At lægge dem over kors er i dine øjne at man ikke føler sig som dansker?Det er ikke en aktion som agiterer at blive mere dansk. At komme til et land og tro at omverden skal tilpasse sig en, frem for omvendt, fremmer ikke ændring af dit jeg.
At tage imod det tilflyttede lands kultur og skik er ganske alfa/omega hvis man skal integreres med det derliggende samfund. Hvis man basalt set er ligeglad med hvad landet har at byde på, og man egentlig blot har det som en økonomisk holdeplads, så kan man sådan set heller ikke stille krav til det omkringliggende samfund, og bør gå stille med dørene. Det fodrer en vis apati med landet, og derved heller ikke særlig ideelt at komme at bede om rettigheder.
Men det er da pudsigt at han ikke har valgt et svensk statsborgerskab så? Og ifølge det du selv skriver burde han vel ikke leve i Sverige?Hvorfor ikke? Nationalitetsfølelse har intet at gøre med hvilket pas man har, men hvad man føler sig som. Han har altid boet i Sverige, og det er hans identitet. At han ikke har søgt om svenskt statsborgerskab, og nok mere for at holde fast i en lille del som er dansk. Selv er han lidt ærgerlig over at ikke kunne stemme.
Så nej, det er ikke pusigt at han har valgt at blive ved med at leve i Sverige. Det er det sted han har boet hele sit liv, og det han føler sig som, selvom han er 50/50. Havde han som dem vi taler om, aldrig taget Sverige til sig, så ville det være et problem at blive boende, og så burde han dog tage til Danmark. Lønnen er også meget højere her, men det er jo ikke disse ting som tæller.
Hvorfor dog det? Du mener seriøst at mennesker ikke kan flytte til et nyt land, være glade for at bo der, men stadig være af en anden nationalitet og føle sig sådanne?Hvis man ikke ændrer noget af sit jeg, så vil man blot være eks. kroat i Danmark. Med samme tilgang, så vil vedkommendes børn ligeledes være kroater, og deslige for børnebørnene. Også selvom de kun har haft Kroatien som feriested, og reelt set burde være mere attuned med Danmark end Kroatien. Hvis de altså havde haft en vis åbenhed overfor det nye sted.
Ved ikke om du vil læse mere i det, end hvad skrevet er. Der er ikke noget galt i at huske hvor man kommer fra, man skal dog også huske hvor man kommer til, og indse at man gør sig en stor tjeneste at tilegne sig en ny nationalitetsfølelse, hvis man har tænkt sig at blive boende. Hvis man kun holder på sin oprindelige identitet, så er man i udviklingsblokade, og ganske lukket, og det er ikke ønskværdigt hverken for landet eller en selv.
Du tilægger nationalitetsfølelse utroligt meget. Min egen erfaring er at det er vigtigere for jer danskere end det er for os fremmede.Nå, så er det jo pusigt i holder så meget fast i jeres nationalitet, at I ikke vil erklære jer som danskere.
Men hvis du erkender at det er vigtigt for danskere, så kan du ikke fortænke os i, at være ganske ligeglade med folk, som ikke ønsker at erklære sig den kærlighed til landet, eller i det mindste prøve at integrere en "vi-følelse" med dem man deler land med, hvis normer af naturlige årsager stadigvæk og heldigvis stadigvæk huserer.
Som min far siger til mig... Måske ville han føle sig som dansker hvis ikke han jævntligt oplevede det modsatte. Om det så er når han er ude at få en øl eller når han er på arbejde.Din far opsætter en betingelse som skal være opfyldt af andre for han kan føle sig dansk. Din far er lige så umoden som du. Jeg går ud fra han er italiener. Det er min svoger også.
Alt andet lige, så er det ikke noget du burde følge. Og det er nok uanset hvor i verden du slår dig ned. Du finder nok ikke nogle folkefærd som er lige så tolerante, som danskere, hvilket jo også blev groft udnyttet bag racisme-jargonen.
Hvordan var det mon gået hvis de til gengæld ikke blev accepteret af fællesskabet og jævntligt fik påpeget at deres kultur og udseende ikke passer ind?Så var de nok flyttet hjem, frem for at mene at samfundet skulle tilpasse sig dem, og ikke omvendt. Flytter jeg hjem til dig, så harmonerer det nok ikke at jeg gør som jeg plejer, og jeg må tilpasse mig dine sædvaner, frem for at slå på tromme for mine. Viser jeg den respekt for dig, så er jeg sikker på du vil lade min forskelligartethed finde aftryk. Tilbage er så jeg giver dig den respekt at jeg ikke overdriver mine egne sædvaner, især hvis det skaber disharmoni.
Og reglen er ifølge dig at man skal FØLE sig dansk... Ellers skal man ikke være her. Det er det du mener med at save grenen over man sidder på?Man bør tilegne sig at føle sig som dansk, frem for at sejle til en ø, hvor man finder ligesindet, og påkalder uretfærdighed over at resten af landet ikke flytter til øen, så det bliver nemmere for en.
Du mener jo ikke man skal integrere sig, men assimilere sig.
Få styr på termerne. Er du sikker på du er dansk nok til at være i Danmark?
På den anden side er det måske ikke så vigtigt for dig hvilke værdier og holdninger man har da det grundlæggende bare er følelsen der har betydning for dig?
Grenen, som bliver oversavet, omhandlede mere at man ikke prøver at ødelægge det arbejdsklima man måtte befinde sig i, for at påkalde sin ret til at være i disharmoni med det klima man arbejder i, og de må tilpasse sig en.
Jeg snakker om integrering. Uden at prøve at opnå en vis samhørighed med det land og dets indbyggere, så er man ilde stedt i en integration. Og man får ikke samhørighed ved at holde fast på man ikke er dansk i Danmark. Det er jo som at proklamere at man ikke hører til.
Landet er godt nok til at bo i, men så er det det?
Værdier og holdninger er også følelsesbetonet. Derfor giver det god mening.
Og jeg tror da de fleste vokser op med samhørighed for klassen, byen, klubben og diverse. Spørgsmålet er bare hvor ofte man oplever at blive lukket ude af denne samhørighed selvom man prøver.Jeg har råd til at være ensynet, fordi problemet er dit. Men jeg kan jo fortælle dig at jeg er ganske mørk. Så mørk, at alle de udlændinge jeg snakker med spørger hvor jeg kommer fra. Når jeg svarer Danmark, så ler de og siger, "ja, men hvor kommer du rigtigt fra". Omvendt har jeg aldrig oplevet at blive fremmedgjort i Danmark af danskere.
Igen må jeg påpege at du er meget ensynet omkring emnet. Du kan simpethen ikke forestille dig at det er danskerne og det danske samfund der er med til at skubbe mange væk fra denne samhørighed?
Du er den fremmede, og du søger accept. Vi accepterer dig ikke bare fordi du vil have det, og slet ikke hvis du proklamerer at landet reelt set rager dig en skid, men er blot en platform af mange. Og slet ikke fordi du som et småbarn vil have at andre skal give plads til dig før du begynder at nærme dig. Den slags overpædagogik kan du vist næppe have fra Portugal eller Italien.
Den portugisiske kok Paulo(kendt sammen med Nikolaj Kirk), har nok heller intet hørt bortset fra han selv vil slå på tromme han også er portugiser. Han fravælger dog ikke at han også er dansk. Og derved har han intet problem, fordi han gør sig ikke selv til en ø.
Wow... Jeg troede sgu ikke min manglende nationalitetsfølelse havde så grusom en effekt på Danmark. Men det er da kritisk hvis du mener at DF´s succes og fremmedhadets opblussen skyldes at en italiener ikke føler sig som dansker.Det bliver kun til fremmedhad, hvis folk ikke bliver hørt. Heldigvis har vi DF, så det ikke kommer så vidt.
Det er vigtigt at fremmede forstår at det går nemmere, hvis man har et ønske om at være dansk, når man bor i Danmark. Omvendt er det ikke særlig bevendt, hvis man som fremmed, ud over at få husly, og så har en masse krav, og ikke selv vil have nogle på sig.
Jeg tror sgu igen du tilægger nationalitetsfølelse langt mere end hvad rigtigt er.Hvis manglene nationalfølelses med det land man er bosat er gældende, og det skaber konflikt af den årsag, så har du et problem, ikke det pågældende land.
Og igen, man skaber slet ikke splid, ligesom man ikke viser bare patter i Mekka(hvis man har en selvopholdelsesdrift).
Det kommer da an på om man mener danskerne er europæere (EU)? Det er jo ikke just fordi i overbeviser resten af EU om det.Vi ligger i Europa. Vi er en del af europa indtil landmasserne skifter så meget at vi ikke længere gør det. EU er blot et politiskt redskab, for at have en fælles fane, og overordnet for Europa fælles mål.
Men et eller andet sted, så er vi som vi er, og det er ikke os som skal ændre os, før vi flytter andetsteds. Og slet ikke for folk som ikke vil bevæge sig væk fra deres oprindelsespunkt.
Jeg håber da danskheden, tyskheden og alle de andre irrationelle følelser forsvinder med tiden. Og jeg er da også mere end overbevist om at det er netop det der vil ske. Ikke på kort sigt desværre.Ja, fordi så behøver du ikke anstrenge dig, eller tilpasse dig andre. Så kan du bare være dig. Eller så bliver dit beteende legitimt. Till then - adapt.
Eller hvilket som helst andet land uden for norden hvor den europæiske identitet faktisk et støt på vej fremmad.Lyder som om du har tænkt dig at gøre det eneste rigtige. Det kan jeg kun applaudere. Tag dine frænder med dig.
٩๏̯͡๏۶ “From Doubter to Believer”
Suarez - The Ambassador of Kwan.