Snak

Hvis du ikke er nationalist, hvorfor slår du et slag for at du er italiener og portugiser, og ikke føler dig dansk efter adskillige år(tror faktiskt du egentlig er født her), fremfor blot borger?

Slår et slag? Eller konstaterer? Det er jo ikke fordi jeg prøver at overbevise dig om at skifte nationalitet.

Desuden er jeg født i Dortmund (Tyskland)...

Hvordan skulle Sicilien være Sicilien, hvis den prøvede at være Milano? Og Milano igen være et metropol, som alle andre europæiske lande i så fald?

Meningsløst vås...


Du prøver jo at skabe ny kultur i kulturen.

Sandt... Jeg har brugt meget af mit liv på at fremme europæiseringen og det tror jeg faktisk er lykkedes udemærket blandt dem jeg har kendt. Ligesåvel som jeg selv tror at jeg har været med til at afmontere en del fremmedhad.

Det er også nemmere når man vokser op i villavej og ikke en ghetto hvor man bliver smidt hen sammen med de andre fremmede.


Lad os dykke indad - har du heller ikke en familiefølelse? Den bygger på den samme samhørighed, som nationalfølelsen, blot zoomet ind. Har du heller ikke klubfølelse? Eller er du ligesom de spillere som blot går efter højstbydende?

Helt ærligt? Nej... Det er ret svært at have familiefølelse med mennesker du ser et par gange per årti. Tror jeg har haft stærkere følelser for venner og omgangskreds. Men du formår jo ikke at sætte dig ind i en fremmeds situation og du beviser det linie efter linie.
Kan du ikke selv se det fjols?



Vi er alle mennesker, og har alle brug for at tilhøre en gruppe. Nationalisme eksisterer for bevarelsen af gruppen. Og med folk som du, er der nogen at slås imod, da du vil nedbryde det, samtidigt med at du vil være en del af det, blot i nogle nye klæder, som passer dig bedre. Find en anden gruppe, istedet for at opfordre gruppen til at ændre sig for at du kan være en del af noget som du reelt set ikke har interesse i i dets form.

At tilhøre en gruppe er en ting... Nationalisme er en anden. De fleste finder jo ud af at det fællesskab som nationen er ikke passer til dem... Og flere og flere begynder også at skabe deres egne nationer over nettet. Det er jo langt nemmere at finde ligesindede der end i dit eget land.

At vi er vidner til nationalismens krampetrækninger er da tydeligt for enhver og det vil probably dø ud med de næste par generationer.




Du bør som fremmed ikke komme her og diktere hvad og hvorfor ting er som de er. At du ikke føler dig hjemme, og folk ikke tager imod dig, som du ønsker, handler nok ikke om dine aner men måske mere om din person. Har du overvejet det? Sådan er det for danskere som ikke blive accepteret i diverse grupper. Hvorfor skulle du have særbehandling?

Det er nemlig rigtigt... Når stupide/irationelle nationalister føler sig truet kommer standardsvarene - "Du skal ikke komme her som fremmed og fortælle os om hvordan tingene skal være" - "Skrid til et andet land hvis ikke du er enig med mig" - For ved at værre en fremmed er man nemlig et undermenneske og ens tanker og ideer kan aldrig måles med ens egne. ASSIMILER ELLER SKRID!

Fjols

Det skulle de dog tage at stræbe efter, som jeg siger. Ellers er du jo bare en parasit, som Norge reelt set er fuldkommen ligeglad med. De kan godt få andre til at tjene penge i deres land. Din apati vil også skinne igennem for nordmændene. Jeg går dog stærkt ud fra at du har forstået at du skal integrere dig om ikke andet.


Jeg husker nogle som tidligere sammenlignede et ellers produktivt segment med parasitter, så jeg ville nok træde lidt varsomt BIF. Især taget i betragtning at din analogi er forfejlet, idet en parasit er en snylter, hvor jeg derimod bidrager.

Det skulle de dog tage at stræbe efter, som jeg siger. Ellers er du jo bare en parasit, som Norge reelt set er fuldkommen ligeglad med. De kan godt få andre til at tjene penge i deres land. Din apati vil også skinne igennem for nordmændene. Jeg går dog stærkt ud fra at du har forstået at du skal integrere dig om ikke andet.

Du må forklare mig hvordan jeg er en parasit, for det virker som om du bare er løbet tør for argumenter. Apati?

Du snakkede om noget så generelt og stort, som den norske selvbevidsthed. Hvis man ikke kan lide det, kan man ikke klandre dem for at have det. Det er en naturlig udvikling. Det er som sagt et tilvalg eller et fravalg om man vil holde af et land. Hvis ikke. Så burde man gøre alle parter den tjeneste at flytte.

Jeg snakkede ikke om selvbevidsthed. Hvad angår selvfølelsen ser jeg ikke hvorfor denne ikke må udfordres. Og igen, hvorfor skal jeg flytte?

Selvfølgelig. Det er jo muligt, og hele grundlaget for disse debatter, fordi den slags apati ikke er brugbart, for at falde til. Tillæg dig selv en hel anden kultur, og du vil få voldsomme problemer med din indstilling. Som sagt dine parasitiske tendenser er ikke noget man skal slå på gryden for. Jeg er også sikker på at det ikke forholder sig således. For ellers må du godt nok være elendig til mode. Og det kan din kone nok mærke. Foreslog et andet sted i verden, hvor alle parter kan være mere glade. Hvis ikke, så må jeg konkluderer at du er under tøflen, og det er heller ikke godt.

Hvilken apati? Hvad er problemet med min indstilling? Herligt at du forfalder mere og mere til personargumenter. Først er jeg en parasit, derefter er det min indstilling, jeg må være deprimeret og under tøflen. Jeg forstår at du har ringe erfaring, men som det også viser sig i Danmark, er det ganske muligt bo i et land uden at omfavne det majoriteten kendetegner som grundlæggende for deres værdisæt og særpræg.

Det er nemlig rigigt... Når stupide/irationelle nationalister føler sig truet kommer standardsvarene - "Du skal ikke komme her som fremmed og fortælle og om hvordan tingene skal være" - "Skrid til et andet land hvis ikke du er enig med mig" - For ved at værre en fremmed er man nemlig et undermenneske og ens tanker og ideer kan aldrig måles med ens egne. ASSIMILER ELLER SKRID!

Jeg tror han betragter sig selv som noget mere i retning af en kulturkonservativ, men håbløsheden og argumenterne eller fraværet af samme, er dog oftest ens.

Hvis man ikke er stolt over at være dansk, når man er det, så burde man nok arbejde lidt med sit nationale selvværd.

Det er ordet "bør" der er problematisk. For hvorfor skal du bestemme, hvor meget vi andre føler os danske? Bemærk, at jeg på ingen måde anfægter din ret til at føle dig ekstremt dansk (jeg pointerer bare min manglende forståelse derfor); debatten derimod handler om, hvorfor du eller andre skulle have nogen som helst ret eller hjemmel til at kræve, at andre skal føle sig ligeså danske som du.

Og der er mit argument så, at når bare folk efterlever samfundets regler og bidrager, så skal vi ikke forlange mere. Og der kan vi jo heldigvis henvise til den personlige frihed, der skulle være så dansk, der jo netop ikke tvinger folk ind i den ensartethed som du efterspørger (og som vi ikke helt kan få udpenslet i detaljer, hvad egentlig består af).

Når disse åbenlyse ting er på plads, så handler det om det jeg snakker om; nationalfølelsen. Hvilket i sig selv er lige så åbenlyst.

Men hvorfor er den så vigtig (når vi nu antager præmissen om, at det ovenstående du skriver er på plads)? Jeg synes altså jeg klarer mig ganske glimrende uden denne nationalfølelse.

At ikke holde fast i gamle normer, når de ikke længere er relevante, og vi har kæmpet for at ændre dem, og derved virker det lettere idiotiskt at invitere folk, hvis overbevisning undergraver det hele.

Er der nogen som helst, der har anfægtet dette? Selvfølgelig er det svært at have folk i landet, der ikke efterlever de fundamentale spilleregler - men hallo, vi diskuterer jo "danskheden" - som vi vel at mærke STADIG ikke kan få defineret eksakt, udover at man skal være imod æresdrab og for ligestilling - med hvilket argument mange kristne ikke er danskere. Det er sådan set det, der er det interessante - ikke så meget diskussionen om folk, der undergraver det hele - for det er ret åbenlyst, at et samfund ikke er interesseret i sådanne elementer!

Som sædvanligt kunne jeg have sparet mig 6-7 timers skrivning hvis folk blot gad at forholde sig til hvad man skriver, istedet for at jagte spøgelser, og blive forvirret i processen.

Du kan komme over det meget let og meget hurtigt, hvis blot du specifikt udpensler, hvad det er for en "danskhed" man skal tilegne som ny i Danmark - vi er jo tilsyneladende enige om, at det ikke er pølser/frikadeller og ej heller blot de fundamentale spilleregler. Men hvad er det så?

Er det ikke konkret nok at elske, eller arbejde på at elske, eller føle et tilhørsforhold til landet?

Hvordan gør man det i praksis? Og hvorfor skal man elske noget, hvis ikke man føler for at elske det? Pointen er stadigvæk, at når blot man bidrager, så skal og må vi ikke som samfund kræve mere.

Mener du ikke danskheden eksisterer. Hvis ja, hvorfor spilder du min tid?

Jo i allerhøjeste grad. Men jeg kan ikke finde positive ting, der er unikke for os og derfor DANSKE (det er de ting, jeg beder dig om at nævne) - jeg kan derimod finde negative ting, der er typisk danske (eller skandinaviske nok nærmere). Og derfor finder jeg ikke, at danskhed er noget specielt positivt.

Jeg er dog åben over for, at jeg kan tage fejl med førstnævnte - det er derfor jeg nu igennem flere indlæg har bedt dig udpensle, hvilke konkrete, unikke og specifikke positive ting der er ved danskhed, som man ikke kan finde andre steder - og jo, jeg har "hygget" udenfor Danmark.

Nej. Hvor ser du det henne?

At tilegne sig danskhed via assimilation er vel "at man 100% tilegner sig tanken, ideologien og kulturen bag den klub man spiller for"

Det som jeg dog har sagt er at det hjælper på integrationen hvis man tilegner sig et vist kærlighedsforhold eller tilhørsforhold til den klub(eller det land) man frivilligt har valgt til.

Ja det HJÆLPER. Men det vi diskuterer er om det er nødvendigt og om vi skal kræve det. Jeg mener nej, du ja.

Jeg har ikke krævet det...

Og så skriver du godt nok, at du ikke kræver det. Lad mig i den forbindelse minde dig om, hvad du tidligere skrev:

"Det er denne reevaluerede nationale følelse, som burde være huserende for tilflyttere, der ønsker at integreres bedre i samfundet."

Burde vidner om, at der er et krav.

"Jo, men det er ikke det, som skal være fremherskende. Det skal ønsket om at blive del af det nye. Og det kræver en lempelse af sin "gamle" nationalfølelse, hvis den altså er stærkt forankret i den givne menneske."

Fastholder du stadigvæk, at du ikke kræver det?

Man skal ikke som selvvalgt Rangers spiller kritisere Glasgowegians normer og værdier. Og det bør vel være ganske oplagt hvorfor. Selvsamme er gældende uanset hvilken gruppe du måtte snakke om.

Her er jeg også uenig. Hvis normer og værdier ikke kan tåle, at man stiller spørgsmål ved dem, så er og bliver de pladdertraditioner. Vi har skam masser af mærkelige ting i Danmark, som det da ville være befriende at få belyst med spørgsmål udefra.

Hvorfor giver vi julegaver, når nu sociologien problematiserer fænomenet?
Hvorfor drikker vi snaps?
Hvorfor dyrker vi selvtillidsfænomenet i TV?
Hvad får folk til at smide tøjet i blade?
Hvorfor er jeres sexmoral som den er?
Hvorfor er ordet "stræber" negativt ladet?

Bemærk. Jeg tager ikke stilling til disse fænomener. Jeg siger bare, at vi ALDRIG må holde op med at stille spørgsmål og diskutere, hvorfor vi gør som vi gør. Jeg så helt enig i, at vi ikke skal bøje os for den nye kultur der måtte komme - jeg bliver med andre ord også godt irriteret, når jeg hører, at man visse steder holder lysfest fremfor julefest!

Det er i mine øjne misforstået tolerence. MEN - det har intet med det andet at gøre.

Det er nok ikke en god ide at Shota gennem sin religion prøver at fremtvinge noget som ikke er accepteret i Rangers.

Men du svarede ikke på spørgsmålet. Skal Rangers fortælle Shota, at han skal blive protestant, for sådan er man i Rangers? Husk på, at du krævede ensartethed!

Salvatore har i hvert fald proklameret at han ikke føler sig dansk efter 26 år i landet( ihvert fald for hans forældres del), samt at han legitimerer at føle et vist hadforhold til landet. Hvilket vel aldrig kan godtages, når det er selvvalgt at flytte hertil. Ligesom det er selvvalgt at undlade at flytte væk igen.

Hehe, nu er det faktisk ret typisk dansk på et eller andet plan at hade Danmark (Fremskridtspartiet?) - men som man siger: ude godt, hjemme bedst (og Salvatores hjem må antages at være Danmark).

Spøg til side, så er jeg enig i, at man er gået forkert, hvis man kritiserer, at vi har frihed, ytringsfrihed og at der personlige rettigheder samt at homoseksuelle ikke må forfølges. Men, at man kritiserer elementer i den danske levevis, synes jeg kun er sundt!

Personligt havde jeg den fornøjelse at være til julefrokost forleden, hvor jeg sad ved siden af en finsk veninde - jeg blev altså ikke voldsomt stødt, da hun spurgte mig, om ikke også jeg syntes dansk julemad egentlig var ret klamt. Men det er sådan nogle ting, som jeg kan fornemme, at man ikke må sige?

Fordi du som alle de andre tosser på den ene eller den anden side prøver at definere spørgsmål som vi alle sammen følelsesmæssigt godt svaret til.

Hvis spørgsmålet om danskheden er så stupidt, hvorfor svarer du så ikke bare på, hvad denne danskhed består af? Det burde da være ret let!

Og nej, jeg kender ikke svaret. Jeg kan - som sagt - ikke finde noget unikt dansk på den positive side.

Og ved man det, er det nytteløst at prøve at finde kasser for den nationalfølelse som jeg taler om, når det er enkelt og alligevel lidt abstrakt hvad som gør man har et tilhørsforhold til det pågældende land - eller ej.

Hvis det er så abstrakt og vanskeligt at forklare, hvorfor kræver du så, at folk udefra raskvæk skal finde den?

Og flyttede jeg til Bangladesh ville jeg ikke slå et slag for at de skulle gøre plads til min danskhed så jeg slap for at føle samhørighed med Bangladeshboerne.

Interessant eksempel. Er der da kun plads til en kultur i Danmark? Må jeg finde dig om, at frihedsgraden i Danmark betinger, at man kan vælge sin kultur og sine værdier akkurat som man ønsker det.

Det giver ikke mening at snakke om en fælleskolonne ved navn danskhed, sålænge både Ruth Evensen og Johanne Schmidt-Nielsen på samme tid har dansk pas.

Hvilket du har spurgt indtil omkring 5 gange. Du søger efter noget konkret jeg skal svare på, som ikke er en del af det jeg har udtalt mig om

Ja, jeg spørger jo gerne igen, når jeg ikke får et svar. Sådan er jeg. Men, at det ikke skulle være det du snakker om, skulle dog være en noget mystisk påstand. Du farer frem med ordet "danskhed" - så skal du naturligvis også kunne udpensle, hvad det reelt betyder.

Det er alt jeg kræver!

Resten af dit indlæg bliver noget svinsk - typisk dansk forsvarsmekanisme (?) - så det lader jeg bare være.

"Hvis man ikke er stolt over at være dansk, når man er det, så burde man nok arbejde lidt med sit nationale selvværd."



Hvis man er stolt over at være dansk, burde man nok arbejde lidt med sin hjerne. Lorteland.

@ BIF - her kommer der lige en gang spørgsmål:

1: Du skriver:
"At have apati eller fjendtlig indstilling overfor Danmark og danskere, mens man er herboende er tegn på manglende ensartethed. Det er ikke særlig gunstigt for nogen parter."
Jeg er ud fra din definition ikke ensartet, da jeg er fjendtligt indstillet over for NOGLE danskere, navnligt de for mig at se overdrevent nationalistiske, bl.a DF-medlemmerne. Er vokset op i Danmark med danske forældre, men er lidt flov, når jeg ude i verden må indrømme min nationalitet, igen p.g.a. det ry, Danmark efterhånden har fået ude i verden som værende fremmedfjendsk.
Er jeg så - efter din mening - ikke rigtig dansk, og skal jeg så bare skrubbe ud af landet? Jeg kan godt lide at bo her...

2: Jeg får desuden en fornemmelse af, at du mener, at man, hvis man som indvandrer ikke føler sig dansk, prøver at pådutte danskerene sin oprindelige kultur. Mener du helt seriøst, at det er helt umuligt, at spise halal-lam uden at man så også prøver at tvinge naboen til at spise det?

3: Jeg ved ikke, hvad danskhed er. Hvad er det? Hvis det bare er at føle sig dansk, er det IMØ fuldstændigt ligegyldigt. For så kan man jo bare definere det, som man selv har lyst til, og så kan tilbedelse af fx. Shiva jo være det mest danske i verden. (Hvilket ikke er noget problem for mig.)

MVH:).

Er vokset op i Danmark med danske forældre, men er lidt flov, når jeg ude i verden må indrømme min nationalitet, igen p.g.a. det ry, Danmark efterhånden har fået ude i verden som værende fremmedfjendsk.

Det her synes jeg så til gengæld er noget pjat udover alle grænser, der tenderer selvretfærdigt pladder.

Og i princippet den samme mentalitet som BIF "argumenterer" for.

Og igen spørger jeg... Hvorfor er det ikke nok at kunne sproget, have danske venner, tage en uddannelse i landet og arbejde?

Det er jo også et stort skridt af vejen til at leve i harmoni med dine omgiveler. Men når det nu er således, hvorfor føler du dig så stadigvæk fremmed? Hvor længe har du boet her?

Hvorfor skal man FØLE sig dansk?
Og hvilke træk af dansk kultur og skikke skal man tillegne sig? For jeg går stærkt ud fra at du vil få vidt forskellige svar afhængig af hvem du spørger.

Fordi det styrker ens selvfølelse at føle sig som en del af gruppen. Det lader til du har en modvilje, eller er af den opfattelse, at grunden til du ikke føler dig dansk, er fordi andre ikke vil lade dig være det.

Du må selv bestemme omfanget af dansk kultur og skikke. Du gør dig selv en stor tjeneste ved at ikke fremmedgøre dig over for hvad det land du bor i har at tilbyde. Det lader til at du tager afstand fordi at du ikke vil/kan føle dig dansk. Det bliver lidt cirkulært. Men som sagt du behøver ikke hænge det op på at gøre noget som du har en forestilling er typiskt danskt. Du er dansk, hvis du føler dig dansk. Ikke udfra hvad du gør. Og i mine øjne så skal man vist arbejde meget hårdt for at ikke føle man har en samhørighed med det land man har bosat sig i en lang årrække. Nærliggende er det at du holder fast på at du er fremmed, og derved er problemet opstået hos dig selv, ikke din omverden.

Som sagt jeg boede selv i 2½ år i Sverige. Havde hverken svært ved at integrere mig, lære sproget, kutymerne, og alt som hørte til at være som de andre. Jeg elskede landet for dets selvbevidsthed, sin forskellighed fra Danmark. Jeg kunne også rykke på næsen af selvsamme. Følte jeg mig svensk? Nej, og derfor flyttede jeg. Det var en følelse jeg havde, og ikke en som blev mig påduttet, for ingen så mig som fremmed i negativ forstand, fordi jeg agerede ikke således overfor omverden, og derved havde de intet problem med mig, og jeg ikke med dem.

Det vil sige at du personligt ville ønske at proceduren for at blive statsborger blev lempet til at man føler sig dansk? Uafhængig af sprog og kultur?

Nej, det giver god tid til at vurdere om man har et ønske om at være dansk. Vælger man et dansk pas, så har man et ønske om at holde fast i sin danske identitet. Problemet er at der er et hav af folk, som reelt set er pisseligeglade med landet, og det er ikke ønskværdigt, og får sig dansk pas af de forkerte årsager.

Passet gør ikke du føler dig dansk, hvis du ikke selv har en følelse forbundet med det pas. Rent juridisk er man det, men det er lettere irrelevant, hvis man ikke føler hvad der står i passet.

Åbenbart er det godt nok at være nynazist eller tilhænger af verdenskommunismen så længe man bare føler sig dansk? Man kan også være dansker hvis man går ind for et verdenskalifat, ikke snakker dansk, men føler sig dansk?

Jeg ved ikke hvilken igloo du har levet i, men i Danmark er det ikke særlig velset at være forbundet med nazismen. De kan godt være og føle sig danske af den grund. Præcis det samme kan man selvom man er italgiser.

Man vil dog være meget hæmmet, hvis man ikke taler det sprog som føres i landet, og derved er det også meget svært at skulle føle sig dansk, skulle det forholde sig således. Så din opstilling er nok mere teoretisk.

Men hvis man tillegner sig dansk kultur og sprog, men derved ikke føler sig dansk så er man ikke god nok til at være i landet?

Jo, men hvad gør at du ikke føler dig dansk? Fordi du har noget udanskt i dig? Det er vist ingen hindring. Du er blot beriget med flere kulturer i samme person. Problemet lader til at du har et ønske om at ikke være dansk. Hvis du tilegner dig kulturen, sproget, og har valgt at bosætte dig her, har dansk pas, så er der vist ikke så meget tilbage som hindring for at føle sig dansk. Hvorfor gør du ikke det?

At du ikke føler du passer ind, er en hindring for dig selv, og din egen lykke, og igen så afspejles din præstation på arbejdsmarkedet dette. Dette har dog intet med danskhed, eller andet at gøre end at føle sig hjemme et sted, og have det godt med det. Dette er også gældende skulle du slå dig ned i Italien eller Portugal.

Du er da spøjs.

Sikkert. Det er dog altid mere spøjst at du føler det er omverdens opgave at du skal føle dig dansk.

Aha... Men han er jo 50/50? Er du sikker på at det er godt nok?

Nej, for hans hjerte er i Sverige. Han er jo kun 50/50 fra sine aners side. Danskheden fylder ikke så meget, men han afstår heller ikke fra den, og derved har han stadigvæk dansk pas, selvom det skaber flere problemer end det gavner, da han eksempelvis ikke kan stemme hverken i Sverige eller Danmark, da han ikke er bosiddende her.

Så du tror altså at forældrenes indstilling er altafgørende for at de tillegner sig denne nationalitetsfølelse? Igen formår du fuldstændigt at ignorere det omkringliggende samfund og dets indflydelse på individet.

Ja, det er sandt. Omvendt så har ens familie oftest ret meget at sige for hvordan man integrerer sig. Børn lærer af deres forældres handlinger. Så kan de ende med at gå modsat retning - eller i samme. Ligesom det er med børn af alkoholikere f.eks.

Personligt holdt mine forældre fødselsdage med danske flag, vi holdt jul med en dansk familie og jeg havde en ældre dansk dame der var vores danske mormor.

Hvorfor føler du/i dig ikke dansk(e)? Det er ikke mig som er hindringen. Og det lader til at de gør en masse for at implementere danske normer. Som sagt så finder I alle sammen nok ud af at I egentlig føler jer danske, når det kommer til stykket, og det nok vil blive mere klart for jer, hvis I flyttede udenlands.

Alligevel føler jeg mig ikke mere dansk end hverken tysker, italiener, portugiser eller europæer. Og derfor er jeg ikke god nok til at bo i dk?
Tsk..

Det er jo lidt underligt. Jeg tror du lyver for dig selv egentlig, og derved også mig.

Gør man det? Why? I mit tilfælde slap jeg f.eks. for værnepligten, men til gengæld blev jeg afskåret fra visse stillinger. Jeg har dog arbejdet som praktikant på den danske ambassade i Rom og de havde ikke nogen problemer med at jeg ikke var dansker. Ærligt talt tror jeg mange af dem der arbejde på ambassaden var mere italienere end danskere og følte sig sådanne.
Det må da være et mega stort problem for dig?

Næ, det er ganske naturligt at de føler sig mere italienske end danske, nu når de har slået sig ned i Rom. Nok fordi de har taget landet til sig, og fundet deres rette plads. Måske skulle du tage ved lære af dit eget eksempel. Tak for det i hvert fald, for det beviste min pointe ganske fremragende.

Desuden har jeg 2 statsborgerskaber i stedet for 1 da det ville være prisen for at blive dansker. En personlig cost-benefit analyse fortæller mig at det ville være dumt at blive dansker... Så hvorfor skulle jeg blive det?
Jeg føler mig ikke dansk... Og det kan ikke betale sig at blive dansk.

Du burde ikke opsøge dansk statsborgerskab før du er sikker på at du vil være dansk. At ønske sig et tilhørsforhold bør ikke vejes i cost/benefit, og er vel der du reelt set går helt galt i byen. Holder man af noget, så er man også villig til ofringer. Omvendt fortælles ingen historie hvis man kun ser på hvad som er lukrativt. Følelser er med hjertet, ikke rationalet. Og det er det du skal finde frem til.

Kærlighed til "landet"? Danmark er et kedeligt fladt landskab... Skulle jeg elske det? Ej... Spøg til side.
Jeg havde da en "vi-følelse" med min folkeskoleklasse. Med min fodboldklub, svømmeklub og cykelklub. Min gymnasieklasse. Med den gruppe af konservativ ungdom som jeg var med til at starte op. Men min gymnasieklasse og med den vennekreds jeg har.

Så hvorfor føler du dig ikke dansk?

Ja... Det er meget umodent at du forventer at andre inkluderer dig i fællesskabet og ikke råber "perker" eller skrid hjem når du er på en pub.
Du er ikke andet end et fjols...

Sandsynligvist er de folk ikke personer du har en interesse i, at blive venner med. Man skal ikke være venner med alle for at være dansk, eller accepteret af alle. Det er der ingen som er. Føler du dig dansk, så kan de ikke knægte dig til en anden holdning, og du vil blot trække på skuldrene af deres uvidenhed - fordi de kigger på hudfarve. Præcis som de udlændinge har gjort overfor mig, som tidligere nævnt.

Ja... Og du bygger dette på din erfaring som mørkhåret og brunøjet i dk?
Da mine forældre kom i 1985 mødtes de med denne oplevelse i Kalundborg som jo virkeligt viser hvor tolerante danskerne er - 200-300 unge angreb 60 iranske flygtninge der var indlogeret på Grand Hotel...
Velkommen til det tolerante Danmark... Tsk

Ja, hvad skulle jeg ellers bygge det på. Det er mine personlige erfaringer. Jeg har også gået i klasse med en pakistaner som råbte perkere efter udlændinge.

Var dine forældre blandt dem som blev jagtet? Repræsenterer 200-300 unge Danmark? Sker det hvorhen du end går?

Folk reagerer forskelligt på elementer de ikke ønsker, og bliver frustreret at de får det trukket ned over hovedet. Og det sker overalt i verden. Jeg er sikker på at de 200-300 unge fik deres straf, og man ikke lod det passere fra dansk side, fordi man mente at det var legitim opførelse. Ergo, så kan du ikke klandre Danmark for visse elementer, da størstedelen tager afstand. Noget vi generelt mangler fra udlændinge, som ikke bryder sig om forstyrrende udenlandske elementer. De er alt for tavse.

Ok... Men hvis landets love/forfatning forbyder disse ting så mener du alligevel man skal bukke under og rejse hjem? Desuden glemmer du at mange ikke har denne mulighed.

Det burde ikke være Danmarks problem, at folk ikke selv kan se alvoren, og at Danmark er deres bedste ven, fordi alternativet er ikke-eksisterende. Det ville være en god ide man så prøver at komme i harmoni med sin sidste holdeplads i verden - skulle det forholde sig således. Man viser dem som hjælper en respekt - lige som i mit eksempel. Det som pisser mange dansker af, er at de bliver bemødt af disrespekt. Noget som egentlig alle nationaliteter burde kunne forstå ikke er vellidt. Og folk egentlig kun er her for at lukrere på hvad som nationen har opbygget, hvor resten rager dem en skid, fordi det reelt set føler de er på et hotel i transit. Væk med sådanne parasitter.

Ja.. Hvis du ønsker en statisk personlighed (danskhed) så er det klart du tænker sådanne. Andre ville mene at det skulle gå begge veje...

Danskheden er ikke statisk, men som alle andre i udvikling. However, det har sin naturlige gang, og bør ikke fremprovokeres i en retning som ikke er naturlig.

What? Så det er ikke fremmedhad hvis det er et politisk parti der udfører det?
Altså... Massemord er ikke massemord hvis det er politisk legitimeret af befolkningen? OK!

DF afspejler blot det dansker har gået og tænkt i årtier, men ikke fået lov til at ytre, fordi at Danmark er så gennemsyret af socialistisk pladder, hvor de ikke kunne se de skød sig selv i foden, da de fejede det hele under tæppet.

Tror egentlig ikke du forstår det. DF har gjort det nemmere for udlændinge og danskere at leve i harmoni, fordi problemstillingerne ikke bliver fejet under tæppet. Og det er og problemstillinger som går begge veje. Man skal have krav på sig, og det er udlændinge også bedste tjent med.

DF havde dog ikke været så stærke, hvis udlændinge kunne finde ud af hvad vi så naivt troede de kunne lige så let som vi kan. Så havde der været langt mere harmoni end hvad som er tilfældet. Havde socialisterne selv taget hånd om problemet, så havde DF heller ikke været stærke. Nu er det sådan, og det er godt at vi har DF, for ellers ville flere og flere danskere føle så meget frustration, at det ville gå over i fremmedhad, og det er ikke ønskværdigt. Og heldigvis - efter rigtig mange år, ser det ud til at de andre dumme politikere fik øjnene op.

Ikke at jeg har været et sekund i tvivl om hvor stort et fjols du er...

Det er ikke mig som lever i et land hvor jeg ikke føler mig hjemme, og vælger at fortsætte med at bo. Jeg gav dig et godt råd.

Det her synes jeg så til gengæld er noget pjat udover alle grænser, der tenderer selvretfærdigt pladder.

Og i princippet den samme mentalitet som BIF "argumenterer" for.

Dog med det forbehold, at ´fremmedfjendskheden´ er noget, som kommer til udtryk ved folketingsvalgene, og at de mennesker, man måtte støde på i udlandet jo kan få den opfattelse, at man selv har bidraget til dette med sin stemme. Stoltheden, som BIF "argumenterer" for er mere abstrakt.

Dog med det forbehold, at ´fremmedfjendskheden´ er noget, som kommer til udtryk ved folketingsvalgene, og at de mennesker, man måtte støde på i udlandet jo kan få den opfattelse, at man selv har bidraget til dette med sin stemme. Stoltheden, som BIF "argumenterer" for er mere abstrakt.

Ret beset rager det ikke udlandet, hvordan vi indretter vores samfund, sålænge vi overholder konventionerne. Det problematiske er i begge tilfælde, at man på subjektiv vis går ind og antager, at noget er bedre og mere rigtigt end andet er - og sådan er virkeligheden ikke i et pluralistisk demokrati, hvor vi eksisterer udfra tanken om, at virkeligheden defineres af antagelser (altså ikke noget stuerent/ikke-stuerent - kun forskellige holdninger).

Desværre er det sådan, at anti-DF´erne ikke kan klare sig i debatten, og derfor vil man nu i stedet få det gennemtrumfet som en slags politisk fatwa, at Dansk Folkeparti - og det de står for - ganske enkelt er så forkert, så man end ikke behøver tage diskussionen.

I mine øjne kunne man lige så godt stå og råbe "kætter!" efter DF´erne, for det er præcis det samme som den der søgen efter medlidenhed og sympati udenfor landets grænser er et udtryk for.