afkom nationalfølelse er skabt. Og at disse to misfostre desuden er af ret så ny dato...

Det er ikke første gang i historien, at følgere af en totalitær ideologi, argumenterer ud fra det synspunkt, at forskelligheder er af det onde. Så selvom universalisterne i virkeligheden har sit udgangspunkt i en modstand mod racisme, gruppetænkning, manglende frisind og diktatur, formes deres fremfærd alligevel således, at disse elementer bliver en del af midlet for at nå målet. Hvis det da ikke i sig selv kan siges at være målet. I lighedens navn dømmes folk for at være forskellige.

Igen... Du aner intet om mig og bruger dine personlige holdninger til at beskrive mig og tillægge mig holdninger. Endda uden at jeg har udtalt mig om disse. Hvem er det mon der er skræmt? Er du bange for at nationalstaten vil dø (med god grund da den netop vil dø)?

Jeg tror du skal slappe lidt af Matias... I hvert fald ville det klæde dig at basere dit mundlort på andet end dine egne fobier og holdninger.